Når rummet bliver en del af undervisningen

Hvordan indretter man læringsrum, der understøtter nye måder at undervise på - og som bliver brugt efter hensigten? For Bodil Hovaldt Bøjer, lektor på Institut for Design og Visuel Interaktion og forsker i design og brug af læringsmiljøer, handler svaret ikke kun om indretning og arkitektoniske rammer, men i høj grad også om at involvere de undervisere og elever og studerende, der skal aktivere rummene i praksis.

Bodil Hovaldt Bøjer er oprindeligt uddannet cand.mag. i kunsthistorie, æstetik og kultur. Hendes vej ind i forskningen gik blandt andet gennem arbejdet i designvirksomheder, hvor hun var med til at udvikle og indrette læringsmiljøer på skoler.

Her fandt hun hurtigt ud af, at selv gennemtænkte rum ikke nødvendigvis virker efter hensigten.

“Vi havde en masse tanker som designere om, hvordan vi skulle indrette læringsmiljøerne. Men når man kom ud og besøgte dem igen, virkede de ofte ikke, som vi havde forventet,” fortæller hun.

Det blev afsættet for hendes forskning: Hvordan kan det fysiske design blive et pædagogisk redskab og ikke bare en ramme, der i værste fald kommer til at modarbejde undervisningen?

Fra busopstilling til aktiv læring

Interessen for nye læringsrum hænger sammen med, at undervisning i dag ofte skal noget andet end den klassiske “busopstilling”, hvor bordene står på rækker og eleverne har blikket rettet mod lærerens kateder.

Ifølge Bodil Hovaldt Bøjer peger uddannelsesforskningen på, at vi lærer bedre, når vi er aktivt involveret i læringsprocessen. Hvis elever og studerende skal arbejde undersøgende, kreativt, praktisk og i samarbejde med andre, kræver det også rum, der understøtter flere måder at lære på.

“Hvis vi skal kunne arbejde på mange forskellige måder, fordi vi lærer bedst ved at arbejde forskelligt, så kræver det også et andet fysisk design,” siger hun.

Nye rum skal forankres hos brugerne

Men nye, velindrettede rum virker ikke bare af sig selv. I sit ph.d.-projekt fulgte Bodil Hovaldt Bøjer blandt andet en skole, hvor et fællesområde skulle fungere både som fleksibelt undervisningsrum og som klubområde efter skoletid. Rummet blev indrettet med zoner, mobile møbler og nye muligheder for aktivitet og samarbejde. Men lærerne havde ikke været reelt med i processen, og derfor blev visionen aldrig forankret.

“Designet arbejdede imod deres praksis, og deres praksis arbejdede imod designet,” siger hun.

Et andet billede tegner sig på Stengård Skole i Gladsaxe, hvor ledelse og lærere over længere tid har arbejdet sammen om at udvikle et mere åbent og fleksibelt læringsmiljø. Her er forandringen vokset frem gennem afprøvning, fælles erfaringer og en ny arbejdskultur.

For Bodil Hovaldt Bøjer er pointen klar: Nye læringsrum skal ikke bare bygges. De skal forstås, bruges og videreudvikles af dem, der står i undervisningen.

“En skole er ikke et færdigt design. Design bliver først til i brug,” siger hun. 

Undervisere skal have styrket deres rumlige kompetencer

De sidste par år har Bodil Hovaldt Bøjer været med i et nordisk netværksprojekt om læringsrum støttet af Nordplus, LED Nordic, der i første fase har undersøgt design og brug af læringsmiljøer på tværs af de fem nordiske lande. Projektet har blandt andet kortlagt eksisterende forskning, besøgt skoler og afprøvet metoder til at undersøge, hvordan læringsrum bliver designet og brugt i praksis.

Et af projektets centrale fund er, at der både mangler mere viden om, hvad nye læringsrum betyder for læring og trivsel, og om hvordan man bedst understøtter, at rummene bliver brugt aktivt i undervisningen. Lærerne spiller en central rolle i den sammenhæng. Bodil Hovaldt Bøjer peger derfor på behovet for at styrke deres rumlige kompetencer - altså deres forudsætninger for at forme og bruge det fysiske rum som en aktiv del af undervisningen.

En mulig vej er participatory design, hvor lærerne selv inddrages aktivt i at undersøge, afprøve og udvikle læringsrummene, så de får erfaring med at koble rummets muligheder til den pædagogiske praksis. På længere sigt er ambitionen også, at læreruddannelsen i højere grad klæder kommende lærere på til at arbejde bevidst med det fysiske læringsmiljø.

LED Nordic gruppen har nu fået Nordplus-midler til en fase 2, hvor fokus blandt andet bliver lærernes og undervisernes rolle i brugen af læringsrum. 

“Min drøm er, at der kommer større fokus på det fysiske miljøs betydning for læring - men samtidig at vi kobler det sammen med kompetencerne til at udnytte det,” siger Bodil Hovaldt Bøjer.