Sten vand

Selvledelse, Trivsel og Kreativitet

Foto: Jens Dan Johansen

Hvordan kan vi trives som kreative fagpersoner i en kompleks og foranderlig verden?

I et trygt og tillidsfuldt fællesskab får du mulighed for at udforske, hvad det vil sige at trives – som menneske og som fagperson – og hvordan din evne til selvledelse og nærvær kan styrkes i hverdagen.

’Selvledelse, trivsel og kreativitet’ er et praksisnært kursus, der giver dig redskaber og rum til at styrke din trivsel, kreativitet og evne til selvledelse i det daglige arbejdsliv.

Kurset henvender sig til medarbejdere i arkitekt- og designpraksis, som ønsker at styrke balancen mellem arbejdsopgaver og indre ressourcer og give kreativiteten mere plads i den daglige praksis.

Indhold

Kurset er forskningsbaseret og bygger på kunst- og naturbaserede metoder, i form af værktøjet ’Kunsten at trives’, der aktiverer vores sanser, følelser og intuition og åbner for nye måder at forstå sig selv og sin praksis på. Faciliteringen giver mulighed for at lære gennem det kropslige med sanserne og intuitionen og for at koble personlige indsigter med faglig refleksion.

Med udgangspunkt i to praksisbaserede workshops arbejder du med dine egne erfaringer og udfordringer i et refleksivt og trygt rum, og du bliver del af et praksisfællesskab med ligesindede, der giver dig netværk at trække på fremadrettet.

Vi arbejder bl.a. med at sætte gode rammer for fællesskabet, at søge råd i naturen, at aktivere sanserne, at lade hænderne tale, at tegne, kortlægge – og blive levende.

Udbytte

  • Du får konkrete erfaringer med metoder, der fremmer kreativitet, nærvær og trivsel
  • Du styrker din evne til selvledelse og til at skabe balance mellem indre og ydre behov
  • Du får indblik i, hvordan kunst- og naturbaserede tilgange kan understøtte et regenerativt arbejdsliv

Målgruppe

Arkitekter, designere og andre faggrupper med baggrund i professionel kreativitet

Undervisere

Silje Kamille Friis – lektor, Ph.d, Det Kongelige Akademi
Annegrete Mølhave – studieadjunkt, Ph.d, Det Kongelige Akademi