Fyraftensarrangement: Øl og forskning

Dato
21.11.2022
Tidspunkt
16.00 - 17.30
Adresse

Det Kongelige Akademi - Konservering
Esplanaden 34
København K
Danmark

Pris
gratis med tilmelding // online via Zoom - link nederst

Konservering på Det Kongelige Akademi inviterer til fyraftensarrangment: Øl og forskning. Her vil forskere præsentere deres nyeste forskning i et bredt felt inden for bevaring og konservering. 

Program
Kl. 16.00: Velkommen

Kl. 16.05 – 16.35: Ingelise Nielsen, lektor, ph.d., Det Kongelige Akademi – Institut for Konservering.

Vandmærker i papir: Hvad kan vi bruge dem til?
Traditionen med at forsyne papir med et vandmærke rækker tilbage til 1200-tallet i Europa. Vandmærkernes motiver har typisk været symboler, navne eller bogstaver, som refererede til en bestemt egn, papirmølle eller papirmager. Spørgsmålet er så, om og hvordan vi kan udnytte vores viden om vandmærkerne i en forskningsmæssig sammenhæng. Det vil oplægget forsøge at give nogle bud på.

Kl. 16.35 – 16.45: Spørgsmål

Kl. 16.45 – 17.15: Arne Redsted Rasmussen, lektor, ph.d., Det Kongelige Akademi – Institut for Konservering

Konservering og DNA, hvordan hænger det lige sammen?

Konservering gør brug af mange forskellige discipliner, og DNA er en af de mest hotte for tiden. DNA-data har været brugt inden for biologi og medicin i mange år, men det er først de sidste 10 år at DNA er blevet udbredt inden for konserve-ring. Foredraget vil omhandle brugen af DNA inden for kulturhistorisk og naturhistorisk konservering, hvor emner som hjerner i formalin, identifikation af lime og artsidentifikation af planter og dyr vil blive berørt. Foredraget vil også komme ind på tredegenerations sekvensering af DNA og dets muligheder inden for bevaringen af vores naturarv.

Kl. 17.15 – 17.25: Spørgsmål

Kl. 17.25 – 17.30: Afrunding 

Kl.17.30 – 18.00: Forfriskning 

Deltagelse
Ønsker du at deltage fysisk, skal du tilmelde dig inden den 17. november på E: biis@kglakademi.dk 

Du kan også deltage online, live via Zoom -her er tilmelding ikke nødvendig. Brug linket nedenfor. Præsentationerne bliver filmet og lagt på denne side efterfølgende.