Kirke med rødt tag og striber i røde mursten

Landsbykirker og middelalderens bygningskultur

Søndersø Kirke, Danmark, ca. 1200 og senere. Foto: Magnus Duus Asmussen, CC BY-SA 4.0 <https://creativecommons.org/licenses/by-sa/4.0>, via Wikimedia Commons.
Dato
05.11.2025
Tidspunkt
09.30 - 10.45
Adresse

Det Kongelige Akademi
Danneskiold-Samsøes Allé 53
Auditorium 2, Indgang J/K
1435 København K
Danmark

Pris
Gratis adgang

I løbet af efteråret 2025 præsenterer Det Kongelige Akademi en forelæsningsrække om arkitekturens teori, historie og metode. I denne forelæsning vil Pia K. Lindholt, redaktør ved Danmarks Kirker, Nationalmuseet, forelæse om landsbykirker og middelalderens bygningskultur.

I Danmark er kirkerne den største bevarede bygningsmasse fra middelalderen. De er vores bedste kilde til bygningskulturens udvikling igennem den ca. 400-årige periode, hvor de blev opført. Fra de små, enkle romanske kirker over de gotiske tilbygninger til den “klassiske” landsbykirke, som ses i dag. Selvom de kan forekomme ens i deres udtryk, er der dog mange forskelligheder. Regionalt set er der stor forskel på, hvor meget kirkerne blev bygget om i perioden, ligesom deres arkitektur er regionalt betonet.