Strøget,- At samle det spredte

Strøget er som kommercielt byrum og særligt samlingssted udfordret af vores ændrede forbrugsvaner og ensretning. I lyset af denne omskiftelige præmis, synes der for os at opstå et rum, hvor spændingen mellem by, betydningslag og forbrug bliver tydelig, måske endda begribelig. Vores projekt undersøger muligheden for at tilføje arkitektoniske elementer til Strøget, der både programmatisk og rumligt, ønsker at muliggøre andre og mindre former for kommercielle intentioner og udfordre grænser mellem det kommercielle og offentlige, butik og gade, værdi og værdiløshed. 

Vi betragter Strøget som en allegorisk samling, der indeholder en stor diversitet og flertydighed. Strøget evner at samle interesser og mennesker på tværs af økonomiske, sociale og politiske grænser. Det er dette vi kalder potentialet til at samle det spredte, og vores argument for at netop denne gade kan rumme nye tilføjelser. Arkitektoniske tilføjelser, der skal eksistere i en kommerciel verden men samtidig benytte den omskiftelige præmis, må derfor både kunne udnytte, udfordre og vedligeholde deres omgivelser. Hvis tilføjelserne kan indeholde eleudfordre elementer af både det udnyttende, vedligeholdende og udfordrende bliver det en menter måde at udvikle arkitektoniske udsagn som lægger sig på grænsen, men forhåmåde forhåbentlig også kan skubbe til grænsen, mellem det naive og det realistiske, det bentlig fremadskuende og det traditionelle. 

Projektet er udarbejdet i en vekselvirkning mellem det tegnede og det skrevne. Denne tilgang har været vigtigt for at forstå Strøget og dets tilhørende værdi, men også som udgangspunkt for at formulere nye arkitektoniske udsagn. Gennem vores skriftlige arbejde har vi udfoldet gimmicken, porøsitet og det at samle, som begreber og metoder til at forstå et sammensat sted.

Vi ser allegorikerens og samlerens blik som en metode til at arbejde med porøsitet og ambivalens som modsvar til det glatte og ensrettede og betragter dem derved som nye arkitektoniske værdier. Vores projekt finder sted i et nært fremtidsscenarie og arbejder med 3 eksisterende bygninger på Strøget som ledige lejemål. De tre tilføjelser, PASSAGE, BAGLOKALE og KANTZONE, er vores bud på arkitektur, som vedligeholder, udfordrer og udnytter Strøget. De tre tilføjelser arbejder sammen om at tilføje alternativ værdi til Strøget og kan læses som fragmenter af hinanden. 

Passage 

På Frederiksberggade 24 etablerer vi en ny passage i byen. Gennem tilføjelsen ønsker vi at vedligeholde Strøgets aktualitet og dens funktion som attraktion og strækning gennem byen. 

Den eksisterende bygningskrop strækker sig mellem Frederiksberggade og Vestergade og har dermed to facader. Ved at åbne facaderne op, lader vi gaden løbe gennem bygningen og skaber dermed en ny offentlig forbindelse, men også en anden måde at opholde sig i byen. 

I passagen etableres en figur og facade, som strækker sig på tværs og folder sig mellem bygningens eksisterende struktur. Figuren rummer mindre lejemål og skaber rammerne for et udendørs rum og bliver dermed også en måde at navigere sig igennem passagen. 

Passagen er ikke en direkte vej gennem byen, men både bryder og optegner nye grænser mellem det offentlige og private, udendørs og indendørs og skaber derigennem en bagindgang til Strøget. Med passagen punkteres byens glatte overflade og lader den forblive åben. Tilføjelsen giver plads, hvor der før var bygningsmasse, og arbejder med at tilføje porøsitet til Strøget som urban struktur.

Baglokale

Med tilføjelsen Baglokale ønsker vi at tilgodese og udnytte Strøgets præmis som handelsgade, men foreslår en alternativ måde at benytte erhvervslejemålene i en kombination med bolig.

Hver etage er organiseret omkring en privat kærne bagerst, et fælles rum i midten og erhverv/butik ud mod gaden. Det fælles kan inddrages som en del af butikkerne og butikkerne kan ligeledes benyttes som det fælles og private efter lukketid. De udendørs balkoner fungerer som hybrider mellem private altaner og et offentligt gaderum. 

At bo i baglokalet refererer til det at bo i erhvervslejemål som et resultat af høje boligpriser, noget der ikke er lovligt i dag, men refererer samtidig til de gode, gamle dage, hvor produktion og salg af varer var tættere forbundet. Baglokalet fordrer en ny form for lokal og alternativ måde at bo på, da de mindre lejemål i kombination med bolig tillader en anden type beboer og erhvervsdrivende på Strøget. 

Tilføjelsen tilføjer nye muligheder og porøsitet til den eksisterende struktur og slører ellers faste grænser mellem det kommercielle, offentlige og private. 

Kantzone

Kantzonen kan betragtes som gadens rendesten, et sted der akkumulerer skrald, men også en zone der giver plads til tiggeren og er en scene gadens faste musikanter. I tilføjelsen forstørres netop den kant og tærskel, for at skabe rum til de ting og fragmenter, der ellers flyder. 

Tilføjelsen omfatter en genåbning af bygningens hjørne, så pladsen igen forbindes med gaden. Der etableres to plateauer, en ny butiksindgang og en bearbejdning af pladsens belægning. Vi arbejder med at skabe et opholdssted, der tydeliggøre og artikulere kanten, så den bliver en mellemting mellem scene, plads og intentionel rendesten. 

Den øget udskiftning af lejere på Strøget medfører en ligeledes hyppigere udskiftning af butikkernes materialer og overflader. Strøgets forkastede materialer bruges i plateauerne og pladsen som en sammensætning, stabling og ophobning. Hvor plateauet er en stabling af butiksfliser, skabes der på pladsen nye inddelinger, som over tid fyldes ud af de overskydende materialer.

Kantzonens samling konfronterer os med det ambivalente, da de store mængder af materialer, er en konfrontation af overforbrug, samtidig med at det er en måde at værdsætte ved at sidestille. Ved at udvide Kantzonen giver vi plads og samling til netop det som ellers kan havne i den ikke værdsatte-kategori, men som vi ser som vigtig del af Strøgets ambivalente fortælling.

Skriftligt arbejde

Den skriftlige del af projektet kan hentes ned øverst på siden. Nedenfor uddybes tekstens hovedovervejelser.

• Hvis vi betragter Strøget som en attraktion og central handelsgade for København, kan den udfra den amerikanske kulturteoretiker Sianne Ngai læses som en urban gimmick for byen, hvor vi på én gang fascineres og skuffes. Ngai udfolder gimmicken som en umiddelbar æstetisk vurdering, der indeholder en ambivalens. Det kan være svært at vurdere en arkitektur og en gade, når de rummer gimmicks og deres værdi dermed ikke er aflæselig i traditionel forstand. Men med denne bevidsthed introduceres et blik, der har det fragmenterede, ambivalente og uventede for øje.

   

• De store kædebutikker og udglattede facader på Strøget er et resultat af en profitdreven og kapitalistisk tankegang, der ønsker at kommercialisere den urbane kontekst og foretrækker en glat by med orden og ensretning. Den hollandske kritiker René Boer peger på den porøse by som et modsvar til denne udvikling. Porøsitet tillader en flertydighed og bevægelighed og vi forstår den som en metode til at punktere byens glatte overflade. 

   

• Det at samle er for os både et blik og en handling. I Walter Benjamins Passageværk møder man karaktererne samleren og allegorikeren. Benjamin bruger karakterer som en måde at forstå og beskrive bestemte agenser. Hvor samleren indsamler på en måde, der fortsat tillader fascination og kærlighed til omgivelserne, har allegorikeren et blik for det, der er gået i stykker. For os er det at forstå karakterens agens, en metode til at kunne indsamle og forstå den værdi, der ligger tilbage på Strøget. Strøget er dermed både en samling i sig selv og et nyt sted at samle. Vi mener, at samlerens og allegorikkerens blikke kan hjælpe os arkitekter med at revidere og værdsætte det, som vi ikke i første omgang synes at finde værdi i.