Breaking New Ground

Dato
07.09.2026 - 30.11.2026
Tidspunkt
10.10
Se udstillingssteder nedenfor

Udstillingen New Ground: Visioner for Arkitektur, Landskab og By samler udvalgte afgangsprojekter fra DARE-netværkets syv uddannelsesinstitutioner. Den sætter fokus på nyuddannede kandidaters visioner for et mere bæredygtigt samfund, hvor arkitekturen og landskabet bidrager aktivt til den grønne omstilling.

Den illustrerer de mange forskelligartede måder, der arbejdes med omstillingen på. Gennem alt fra mindre praktiske eksperimenter og teoretiske feltundersøgelser, til større etapedelte strategier for både bygnings- og landskabstransformation, udforskes nye måder at bygge, bo, planlægge og leve på – og hvordan fremtidens landskaber og byer, kan blive aktive medspillere på vejen mod et grønnere Danmark.

I løbet af efteråret 2026, vises den som vandreudstilling i Aarhus, Aalborg og København, og suppleres af præsentationer og debatarrangementer, hvor offentligheden, forskere og de nye dimittender kan mødes til dialog om visionerne.

Udstillingen er en invitation til at se vores omgivelser på nye måder - og til at forestille sig, hvad fremtidens arkitektur, byer og landskaber kan blive. Den skaber således både et øjebliksbillede af en ny generations drømme og en mulighed for at forestille sig det, der endnu ikke findes.

Se udstillingen

  • Aarhus Rådhus:  07. september - 25. september
  • Nordkraft Aalborg:  27. september - 08.  oktober
  • Københavns Rådhus: 27. oktober - 06. november
  • Biblioteket Rentemestervej: 06. november - 30. november

Udstillingen er støttet af Dreyers Fond. 

På udstillingen kan man bl.a. se afgangsprojektet 'SIORARSIORFIK - at the base of the mountain', udført af Klara Dalgaard Reetz og Sarah Kirke Strand Andersen, samt afgangsprojektet 'Høje Taastrups tidligere rådhus - en transformation af et bofællesskab' udført af Sofie Binderup Lundø og Alberte Marie Koefoed. 

1
/6
Farverige træhuse i et snedækket, klippefyldt landskab.
Hånd berører en taktil terrænmodel med hævede landskabsformer på en sort plade.
Gråt topografisk kort med terræn, kystlinje og markerede områder langs kysten.
Visualisering af en toetagers murstensbygning omgivet af en frodig, beplantet gårdhave.
Visualisering af et lyst fællesrum med langbord, trædetaljer og legetogbane på gulvet.
Arkitekturmodel af en toetagers bygning med røde facader og let stålkonstruktion.
Klara Dalgaard Reetz og Sarah Kirke Strand Andersen: SIORARSIORFIK - at the base of the mountain
Klara Dalgaard Reetz og Sarah Kirke Strand Andersen: SIORARSIORFIK - at the base of the mountain
Klara Dalgaard Reetz og Sarah Kirke Strand Andersen: SIORARSIORFIK - at the base of the mountain
Sofie Binderup Lundø og Alberte Marie Koefoed: Høje Taastrups tidligere rådhus - en transformation af et bofællesskab
Sofie Binderup Lundø og Alberte Marie Koefoed: Høje Taastrups tidligere rådhus - en transformation af et bofællesskab
Sofie Binderup Lundø og Alberte Marie Koefoed: Høje Taastrups tidligere rådhus - en transformation af et bofællesskab

Om DARE

DARE-netværket samler Danmarks forsknings- og uddannelsesinstitutioner inden for arkitektur, bydesign, byplanlægning og landskabsarkitektur på Aarhus Universitet, Roskilde Universitet, Det Kongelige Akademi, Arkitektskolen Aarhus, Københavns Universitet, Danmarks Tekniske Universitet og Aalborg Universitet. Netværket blev etableret i 2019 med det formål at styrke udviklingen af nye grønne visioner på tværs af forskning, uddannelse og faglige discipliner med landskabet og det byggede miljø som fællesnævner.