Gruppeportræt: Crafts in Glass and Ceramics 2024

Bachelor Project ‘24 - Crafts in Glass and Ceramics

Dato
27.06.2024 - 24.11.2024
Tidspunkt
01.01

27. juni åbner sommerens bachelorudstilling for danske og internationale glas- og keramikstuderende fra Det Kongelige Akademis professionsbacheloruddannelse 'Crafts in Glass and Ceramics'.  

’Med denne udstilling, vil vi gerne lægge kimen til vores professionelle arbejdsliv, og fremvise en personlig stillingtagen til materialerne Glas og Keramik vurderet i en nutidig kontekst. Som den nye generation af kunsthåndværkere, har vi med udgangspunkt i det levede liv og verdenen omkring os, arbejdet med hvad kunsthåndværk er og kan i mødet med mennesker.

Gennem viden og færdigheder, har vi udfordret komplekse og udviklingsorienterede designmetoder, hvor vi ønsker at facilitere et særligt møde med jer der ser og oplever denne udstilling,' siger de studerende selv om udstillingen. 

Der er udstillingsåbning på Bornholms Center for Kunsthåndværk, Grønbechs Gård torsdag den 27. juni kl. 15:00, hvor alle er velkomne.

En udstilling - tre venues
 

Udstillingen kan ses på tre forskellige venues til midten af november i år. 

Bornholms Center for Kunsthåndværk, Hasle
27.06.2024 – 27.08.2024
Glas og Keramik

Glas – Museet for glaskunst, Ebeltoft 
06.09.2024 – 24.11.2024
Glas 

CLAY Keramikmuseum Danmark, Middelfart
06.09.2024 – 24.11.2024
Keramik