Interview med institutleder Katrine Lotz fra Bygningskunst, By og Landskab

Katrine Lotz er fra august 2021 genansat leder af Institut for Bygningskunst, By og Landskab. Vi har stillet hende en håndfuld spørgsmål om, hvad der kendetegner instituttet, og hvilke vigtige opgaver, der venter forude.

Hvad er styrkepositionerne ved dit institut?
Vi er et lille, men fagligt særdeles velfunderet institut. I Danmark har vi en mere end 100 års tradition for, at arkitekter beskæftiger sig med byer og landskaber, altså fysisk og rumlig udvikling i den store skala. Forståelsen af at netop de helt store rum er bærende for, hvad vi anser for vellykket bygningskunst er også en del af den tradition, som vi i høj grad trækker på. Denne måde at tænke på er for mig at se blevet helt afgørende i lyset af den bæredygtige omstilling, der jo i høj grad handler om, hvordan vi skal indrette byerne i fremtiden. 

Samtidig arbejder vi på instituttet stærkt sammen både indadtil og udadtil. Når vi bringer undervisning, forskning, kunstnerisk udvikling og vores dygtige folk fra faget i spil sammen om aktuelle problemstillinger som f.eks. boliger, udvikling i kommuner eller at udvikle nye måder at forstå natur og landskab, ser vi os faktisk som en form for tænketank på vores områder. 

Hvad er din vigtigste opgave på den korte bane?
Jeg vil nævne to store opgaver: 

Vi skal, sammen med de øvrige aktører i feltet, styrke viden om den bæredygtige udvikling i byerne, og vi skal derfor også kæmpe for flere forskningsmidler til vores områder. Der udvikles mange steder gode og spændende løsninger i disse år, men der er brug for tættere samarbejde mellem praksis og forskningsinstitutionerner, så vi hurtigere – og på bedre grundlag - kan finde ud af, hvilke løsninger der fungerer bedst og hvordan vi fremmer dem. På den måde kan vi være med til at gøre Danmark til et drivhus for bæredygtige løsninger af høj kvalitet. 

Der er mangel på arkitekter med byplanfaglige kompetencer, og samtidig har vi stadig en for høj dimmitendarbejdsløshed. Vi har derfor – sammen med resten at Det Kongelige Akademi - en kæmpe opgave med at få flere af vores kandidater til at søge de ledige stillinger i kommunerne og hos rådgiverne. 

Hvilken en rolle spiller instituttet i den bæredygtige omstilling af samfundet?
Den bæredygtige omstilling er nødvendigvis en række ganske radikale omstillinger af de måder, vi indretter vores bygninger, byer og landskaber på. Vi skal som arkitekter, forskere og studerende være med til at sørge for, at de løsninger der vælges nu bidrager til en verden i bedre balance, og har en kvalitet der skaber værdi for alle langt ud i fremtiden. 

Et stærkt – og præmieret - projekt fra en af vores kandidater i år handler f.eks. om, hvordan fremtidens energiøer kan formes som et hybridlandskab, der udgør et bidrag til det økosystem, det er en del af. Det er først, når vi erkender, at vi er en del af naturen og ikke står udenfor den, at vi kan tage ansvar for hvilken natur vi – som natur! – faktisk har brug for. 

Hvad vil du have fokus på fremadrettet?
Instituttet vil også fremover nære og udvikle de spidsvinklede kunstneriske kompetencer, som er et helt afgørende element i vores del af arkitektfagets bidrag til værdiskabelse.

Vi har fortsat fokus på tværfaglighed i forskning, kunstnerisk udviklingsvirksomhed og uddannelse, hvor vi blandt andet samarbejder med antropologer, sundhedsvidenskabsfolk, sociologer, by-økonomer og klimaforskere. De udfordringer der er på vores områder, kan kun sjældent besvares af én faglighed alene – de kræver, at vi alle forpligter os på et tværfagligt grundlag for de løsninger, vi udvikler. Det er krævende, men også utrolig inspirerende.

Og nu ved vi jo ikke på nuværende tidspunkt, hvordan den politiske aftale om en ny afdeling i Kalundborg udmøntes konkret, men jeg ser også frem til, at vi skal være med til at udvikle en ny arkitektuddannelse med fokus på byplanlægning.