Design & Retorik
Dette valgfrie modul fokuserer på at kvalificere deltagerne til at designe og levere budskaber og historier, der overbeviser og skaber bevægelse.
Deltagerne tilegner sig på modulet både teoretisk og erfaringsbaseret viden om designproces og retorik. Modulet introducerer til retorikerens arbejdsproces og værktøjskasse med henblik på at forstå retorikkens kraft fra et både teoretisk, sprogligt og performativt perspektiv.
Modulets faglige indhold er baseret på design og retorisk teori, som sættes i relation til udviklingsprocesser i organisationer eller teams, hvor tydelig og engagerende personlig kommunikation spiller en vigtig rolle.
Modulet introducerer deltagerne til sammenhænge mellem design som iterativ og eksperimentel proces og de antikke såvel som nutidige perspektiver på retorik og personlig gennemslagskraft.
I samspil med modulets teoretiske oplæg får deltagerne rig mulighed for at drage praksisnær erfaring med centrale retoriske værktøjer og modeller, der nemt kan overføres til egen praksis hvad enten denne er bundet op på ledelse, projektledelse, teamledelse eller anden lederrolle.
I den skriftlige opgave skal deltagerne med afsæt i en selvvalgt problemstilling fra eget arbejdsliv anvende modulets teori og metoder til at designe og skrive et manuskript, der giver et prototypisk bud på en kommunikativ løsning i egen arbejdsmæssig kontekst og praksis.
Undervisning og seminardatoer
Undervisning og seminardatoer
Undervisningen består af seminarer og veksler mellem oplæg, diskussioner, workshops og gruppearbejde.
Undervisningsdatoer 2024:
Modulet afholdes over tre dage:
- Torsdag d. 31. oktober 2024
- Fredag d. 1. november 2024
- Fredag d. 15. november 2024
Eksamen 2024:
Eksamen består af to dele:
- Indlevering af skriftlig disposition d. 29. november 2024
- Mundtlig eksamen d. 9. december 2024
Hvem er modulet målrettet til?
Hvem er modulet målrettet til?
- Afdelingsledere
- Mellemledere
- Projektledere
- Projektkoordinatorer
- Udviklingskonsulenter
- Ledelseskonsulenter
Ansøgning og optagelse
Ansøgning og optagelse
For at blive optaget på et diplommodul er det et krav, at du har gennemført en relevant adgangsgivende uddannelse, som mindst er på niveau med en erhvervsakademiuddannelse eller en relevant videregående uddannelse gennemført som et fleksibelt eller reguleret forløb
Derudover skal du kunne dokumentere, at du har mindst to års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende eksamen.
(jvf. bekg. nr 933 af 13/06/2022)
Optagelse på uddannelsen sker på baggrund af en vurdering af din uddannelsesmæssige baggrund, erhvervserfaring og dine muligheder for at anvende uddannelsen i dit aktuelle arbejde.
Ansøgning og optagelse
Du søger om optagelse gennem det elektroniske ansøgningsskema, som du kan finde under de enkelte diplommoduler. Ansøgningsfrister for de forskellige moduler udmeldes løbende på det enkelte diplommodul.
Programansvarlig
Modulansvarlig
Vis beskrivelse
Christina Reedtz Funder er studielektor ved Institut for Visuelt Design hvor hun arbejder inden for felterne kreative processer, argumentation og retorisk performance samt akademiske genrer. Hun er modulansvarlig for tre af diplomuddannelsen moduler, og derudover underviser hun også på Det Kongelige Akademis Master i Design. Christina er uddannet cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet og har tidligere arbejdet med udvikling af uddannelser på bl.a. Aarhus Universitet og DMJX.