Studietur til Barcelona

Modul C - Byens Dynamik - Danske byer i en global kontekst

Omdrejningspunktet for tredje modul er en analyse af de bymæssige forandringer i Danmark set i lyset af de globale forandringsprocesser, og der påbegyndes en diskussion af handlemuligheder, målformuleringer og politikker. På modulet undersøges, hvordan overgribende globale forandringsprocesser påvirker danske byer. Der sigtes på at skærpe forståelsen af og evnen til at beskrive forandringsforløb i et dynamisk interaktivt perspektiv. Endvidere er der fokus på at identificere det lokale potentiale og de lokale blokeringer - økonomisk, kulturelt, socialt, administrativt og rumligt - for byens tilpasning til nye vilkår. Deltagerne gennemfører selvstændige analyser af en selvvalgt by eller region. Der samarbejdes om opbygningen af en referenceramme for forståelse af de overgribende forandringsprocessers konkrete fremtræden i det danske bysystems udvikling og dets aktuelle dynamik. Afslutningsvist udarbejdes en rapport, som identificerer de globale forandringsprocessers gennemslag i den pågældende by og byregion. I rapporten udpeges de felter, hvor byen/regionen er nødt til at tilpasse sig nye vilkår og viser potentialer og blokeringer for denne tilpasning. Der skitseres desuden handlingsmuligheder, politikker og interventionsformer.

Undervisningsdatoer

Undervisningsdatoer Modul C - Efterår 2026