Arkitektur på det indiske subkontinent

Dato
21.04.2021
Tidspunkt
15.00 - 16.30
Adresse

Online via link: https://kadk.zoom.us/j/69526928591
Danmark

I løbet af foråret 2021 præsenterer Det Kongelige Akademi - Arkitektur en online forelæsningsrække om førmoderne arkitektur. I denne forelæsning vil Thomas R. Hilberth fra Arkitektskolen Aarhus forelæse om arkitektur på det indiske subkontinent. 

Området, som i dag er kendt som Indien, er et kunstigt konglomerat af vidt forskellige geografiske og klimatiske egne, befolket af talløse lige så forskellige folkeslag, stammer og kulturer med hver deres sprog og et utal af ulige religioner og trosretninger. Billedet bliver ikke mindre farverigt gennem den indflydelse talrige krigsherrer, usurpatorer, kolonialister, handelsdrivende, pirater, pilgrimme og missionærer etc., med hver deres medbragte skik og traditioner i løbet af årtusinder, har haft på diverse steder på det store subkontinent.

Indgangen til Brihadisvare-templet, Thanjavur, Indien. Fotograf: Sathish90phy. Wikimedia Commons

Resultatet er et evigt fascinerende sammensurium og overflødighedshorn af et samfund, som har frembragt store herskere, maharajas, videnskabsmænd og tænkere sammen med fænomenale kunstnere og håndværkere, der har efterladt enestående bygningsværker af unik fremtoning og kvalitet, som den dag i dag, hundrede år senere, stadigvæk inspirerer og indgyder beundring.

Forelæsningen forsøger at tegne et kort overblik over nogle af de vigtigste elementer som karakteriserer arkitekturen på det Indiske subkontinent. Den spænder fra de første byer langs Indusdalen i Harappakulturen fra 3300 før vores tidsregning til nogle af de største monumenter, som Stormogulerne byggede inden Briternes berygtede handelskompagni overtog regeringen i 1757.