campusområde det kongelige akademi

Design & AI

Hvordan påvirker AI dit arbejdsliv og din organisation?

AI teknologier er overalt – fra optimistiske visioner til bekymrende scenarier. Men hvordan navigerer du sikkert og kritisk i den accelererende teknologiske udvikling? Og hvordan kan du integrere AI-løsninger i dine arbejdsgange og dit professionelle liv?

På det valgfrie diplommodul "Design & AI" får du mulighed for at udforske, afprøve og diskutere AI’s betydning for din praksis. Gennem en designbaseret og praksisnær tilgang bliver du klædt på til at forstå, vurdere og anvende AI med et konstruktivt og kritisk blik.

Udbytte – det får du med fra kurset:
 

  • Forståelse for AI i praksis – Bliv klogere på, hvordan AI integreres i organisatoriske sammenhænge, og hvad det kan betyde for dig og dit arbejdsliv.
  • Eksperimentel erfaring med AI-værktøjer – Prøv kræfter med generative AI-teknologier og lær, hvordan de kan understøtte, udfordre og udvikle dine arbejdsgange.
  • Nye analytiske perspektiver – Få et nyt blik på hvordan AI-teknologier former arbejdsgange, deltagelse og fagligheder, og de konsekvenser og potentialer der følger med.

Kurset er designet som et teknosofikum – en kombination af teori, praksis og eksperimenterende læring – og henvender sig til dig, der ikke har den store erfaring med AI, men som ønsker at blive klogere på teknologiernes potentialer og faldgruber. Uanset branche, profession og praksis, vil du gå fra kurset med en dybere forståelse for AI og med inspiration til at integrere AI i din professionelle hverdag.

Tilmeld dig i dag og bliv klædt på til at integrere AI i dit fremtidige arbejde og organisation!

Undervisningsdatoer

Undervisningen består af seminarer og veksler mellem oplæg, diskussioner, workshops og gruppearbejde. 

Seminar 1

Den 21. + 22. oktober 

Seminar 2

Den 3. November

Skriftlig aflevering: den 1. december

Mundtlig eksamen den 16. december.

Hvem er modulet målrettet til?

Uddannelsen, og de enkelte moduler, er henvendt til (projekt)ledere, mellemledere, interne konsulenter, specialister, koordinatorer mm., der ønsker at styrke deres viden og kompetencer i forhold til at lede og facilitere organisatoriske udviklings- og forandringsrettede processer.

Adgangskrav og optagelse

For at blive optaget på et diplommodul er det et krav, at du har gennemført en relevant adgangsgivende uddannelse, som mindst er på niveau med en erhvervsakademiuddannelse eller en relevant videregående uddannelse gennemført som et fleksibelt eller reguleret forløb

Derudover skal du kunne dokumentere, at du har mindst to års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende eksamen. 

(jvf. bekg. nr 933 af 13/06/2022)

Optagelse på uddannelsen sker på baggrund af en vurdering af din uddannelsesmæssige baggrund, erhvervserfaring og dine muligheder for at anvende uddannelsen i dit aktuelle arbejde.

Ansøgning og optagelse

Du søger om optagelse gennem det elektroniske ansøgningsskema, som du kan finde under de enkelte diplommoduler. Ansøgningsfrister for de forskellige moduler udmeldes løbende på det enkelte diplommodul.

Praktisk information

Kurset forudsætter køb af ChatGPT til brug under kursets varighed. Det er et abonnement til ca. 20 dollars om måneden.

Der medbringes egen computer.

Portræt - Sissel Olander

Underviser

Sissel Olander
Lektor, PhD
Vis beskrivelse

Sissel er lektor ved Institut for Visuelt Design og modulansvarlig for modul 1 og 3 på diplomuddannelsen. Hun underviser desuden på akademiets Ph.d.-skole. Sissel arbejder i sin forskning med designantropologiske strategier og har særligt fokus på organisatoriske praksisser og teknologier.

Martin Lassen-Vernal

Underviser

Martin Lassen-Vernal
Ekstern lektor og Kommunikationschef
Vis beskrivelse

Martin Lassen-Vernal er kommunikationschef i Klima-, Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune og ekstern lektor i AI-integration ved IT-Universitetet i København. 

Martin arbejder med, hvordan generativ AI påvirker kreativ praksis, faglighed og organiseringen af vores arbejde. 

I Københavns Kommune har han siden 2023 arbejdet med AI-implementering, hvor han som leder har særlig fokus på betydningen af faglighed, relationer, trivsel og læring. 

Martin interesserer sig for, hvordan sociotekniske begreber som work design og job crafting kan hjælpe os med at sikre en mere kritisk og bevidst brug i anvendelsen af AI. Sammen med forskere fra ITU har Martin desuden været med til at udvikle STAIR-metoden (Socioteknisk AI Refleksion), der hjælper organisationer og faggrupper med sikre refleksion og kritisk stillingtagen, og med at holde fokus på forhold som sociale relationer, ansvarlighed og autonomi. 

Hans tilgang trækker desuden på perspektiver fra kognitionsvidenskab og active inference, herunder hvordan mennesker håndterer usikkerhed, læring og forandring.

Efter- og Videreuddannelse

Kontakt

Har du spørgsmål til diplomuddannelsen?

Kontakt: update@kglakademi.dk