Tildækning af kalkmalerier. En forsøgsrække med forskellige tildækningsmetoder til velbevarede kalkmalerier

Dette speciale omfatter en undersøgelse af, hvordan velbevarede kalkmalerier kan tildækkes, da den nuværende metode ikke er tilfredsstillende.

Ved tildækninger af kalkmalerier, foretaget af Nationalmuseet, har forholdene mellem kalk og sand varieret fra 1:3 på flader uden kalkmaleri og fra 1:4 og op til 1:6 på flader med kalkmaleri. Det var muligt at finde to recepter i Nationalmuseets arkiv, hvor kornstørrelse og fremgangsmåde ved tildækning nævnes. I dette speciale er der taget udgangspunkt i ovenstående blandingsforhold samt de to recepter.

Ovenstående blandingsmetoder, fremgangsmåder m.m. samt andre forskellige løsninger blev afprøvet på fliser (førforsøg) for at vurdere bearbejdeligheden af mørtlerne, hårdheden ved afdækningen samt kalkslør/misfarvning. De tildækningsmetoder, der gav gode resultater ved førforsøgene blev afprøvet på fliser, hvorpå der var lavet et kalkmaleri efter gotisk forlæg. Caput mortum blev anvendt som pigment, da det pga. pigmentets farveintensitet er nemt at se afsmitning og kalkslør. Tildækningsmetoderne blev afdækket ca. 2 måneder efter påføring.

Resultaterne af tildækningsmetoderne, afprøvet på fliserne med kalkmaleri, indeholder før- og efterbilleder af fliserne, farvetab, afsmitning fra malingslaget samt observationer omkring tildækningsmetoderne. De tildækningsmetoder, der gav mindst kalkslør, farvetab og afsmitning, blev derefter testet i forhold til deres vedhæftning både ved opsætningen, og efter mørtlerne var hærdet. De mørtler, der indgik i tildækningsmetoderne, blev testet ved kapillarsugning og Karstens rør, for at vurdere deres permeabilitet. To forskellige påføringsteknikker blev afprøvet på en væg, og næsten 8 måneder efter blev halvdelen af de tildækkede områder afdækket.