Vi bruger cookies

Det Kongelige Akademi – Arkitektur, Design, Konservering bruger cookies til at skabe en bedre brugeroplevelse, til at interagere med sociale platforme og til anonymiseret statistik over trafikken på vores hjemmeside.

Cookies fra sociale medier gør det muligt for os at interagere med velkendte sociale mediers platforme og indhold. Formålet kan være statistik eller marketing.
Nødvendig for at afspille YouTube vidoer. Benyttes til marketing, statistik og personalisering.
Nødvendig for at afspille Vimeo videoer
Præference cookies gør det muligt for en hjemmeside at huske oplysninger, der ændrer den måde hjemmesiden ser ud eller opfører sig på. F.eks. dit foretrukne sprog, eller den region, du befinder dig i.
Bruges til grafiske elementers tilstand

Ny bog udforsker biogent byggeri

Dato
20.04.2023
Kategori
Forskning og innovation

Bogen 'Biogent Byggeri: materialer arkitektur tektonik' af Center for Industriel Arkitektur (CINARK) dykker ned i potentialerne ved at bruge biogene materialer i byggeriet. Målet er at skabe en dybere forståelse for, hvordan valg af materialer og byggemåder kan afbøde byggeriets negative påvirkning på klimaet og ødelæggelsen af vores naturgrundlag.

Byggesektoren er en af de helt store syndere, når det kommer til udledning af CO2: Det anslås at hele 40 % af den samlede, globale CO2-udledning stammer fra byggeriet. Samtidig er byggesektoren storforbruger af klodens resssourcer, så hvis branchen skal blive mere grøn, kræver det blandt andet et kritisk blik på de konventionelle materialer, der anvendes i byggeriet. 

Bogen 'Biogent Byggeri: materialer arkitektur tektonik' undersøger biogene materialer som et muligt alternativ. Biogene materialer er er materialer som naturen selv har groet, og som har en positiv effekt på byggeriets klima- og miljøaftryk, da de ikke skader natur og miljø og er nærmest CO2-neutrale.

Grøn omstilling i byggeriet
Med afsæt i forskellige undersøgelser af potentialerne ved brug af tækkede, biogene konstruktioner i halm og træ rejser bogen en grundlæggende diskussion om, hvordan interdisciplinær viden, der trækker på kendte byggetraditioner, glemt historisk viden, innovative byggetekniske undersøgelser og brandtests, såvel som helhedsorienteret arkitektonisk tænkning og -metode, kan medvirke til en gennemgribende grøn omstilling af nutidens byggeri.

Ønsket er at skabe en dybere forståelse for, hvordan valg af materialer og byggemåder kan afbøde byggeriets negative påvirkning på klimaet og ødelæggelsen af vores naturgrundlag.

Det forudgående forskningsarbejde beror på et samarbejde mellem Tækkemanden Horneby, Hemmed Tækkefirma og Egen Vinding og Datter, DBI - Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut og Det Kongelige Akademi - CINARK.

Bogen er dobbeltsproget - indholdet findes på både engelsk og dansk.