Tekstil-tryk
Kategori
På Tekstil-tryk kan studerende eksperimentere med alle typer af tekstilprint, både analogt og digitalt, på naturfibre og syntetiske fibre.
Udover tekstile trykteknikker understøtter værkstedet en bred tilgang og udvikling i en række tekstile teknikker: 3D formfiksering, manipulation af tekstile overflader, laser cut m.m.
Værkstedet råder over en række maskiner og faciliteter, der anvendes til tekstiltryk, bl.a. trykborde og -rammer, fotooverføringsfaciliteter, heattransfer-presse, farvekøkken, indfarvningsfaciliteter, lasercutter og tekstilprinter.