Når underviseren ser hele mennesket

Da Uddannelses- og Forskningsstyrelsens Undervisningspris 2026 blev uddelt i Operaen, holdt Anna Maria Sand Jensen, kandidatstuderende i Strategisk Design og Entreprenørskab på Det Kongelige Akademi, studentertalen. Til stede var blandt andre H.M. Dronning Mary, forsknings-, uddannelses- og digitaliseringsminister Christina Egelund og årets syv prismodtagere. I talen tog Anna Maria afsæt i sine egne erfaringer og satte ord på, hvad det betyder at blive set som studerende, og hvordan nysgerrighed, tillid og opbakning fra undervisere kan give mod til at eksperimentere, fejle og finde sin egen vej.

"Deres Majestæt, kære minister, kære prismodtagere og kære alle sammen,

Det er en ære at stå her, det må jeg sige. Jeg er strategisk designstuderende og kunsthåndværker. Tak for at jeg kan få lov at dele nogle ord, som jeg synes I skal have med i dag.

Undervisning for mig handler om det hele menneske.

Vi ser hinanden

Jeg flyttede til en ø i Østersøen for at studere keramik på Det Kongelige Akademis bachelor i Crafts. Bornholm: en lille gruppe i et internationalt klasseværelse, med højt til loftet og rummelige værksteder åbne 24 timer i døgnet.

Studiet startede med en kop, som gik i stykker. Første uge spurgte jeg: Hvor kommer disse materialer, der bruges til denne kop, fra, og kommer de igen? Svaret fra underviseren var: Aldrig, eller om meget lang tid. Det startede min nysgerrighed på affaldsressourcer i samfundet frem for at grave materiale op af miner til produktion. Mine ideer, som at bruge æggeskaller til glasur, blev mødt med nysgerrighed og sparring. Det kan virke sært når der er et helt glasurrum fyldt med poser og spande med materialer til rådighed. De så mine værdier. De tog mig seriøst og bakkede op da jeg rakte ud efter aktører i fødevareindustrien for at få kilovis af æggeskaller. Et samarbejde der stadig eksisterer den dag i dag.

Kiloene med keramisk affald hobede sig op, og medstuderende donerede ødelagte eksamensprojekter som ellers ville blive smidt ud. Akademiet sagde ja til at jeg kunne lave en genbrugsstation inde i værkstedet. Da jeg ikke havde værktøjet, ud over hammer og spand, var de klar. De indkøbte en maskine så jeg kunne knuse skårene, som koppen jeg stod med i starten, til pulver. Nu designer jeg pulveret til fliser til arkitektur og kopper med op til 100 % affald i en spirende virksomhed, Unwasted.

De så, hvad der var op og ned

At blive set når livet er en leg, og når det er svært. Livet slog en ordentlig kolbøtte da jeg under denne bachelor mistede min far. Akademiet mødte mig under hans sygdomsforløb og alt det jeg ikke vidste hvad betød endnu. Underviserne var i mit hjørne. Jeg overvejede orlov, men studiemiljø, fællesskab og undervisere fik mig til at føle at midt i livets bølger var jeg det rette sted. Så jeg fortsatte studiet. En underviser som ser den studerendes verden, er uvurderlig.

Men lad mig være helt ærlig: Nogle dage fejlede mine affaldseksperimenter helt spektakulært meget! Tingene smeltede ud over det hele, så underviserne ved solopgang blev mødt af synet af en studerende der sleb keramikovnen ren, så den var klar til den næste studerende. Med et smil ville de sige: ”Prøv igen, undersøg hvad det kan.” De lagde op til pauser så man kunne blive blæst igennem ved de bornholmske klipper, før man igen bandt forklædet.

Når det bogstaveligt talt smuldrede i hænderne på mig, var det en del af udviklingen og undervisningen der hjalp mig med at se potentialet.

At tage tiden til at se

I har os i jeres hænder i det øjeblik vi træder ind over dørtrinnet. De fleste af os husker en lærer, måske helt tilbage til 1. klasse, der smilede på en regnvejrsdag og så hvordan de kunne inspirere. Disse lærere lever i vores bevidsthed og er en del af at forme os som mennesker. Vi så dem hver dag, i timevis.

På mange måder bliver vi ikke alene uddannet under uddannelsen. Vi lærer at blive voksne. Hvordan bliver man voksen imens andre ser på?

Pointen er at vi påvirker de mennesker vi er i samspil med, og dem vi krydser.

Det virker så utrolig logisk, men selv den vi ikke kender, som vi hjælper ud af toget med barnevognen, bliver en del af vores samlede liv.

Nu læser jeg på Holmen, nabo til Operaen, en kandidat i Strategisk Design og Entreprenørskab, et tværfagligt studie mellem Det Kongelige Akademi og Copenhagen Business School. Underviserne fletter viden sammen der bliver til meningsfulde projekter. Med papir og blyant skabes den gode undervisning når vi arbejder med hænderne på tværs med hinanden.

Bæredygtighed og det smukke er fortsat mit fokus, nu i et kandidatprojekt med blik på affaldsmaterialers, vands og planters usete designpotentiale.

Den gode undervisning for mig - det er svært at sætte en direkte finger på. Åbenhed og nysgerrighed. En god underviser kan være den som lytter, eller andre gange en man tør søge for at lytte til. Blive lukket ind i deres erfaringer for at lære hvad vi ikke ved endnu.

At se efter

I 2026 kommer information i alle former og fra mange verdenshjørner. Det er derfor så vigtigt at vi mærker selvtillid i at vi kan noget og kommer til at kunne være med til at bidrage, hvad end vi laver. Vi kan opdage mulighederne, når vi føler der er tid til det. Vi kan afhjælpe et behov. På den måde kan undervisningen være et led i kæden til at skabe ny viden, og vi kan få set de detaljer der skal til.

Tak fordi I lyttede og tog jer tid til at se mig. Stort tillykke."