Hvordan blev ”Dansk Design” en succes? Produkter, ledelse, designpolitik eller...?

Dato
15.08.2024
Tidspunkt
09.00 - 16.00
Address

Det Kongelige Akademi
Fabrikmestervej 10
Auditorium 6
København
Danmark

Pris
Gratis adgang

Hør historier om den danske designscenes udvikling fra 1980erne til i dag og vær med til at diskutere hidtil oversete aspekter af dansk designhistorie. 

Baseret på ny forskning og historiske eksempler sættes der på seminariet fokus på, hvordan politiske og ledelsesmæssige strategier har spillet ind på vores forestillinger om ’Danmark som designnation’.

Seminaret har udgangspunkt i et nyt ph.d.-projekt om designmanagement som forsknings- og praksisdisciplin og dens indflydelse på dansk designudvikling og designuddannelse fra 1980erne og frem til i dag.

Projektet er et samarbejde mellem Det Kongelige Akademi og Syddansk Universitet med titlen ’Succes via DESIGN’ og har til formål at undersøge, hvordan design management som disciplin har bidraget til dansk designs internationale succes og position som designnation. 

Forskningsprojektet bygger på en antagelse om, at design management med sit fokus på de politiske, ledelsesmæssige og strategiske aspekter af designudvikling har haft en ligeså, og måske endda vigtigere, indflydelse på Danmarks status som design nation som de velkendte ’guldalderdesignere’. 

Det kalder på en revidering af den danske designhistorieskrivning og rejser spørgsmål om, hvad vi kan lære af historien, og om der er elementer, vi kan anvende i forhold til at fastholde og videreudvikle Danmarks position som designnation i forhold til nutidige krav om bæredygtighed? 

Forskningsprojektet er et samarbejde mellem Ida Engholm, professor ved Det Kongelige Akademi, Mads Nygaard Folkmann, professor ved Syddansk Universitet, og Katrine Brahe Hall, ph.d.-stipendiat ved Det Kongelige Akademi.  

Til seminaret vil en række vigtige aktører i den danske designhistorie berette om deres rolle i designmanagement-disciplinens fremkomst og udvikling i Danmark som led i projektets empiri-indsamling.

Program

9.00-9.15     Velkomst v. Ida Engholm og Mads Nygaard Folkmann

9.15-9.45     Dansk designhistorie og historien om dansk design v. Ida Engholm

9.45-10.15     Designæstetiske overvejelser om designmanagement v. Mads Nygaard Folkmann

10.15-10.30     Pause

10.30-11.00     Designmanagement i et designhistoriografisk perspektiv v. Katrine Brahe Hall

11.00-11.30     Dansk designpolitik før og nu v. Christina Melander

11.30-12.00     Design som funktion, æstetik, kulturel platform og national identitet v. Christian Bjørn

12.00-12.30     Frokostpause

13.30-14.00     Holistisk tænkning som ny brandingværdi for Dansk Design v. Johan Adam Linneballe

14.00-14.30     Ledelse via Design v. Vibeke Lassen Nielsen

14.30-15.00     Pause

15.00-15.30     Dansk design - design til forandring? v. Bo Linnemann