Unbitten: Hospitalsdesign, der holder malaria myg ude

På Zanzibar undersøger arkitekt og forsker Otis Sloan Wood, om selve hospitalsbygningen kan beskytte patienterne mod malaria og denguefeber. Hans ph.d.-projekt, 'Unbitten: Preventing hospital-acquired mosquito-borne disease through adaptations to the built environment', er en del af det femårige projekt MBD-Free (Mosquito-Borne Disease Free), et samarbejde mellem Det Kongelige Akademi, Københavns Universitet, State University of Zanzibar (SUZA) og flere andre tanzaniske uddannelsesinstitutioner og universiteter.

"Hospitaler er steder, hvor mennesker fra forskellige lokalsamfund mødes og samles," forklarer Otis Sloan Wood.

En smittet myg kan stikke ventende patienter, som kan bringe sygdommen med hjem til deres lokalsamfund, hvor den kan sprede sig yderligere. Risikoen er størst for dem, der i forvejen er sårbare. "Hvis du kommer på hospitalet for fx at føde, og så får malaria oven i det, kan det være meget alvorligt."

Fra Extreme Environments til Zanzibar

Sloan Woods vej ind i feltet begyndte med en kandidatuddannelse på Det Kongelige Akademi på programmet Architecture and Extreme Environments. Hans afgangsprojekt foregik i Lanzhou, "nærmest lige i midten af Kina", som dengang var en af landets mest luftforurenede byer.

"Den tur gjorde mig for alvor interesseret i forholdet mellem det byggede miljø og folkesundhed. Alle de beslutninger vi træffer, når vi designer det byggede miljø, har konsekvenser for sundheden. De kan gøre det lettere at træffe sunde valg, eller de kan øge risikoen for at få bestemte sygdomme."

Interessen kommer også til dels hjemmefra: Otis Sloan Wood, der oprindeligt kommer fra Storbritannien, fortæller, at både hans mor og søster arbejder i Englands nationale sundhedsvæsen. "Jeg har altid været meget interesseret i sundhed og i at indarbejde det i arkitekturen."

Siden 2018 har han arbejdet i Tanzania og på andre projekter i Afrika syd for Sahara og i Sydøstasien. På projektet Star Homes var han en af de lokale arkitekter og koordinerede design og opførelse af husene.

Ledet fra Zanzibar, formet af lokale brugere

En del af det, der tiltrak Otis Sloan Wood ved MBD-Free-projektet, er projektgruppen. “Størstedelen af forskerne er fra Zanzibar eller Tanzania. En del af grunden til, at jeg gerne ville være med, var netop fordi der er fokus på at samarbejde med de mennesker, der bor her i regionen. Det kan forhåbentlig skabe en mere langsigtet og vedvarende effekt.”

“Interventionerne som vi har afprøvet, tager udgangspunkt i behovene hos de mennesker, der bruger hospitalerne, frem for det vi som forskere tror, de har brug for. De bygger på litteraturen, men også på erfaringen og viden hos dem der bruger hospitalet. De kender forholdene langt bedre end mig der bare kommer på besøg og ser det hele gennem en slags arkitektonisk linse.”

Sloan Wood ser problemet som et net af relationer, der påvirker hinanden. For at løse dem, kræver det mange forskellige løsninger, og ingen af dem indebærer at bygge helt nye hospitaler. Han stiller denne tilgang over for mere traditionelle sygdomsbekæmpelsesmetoder, hvor der ikke nødvendigvis tages højde for, hvordan mennesker lever, og han bruger myggenettet som eksempel: De er yderst effektive, når de bruges korrekt, men er ofte ubehagelige og ikke designet ud fra, hvordan folk lever.

Små indgreb med potentiale for stor effekt

Holdet bag MBD-Free-projektet kalder resultatet 'en pakke af interventioner'. Otis Sloan Wood forklarer det som "en masse små ændringer på hospitalerne, som vi tror tilsammen kan gøre en stor forskel. Vi har nogle tidlige data, men ikke rigtig grundige data om deres effekt endnu."

Den første gruppe interventioner retter sig mod myg, der yngler på hospitalsområdet. Culex-myg, som kan være smittebærer af Nilfeber og Usutu-virus, yngler typisk i beskidt vand, fx i spildevandssystemer, så holdet har insektsikret sanitetssystemerne i og omkring hospitalerne.

Den anden gruppe interventioner tager fat på varmen på sengeafsnittene. Afsnittene har gode døre og vinduer med net, men de bliver så varme, at patienterne holder dørene åbne og dermed potentielt lukker myg ind. Holdet har plantet klatreplanter på wirer for at skygge en stor testvæg og har sat en ventilator ved hver seng i stedet for én stor ventilator midt i rummet. "Ved at øge patienternes komfort håber vi at de vil være mindre tilbøjelige til at åbne vinduer og døre og dermed skabe indgangsveje."

Den tredje gruppe interventioner nytænker de områder, hvor folk venter. Hospitaler har typisk ét venteområde i stueetagen for patienter og pårørende til de indlagte: en buffet for myg, der tiltrækkes af CO2 i vores udånding, kropsvarme og lugte. Holdet forvandlede hospitalernes tidligere primære dekorative udearealer til skyggefulde haveventeområder med plads til personalemøder og familier. En evaluering seks måneder efter ibrugtagning på ét af hospitalerne viste, at omkring en tredjedel af de ventende nu ventede udendørs.

Forskningen vist på video

Otis Sloan Wood formidler også projektet gennem video, og han er ikke i tvivl om hvorfor. "På ét minut kan man give et glimt ind i en verden, hvor seeren aldrig nogensinde har været, og måske aldrig kommer. Få sekunders optagelser formidler lyden og aktiviteten og travlheden, lyset, som transporterer dig derhen. Jeg synes også, det er en smule mere ærligt end et foto, især polerede arkitekturbilleder."

Hans egen tominutters film om projektet (ovenfor) vandt en pris i et videnskabeligt tidsskrifts konkurrence for forskningsvideoer, hvor den eneste regel var, at der ikke måtte bruges AI til at genereret materiale. "Det er sådan en enkel måde at forstå projektet på, meget lettere end at prøve at beskrive det med ord."

Klimaforandringer gør forskningen endnu mere relevant

Otis Sloan Wood, der forsvarede sin ph.d.-afhandling i efteråret, bliver på Zanzibar for at fortsætte arbejdet i projektet, nu i en postdoc stilling. Holdet er langtfra færdige, og hans forskning kan potentielt blive endnu mere relevant i de kommende år, efterhånden som klimaet forandrer sig.

Klimaforandringer, sammen med mere global rejseaktivitet, udveksling af varer og så videre, udvider udbredelsesområdet for forskellige myg, der kan bære sygdomme. Den myg, der kan bære dengue er for nyligt fundet i det Østlige London.

Det rejser spørgsmålet, om resultaterne kan bruges andre steder, fx i Sydeuropa. Otis Sloan Wood vil hellere eksportere projektets metoder end de konkrete løsninger. "Vores tilgang er specifik for Zanzibar, og man vil måske gøre noget andet i Sydeuropa, hvor arkitekturen er anderledes. Jeg er skeptisk over for jagten på universalløsninger, der kan kopieres fra sted til sted. Nogle principper og metoder kan godt overføres, men de konkrete løsninger bør tilpasses den lokale kontekst."

Hans holdning til myggebårne sygdomme er lige så pragmatisk. I stedet for at sigte mod udryddelse, som virker urealistisk, foreslår Sloan Wood at skabe byggede miljøer, der hjælper lokalsamfund med at leve godt og samtidig mindske deres risiko for at blive udsat for smitte.

"Vi ønsker selvfølgelig ikke, at folk får de her sygdomme. Men de vil sandsynligvis altid være der, og vi er nødt til at finde måder at håndtere dem på, sikkert og bæredygtigt, frem for at udrydde dem fuldstændigt."

Som arkitekt leder han efter løsninger, der forbedrer miljøerne eller imødekommer ikke kun praktiske behov, men også kulturelle, rekreative eller sociale behov.

"Det byggede miljø har en rolle, men det er selvfølgelig ikke mirakelkuren. Vi har brug for de her lag af forskellige former for forebyggelse," siger Otis Sloan Wood.