Landskabssamtaler: Værdisætning - landskabelige og bygningsværdier i foranderlige landskaber
Det Kongelige Akademi
Esplanaden 34
Det store auditorium - mezzaninen
1263 København K
Danmark
Den nødvendige omstilling inden for bygge- og anlægsarbejder skaber markante forandringer i både byer og landskaber. Når forskellige behov og hensyn skal rummes på samme areal, opstår der paradokser, konflikter og et pres på, hvordan vi værdisætter og prioriterer mellem interesser, arealer, ressourcer, eksisterende strukturer og anlæg.
Udvikling, transformering, genopretning og regenerering af eksisterende byggeri og landskaber må i stigende grad tage hensyn til naturressourcer, økosystemer og landskabelige sammenhænge i planlægningen og i de enkelte projekter. Samtalen kombinerer fire forskellige faglige positioner. De har forskellige perspektiver og erfaringer, som de vil nuancere, dele og diskutere.
Deltagere
- Tabita Nyby (Middelfart Kommune), repræsenterer den kommunale praksis
- Helga Grønnegaard (Urland), kommer fra privat rådgivning
- Lars Rolfsted Mortensen, Adjunkt (Det Kongelige Akademi - Institut for Arkitektur og Kultur), arbejder i krydsfeltet mellem forskning, undervisning og praksis
- Simon Sjökvist, Videnskabelig assistent (Det Kongelige Akademi - Institut for Arkitektur, By og Landskab) bidrager med forskningsperspektivet og er samtidig medarrangør af Landskabssamtalerne
Moderator og vært
- Jonna Maigaard Krarup, Professor (Det Kongelige Akademi - Institut for Arkitektur, By og Landskab)
I løbet af samtalen vil vi berøre spørgsmål som:
- Hvordan prioriterer vi bedst muligt i forhold til forskellige paradigmer, programmer, ønsker og betydninger som vi tillægger de eksisterende landskaber og bygninger?
- Hvad vælger vi at bevare, omforme eller tage hånd om, og hvor og hvorfor vælger vi at rive ned og at bygge og plante nyt?