Dimission 2024

En storslået fejring af årets nye kandidater

Dato

Fredag den 21. juni var en festdag på Det Kongelige Akademi. Her blev over 240 nyuddannede kandidater i design, konservering, arkitektur og arkitekturens teknologi samt fire ph.d.’er hædret med diplomer ovenpå års hårdt arbejde. Ved diplomoverrækkelsen blev der også uddelt legater fra bl.a. Nationalbanken, Vola og Bevica.

Endnu engang dannede den røde hal C rammen om en af Akademiets helt store festdage: Foran familie og undervisere modtog over 240 nyslåede kandidater deres diplomer som markering af studietidens afslutning.

I sin tale til kandidaterne talte rektor Lene Dammand Lund om den helt særlige superpower, som uddannelse og arbejdsmetoder har givet dem, og som kommer til at have stor betydning - både for udviklingen og nytænkningen af det grønne samfund, og for kandidaternes fremtidige arbejdsliv:

"Det, der kendetegner den grønne omstilling er, at vi har brug for radikalitet og tempo. Vi ved, at vi ikke kender alle mål og midler. Det er hele systemer og værdikæder, der skal nytænkes og udvikles. Det er kulturelle værdier og identitet, der er i opbrud... Og det er her, at de arbejdsmetoder, I har lært på Det Kongelige Akademi, er yderst relevante. Den kunstneriske arbejdsmetode er om noget egnet til at løse lige præcis den form for hyper-komplekse problemstillinger, vi står over for, fordi den inddrager metoder fra en række andre discipliner ..." sagde rektor Lene Dammand Lund. "Den inddrager andre eksperter, brugere osv., så man får favnet kompleksiteten, og det ligger i dens natur, at man indretter processen efter de delresultater, de erkendelser, man får undervejs i processen. Det er et virkelig stærkt greb på opgaver, man ikke kender løsningen på, eller ikke en gang er fuldt ud i stand til at formulere problemet for.

Det gælder for jer alle, at den arbejdsmetode, I har lært, er en superstærk motor, der vil føre jer gennem hele jeres arbejdsliv og udvikle jer undervejs – for det er en udviklingsmotor, der kan knuse alle de opgaver, I kommer til at stå over for. "

Efter rektors tale holdt kandidaterne Ida Holden Langemark (konservering)
Lucas Johannes Fellner (design) og Caroline Lindberg (arkitektur)dimissionstaler for deres medstuderende, og dernæst blev der under velfortjente klapsalver uddelt diplomer: Lene Dammand Lund overrakte diplomerne til de fire ph.d.’er, hvorefter Akademiets dekaner, Rikke Bjarnhoff (konservering), Mathilde Aggebo (design) og Jakob Brandtberg (arkitektur) overrakte diplomerne til kandidaterne.

Efter dimissionen blev årets afgangsudstilling NEW Design & Architecture åbnet. 

1
/11
Rektor Lene Dammand Lund holder dimissionstale
Dimission 2024 - dekan Rikke Bjarnhoff
Dimission 2024
Dekan Jakob Brandtberg har overrakt legat
Dimission 2024
Dimission 2024
Dimission 2024
Udstillingsåbning 2024
Afgangsudstilling 2024
Afgangsudstilling 2024
Afgangsudstilling åbner
Rektor Lene Dammand Lund holdt dimissionstale
Dekan for konservering, Rikke Bjarnhoff
Dekan for Design, Mathilde Aggebo overrakte diplomer
Dekan for arkitektur Jakob Brandtberg overrakte legater
Efter diplomoverrækkelsen åbnede årets afgangsudstilling

Legater til udvalgte kandidater

Blandt de nyuddannede kandidater modtog 20 legater for deres afgangsprojekter. 

  • Månssons legat: Emmett Schødt Culmsee – konservering for projektet 'Undersøgelse af frost-tø påvirkning på organisk, arkæologisk materiale'
  • Månssons legat: Mads Oien Nielsen og Simon Pyll Truesen – Arkitekturens Teknologi, for projektet 'Potentialet i Danmarks største nedrivningssag'
  • Månssons legat: Sandro Siefert - CITA for projektet 'Beyond Debris'
  • Månssons legat: Peter van der Beek - Furniture Design for projektet 'EC 24/7'
  • Månssons legat: Emma Christophersen – Spatial Design for projektet 'DRYDOCK'
     
  • Nationalbankens Jubilæumsfonds legat: Anna Rebecka Kristensson – Graphic Communication Design for projektet 'Parentheses - a series of physics books' 
  • Nationalbankens Jubilæumsfonds legat: Frederik Hedely Jansen – Kunst og Arkitektur for projektet 'Revision*PLV61'
     
  • Bevicas legat: Frode Hertzberg Heldaas og Eskil Normann Sætre - Bosætning, Økologi og Tektonik for projektet 'Housing the Unsheltered'
  • Bevicas legat: Liv Westphal Lansner – Graphic Communication Design for projektet 'Luk munden, brug næsen, træk vejret'
     
  • HK Privat Oprethavsfonds legat: Xuerong Zhang – Visual Game and Media for projektet 'Tap Tap Island'
     
  • Grete Jalks Hæderslegat : Jón Hinrik Höskuldsson og Kirstine Nørgaard Sejersen - Furniture Design for projektet 'Bundle - a biobased chair'
     
  • VOLA: Astrid Broqvist – Urbanism and Societal Change for projektet Imagining the future of Lesjöfors - a bruksort* shrinking within a system of growth
  • VOLA: Mia Christina Forslund og Laura Kastrup Nielsen - Kulturarv, Transformation og Restaurering for projektet 'Padiglione della Dinamarca'
     
  • Duravit: Giacomo Brusa Cattaneo – Architecture and Extreme Environments for projektet 'Sinaphani'
  • Duravit: Hege Magdalena Kremers Bugge – Arkitektur og Landskab for projektet 'Forbundet'
     
  • 3XN: Cecilie Ødum Knudsen – Urbanism and Societal Change for projektet 'Preserving Refshaleøen: an alternative development strategy'