Mød Det Kongelige Akademi på Copenhagen Architecture Festival

Dato
06.10.2022 - 09.11.2022
Tidspunkt
10.00
Adresse

Se nedenstående
Danmark

Du kan møde studerende, undervisere og forskere, når Copenhagen Architecture Festival i oktober og november måned sætter arkitekturen til debat, i år under overskriften Stedsans. 

 

Udstilling:Nye Metoder Til Store Udfordringer - Architecture And Extreme Environment (DA/EN)

Lær mere om, hvad arkitekten kan stille op i mødet med verdens globale udfordringer, og forstå, hvorfor vi har behov for en gentænkning af fremtidens beboelsesformer, når vi fylder vores lokaler på Halmtorvet 27 med tegninger, fotografier, artefakter og film af David A. Garcia og hans studerende fra Kunstakademiets Arkitektskole. Det bliver en udstilling om ekstreme miljøers muligheder, begrænsninger og om vores evne til at bebo en verden i hastig forandring.

Udstillingen akkompagneres af en arrangementsrække, der udvider vores forståelse af det ekstreme som et vilkår i tilværelsen og arkitekturen:

‍6. oktober kl 17-20: Udstillingsåbning med samtale mellem arkitekt David Garcia og filosof og forlagsredaktør Kristoffer Weiss.

11. oktober kl. 16.30-18: ‍Samtale mellem David Garcia og tidligere studerende Henry Glogau om vandmangel og uformelle bosættelser og en arkitektur, der nytter.

14. oktober kl. 18-24: ‍Kulturnat Special: Oplev udstillingen ekstraordinært helt til midnat. Kun adgang med Kulturpas.

25. oktober kl. 16.30-18: ‍Samtale med SAGA Space architects om, hvordan vi kan bo under mere ekstreme levevilkår eller andre planeter i fremtiden.

9. november kl. 16.30-18: ‍Samtale mellem Superflex og Otis Wood om kunstens bud på klimatilpasning.

18. november kl. 16.30-18: Finissage: Samtale mellem arkitekt Thomas Bøjstrup og kurator Jacob Lillemose om at arbejde i og med det ekstreme.

STED: CAFx Halmtorvet 27

Sans For Taastrupgaard

8. oktober 2022 kl. 10.00-17.00 kan du opleve, hvordan beboere, kunstnere, arkitekter, kommune og bygherre udvikler boligområdet Taastrupgaard.

Forskergruppen FUNGAR fra Det Kongelige Akademi introducerer regenerative byggematerialer i bagepavillonen og MycoLab som del af kunstprojektet Tingstedet.

DATO: 8 Oktober
TIDSPUNKT: 10:00 -17:00
STED: Taastrupgaard, Taastrupgårdsvej 131, Taastrup

Film: Light Without Sun – Om Utzons Fornemmelse For Sted (EN/DA)

Nyd en smuk sammenvævning af interviews, fortællinger og koreografier, og få en sanselig og emotionel erfaring af et bygningsværk, der regnes blandt det tyvende århundredes mest betydningsfulde. Filmen præsenteres af Utzon-ekspert Michael Asgaard Andersen, arkitekt, lektor på Det Kongelige Akademi og forfatter til flere bøger om Utzons virke.

DATO: 11 Oct

TIDSPUNKT: 18:30-19:45

STED: Vester Vov Vov, Absalonsgade 5, København

Om CAFx
CAFx er skandinaviens største årlige arkitekturfestival, der siden sin etablering i 2014, hvert år sætter fokus på de steder, hvor arkitekturens forvandlinger krydses med liv.