Et uddannelsessted for maritime håndværksfag

Navn
Anne Sophia Holm Warburg
Uddannelsesgrad
Kandidat
Fagfelt
Arkitektur
Institut
Bygningskunst og Kultur
Program
Kulturarv, Transformation og Restaurering
År
2020

I 100 år blev der bygget skibe på værftet på Helsingør havn. Efter skibsværftets konkurs overtog Siemens hallerne, og siden deres udflytning i 2013, har hallerne stået helt eller delvist funktionstømte. 

Havnen rummer en stærk historie. Kronborg sætter scenen for læren om de danske konger, på biblioteket i kulturværftet læser vi om det gamle værft og byens historie og i værftets gamle dok 1, på Museet for Søfart, oplever vi fortællingen om Danmark som søfartsnation. Kronborg og Museet for Søfart ser tilbage i historien, og værftshallerne nu skal ind at rumme nutiden. 

Med værftshallerne som historisk baggrund, som smukke og rå rammer samt et øget politisk fokus på de håndværksmæssige uddannelser, er mit mål med min afgangsopgave at skabe et sted for læring og uddannelse i det gode håndværk, et sted der sætter fokus på de danske håndværkstraditioner som et kvalitetsstempel.

Aksonometri 1:250
Opstalt 1:50
Plan 1:50
Situationsplan 1:500
Snit og opstalt 1:500
.
.
.
.

Skibsværftet spiller en fremtrædende rolle i Helsingør. Værftet fylder fysisk meget i bybilledet, på grund af det store og centralt beliggende område det indtager mellem Kronborg og den gamle bymidte. Mentalt fylder værftet lige så meget: Værftet udgør en stor del af Helsingørs historie og identitet. 

I 1960’erne havde 15 % af byens befolkning deres daglige gang på værftet. Fløjtsignalet, der lød morgen, middag og aften ud over Helsingør, styrede hverdagslivet i byen. 

Men det er ikke kun værftet der har haft stor indflydelse på Helsingør. Kronborg og Marienlyst Slot spiller også en stor rolle for byens historiske islæt. 

I fremtiden vil værftet igen kunne samle byen. Værftsområdet kan blive det hængsel, der binder Kronborg og den historiske bykerne sammen, både fysisk og mentalt. 

Hallerne kan igen blive det sted i byen, hvor alle færdes og mødes. 

Det Kongelige Akademi understøtter FN’s verdensmål

Siden 2017 har Det Kongelige Akademi arbejdet med FN’s verdensmål. Det afspejler sig i forskning, undervisning og afgangsprojekter. Dette projekt har forholdt sig til følgende FN-mål