Introduktion: arkitekturhistorie og fransk nyklassicisme

I løbet af efteråret 2021 præsenterer Det Kongelige Akademi en forelæsningsrække om tidlig moderne arkitektur (1750–1900). I denne forelæsning vil lektor ved Institut for Bygningskunst og Kultur, Martin Søberg, give en introduktion til arkitekturhistorie og fransk nyklassicisme.

Undervisning i arkitekturhistorie har været en del af akademiets uddannelse af arkitekter i århundreder, på forskellig vis og med forskelligt mål. Men hvorfor skal arkitektstuderende beskæftige sig med arkitekturhistorie? Og hvad er arkitekturhistorie overhovedet for noget? Det er nogle af de spørgsmål, som introduceres og forsøges besvaret i forelæsningen, ligesom vi skal se på, hvordan andre har forsøgt at besvare disse spørgsmål igennem tiden, med vidt forskellige udfald. 

Forelæsningens anden halvdel introducerer til den franske nyklassicisme, der netop baserer sig på en tæt dialog med arkitekturhistorien og opstår i midten af 1700-tallet på samme tid som en moderne videnskab herunder historievidenskaben og arkæologien. Nyklassicismens arkitektur kan forbindes med de forestillinger om et nyt samfund, som gennemsyrer Oplysningstiden, et klart organiseret samfund baseret på den menneskelige fornuft.

Arkitekten Claude-Nicolas Ledouxs projekt til idealbyen Chaux (1775–79) er rumliggørelsen af sådanne ideer, mens Etienne-Louis Boullées imaginære projekter introducerer en geometrisk rigiditet og en monumental skala, som synes at overskride selve det menneskelige.