Masterclass: Planetær Designtænkning
Gå fra at være forandringsparat til at skabe radikal transformation - et praksisnært forløb for dig, der arbejder strategisk med udvikling, forandring og komplekse sammenhænge.
Vi står i dag midt i et globalt paradigmeskifte — i en planetær tidsalder, hvor klimakrise, biodiversitetstab, social ulighed og mental mistrivsel ikke længere kan forstås som enkeltstående problemer, men som dybt forbundne systemkriser. Det kalder på nye måder at tænke, udvikle og skabe løsninger i organisationer, projekter og samarbejder.
Kurset udbydes i et samarbejde mellem Det Kongelige Akademi og Arkitektforeningen.
Indhold
Masterclassen introducerer ’planetær designtænkning’ som et helhedsorienteret og praksisnært metodisk fundament. Kurset giver et overblik over den nyeste forskning i planetær designtænkning og dens relevans for strategisk og praksisorienteret udviklingsarbejde.
Kurset hjælper dig til at kunne forbinde dit udviklingsarbejde med planetære hensyn og langsigtede perspektiver, og du får redskaber til at navigere i komplekse sammenhænge, hvor samarbejde, værdier, faglighed og planetære hensyn skal balanceres.
Med ’DesignWISE’-metoden får du et forskningsbaseret værktøj, der gør det muligt at arbejde systemisk, kreativt og refleksivt i udviklings- og forandringsprocesser og skaber resonans i de forandringer, du arbejder med
Du får indblik i, hvordan design, systemisk tænkning, menneskelig indsigt og planetære perspektiver kan kobles sammen i udviklingsarbejde — og hvordan en mere bevidst og langsigtet tilgang kan styrke både retning og meningsskabelse i de processer, du bidrager til.
Masterclassen giver en skærpet forståelse af dit eget ståsted, din faglige rolle og dit virkningsrum i udviklingsprocesser – og du får et fagligt fællesskab med andre, der arbejder for at skabe organisatoriske og samfundsmæssige løsninger, som tjener både mennesker og planeten.’
Formatet er intensive undervisnings- og praksisdage med oplæg, metoder, refleksion og øvelser.
Udbytte
Masterclassen giver dig:
- Styrkelse af dit strategiske udsyn og omsætning til konkrete handlinger i udviklingsprocesser
- Større sikkerhed i at designe og facilitere processer med systembevidsthed og etisk orientering
- Et udvidet refleksionsrum med indsigter fra eksistensfilosofi, systemisk tænkning og oprindelige visdomstraditioner
- Samarbejde på tværs af fagligheder og organisatoriske niveauer med større klarhed og retning
Målgruppe
Masterclassen henvender sig til specialister og projektledere, der har ansvar for strategiske projekter eller arbejdsområder med udvikling eller udviklingspotentiale.
Forløbet er relevant for dig, der planlægger, udvikler eller faciliterer komplekse processer, hvor faglighed, samarbejde og retning skal mødes i en større sammenhæng.
Undervisere
- Ida Engholm – professor i designteori og designhistorie, Det Kongelige Akademi
- Christina Reedtz Funder – cand.mag., studielektor, Det Kongelige Akademi
- Brian Frandsen – strategisk designer