Sofie bagte knogler for at teste en ny målemetode i sit konserveringsspeciale

På konserveringsuddannelsen ved Det Kongelige Akademi arbejder de studerende med problemstillinger, der knytter sig tæt til både forskning og bevaringspraksis. Sofie Gelardi Munksgaards speciale fokuserer på en central udfordring inden for analyse af knogle materialer: hvordan man undersøger knoglers indhold uden at beskadige dem.

”Mit specialeprojekt handler om, hvordan man måler kollagenmængden i knogler,” forklarer Sofie Gelardi Munksgaard. 

Kollagen er en vigtig komponent, når forskere ønsker at få information fra knogler, blandt andet i forbindelse med DNA-analyser og carbon-14-datering. Traditionelt kræver sådanne analyser, at man tager prøver fra en knogle, så vil den i en vis grad blive ødelagt. For at undgå det, ville Sofie undersøge, om det er muligt at måle knoglens bevaringstilstand, inden unødvendig ødelæggelse. 

”Jeg gør det blandt andet med en metode, der hedder FTIR, ”Fourier Transform Infrared Spectroscopy” og med den her nye metode i forhold til kollagenmåling, der hedder NIR, Near-Infrared spectroscopy, som skulle være en form for ikke nedbrydende og nondestruktiv metode til at måle kollagenmængder.”

Begge analysemetoder anvender infrarød stråling til at måle hvad et materiale er lavet af og indeholder. Behovet for den slags metoder er stort inden for både konservering og arkæologi. 

Kollagen er vigtigt, men svært at få fat i

Begge analysemetoder anvender infrarød stråling til at måle hvad et materiale er lavet af og indeholder. Behovet for den slags metoder er stort inden for både konservering og arkæologi. 

”Kollagen er vigtig, fordi det er det, der åbner porten for DNA, carbon-14-datering og en masse andet vigtigt data,” siger Sofie Gelardi Munksgaard. 

Hun peger samtidig på en central udfordring i feltet: ”Det er ikke sikkert at vi kan se, hvad knoglerne indeholder af data udefra. Derfor ender vi tit med at destruere objekter, uden at vide, om der er noget at komme efter indeni.”

I sit speciale har Sofie både gennemgået eksisterende litteratur og lavet en del egne eksperimenter. De eksperimenter viste desværre at metoden med FTIR ikke var så brugbar som først antaget: ”Der er mange artikler om FTIR metoden, som siger at det kan bruges, men mine undersøgelser viser at det kan man ikke,” fortæller hun.

For at undersøge metoderne, har Sofie Gelardi Munkegaard været igennem en lang proces for at få de rigtige knogler at teste på. Det nemlig ikke bare sådan at få fat i dyre knogler. ”Førhen måtte vi få knogler fra fx dyrehaven, men det må man ikke længere,” fortæller hun. I stedet er materialet fremskaffet via private kontakter, hvilket illustrerer, hvordan studerende i praksis må tilpasse deres projekter til gældende rammer.

Derfor måtte Sofie selv i gang med at skabe sine egne arkæologiske knogler. ”Jeg har gennem private kontakter fået en masse hjorteben, som jeg så ælder på,” forklarer hun. Nedbrydningen af kollagen simuleres ved opvarmning: ”Det gør jeg ved at bage på dem, fordi det nedbryder kollagenet.” Herefter måles kollagenindholdet ved hjælp af de to metoder for at vurdere deres anvendelighed.

Specialet bidrager dermed til en nuancering af eksisterende metoder og understreger vigtigheden af kritisk metodisk arbejde i konserveringsfaget, for selvom den undersøgte metode med FTIR ikke gav de ønskede resultater, er det stadig et vigtigt bidrag til feltet. Specialet peger derfor på, at der fortsat er behov for metodeudvikling på området. 

”Man kan sagtens måle på knogler og sige, at der er kollagen i det, men du kan ikke måle den mængde, der er i det, med FTIR” konkluderer hun. ”Her overraskede det dog at NIR, gav rigtige gode resultater og er klart den metode man vil kunne bruge i fremtiden”.