Luna giver udstoppede dyr farverne tilbage i sit konserveringsspeciale

På konserveringsuddannelsen ved Det Kongelige Akademi spænder specialeprojekter bredt, fra forskning i nye konserveringsmetoder til mere alternative metoder, der fremmer formidlingen af konserverede objekter. Luna Lehmanns speciale er et eksempel på sidstnævnte og kombinerer praktiske eksperimenter med formidlingsmæssige hensyn i samarbejde med et naturcenter.

”Mit projekt er meget visuelt og udstillingsbaseret,” fortæller Luna Lehmann. Hvor mange projekter inden for konservering fokuserer på præventive tiltag, har hun valgt en mere aktiv tilgang. ”Indenfor naturhistorisk konservering kan vi ofte være lidt mere aktive, når det handler om objekter der skal på udstilling, og hvor der er en formidlingsmæssig værdi i at de ser originale ud.”

Falmede dyr kan være svære at bruge til naturformidling

Baggrunden for projektet er en konkret udfordring: udstoppede dyr, som benyttes i undervisning, mister med tiden deres farver som følge af lysblegning. ”Mange af vores genstande, som vi udstiller, er udstoppede dyr af forskellige arter, og de har det med at blive bleget i solen.” I samarbejde med et naturcenter arbejder hun derfor med ræve, harer og andre udstoppede dyr, som er blevet så affarvede, at de ikke længere fremstår naturtro.

Specialets formål er at undersøge, hvordan man kan genoprette dyrenes farver på en måde, der tager højde for konserveringsfaglige principper. ”Naturcenteret henvendte sig til mig, og spurgte, om der var noget, man kunne gøre for at få dem til at ligne sig selv igen,” forklarer hun. 

Samtidig understreger hun, at løsningen ikke blot kan være en simpel overmaling: ”Fordi vi er konservatorer, så går vi jo op i, at tingene er reversible, og at de ikke påvirker genstande. Jeg undersøger forskellige materialer og metoder, både for at se, om de skader genstanden og om de er lysægte.” Derudover testes materialernes modstandsdygtighed over for de særlige forhold, som naturhistoriske genstande udsættes for, herunder nedfrysning som led i skadedyrsbekæmpelse. 

Projektet viser, hvordan konservatorer i fremtiden kan være nødt til at skubbe til grænserne af, hvor meget de bør ændre på objekter, hvis de fortsat skal bruges til både bevaring og formidling.  Inden et helt dyr kan genfarves, har Luna Lehmann udført prøver og analyser på flere mindre stykker af pels fra udstoppede dyr. De tekniske analyser omfatter blandt andet mikroskopiske undersøgelser og lysfølsomhedstest. 

”Det gør jeg ved at kigge i et mikroskop med en SEM-metode, hvor man kan se overflader utrolig tæt på. Jeg kiggede på enkelte hårstrå med og uden farver på for at se den fysiske effekt, og for at se om de efterlod spormaterialer når farven blev fjernet igen. Jeg kiggede også efter, er hvordan farverne påvirker pelsen både før og efter frost. Grunden til at vi har brug for at tjekke for frostskader er, at udstoppede dyr nogle gange skal fryses ned for bevaring eller skadedyrskontrol.” 

Specialet illustrerer, hvordan naturhistorisk konservering forener videnskabelige analyser med praktisk arbejde og formidlingshensyn.

En vigtig del af projektet er også en konkret afprøvning. ”Jeg tester også det praktiske i at påføre dyrene farven: hvor nemt er det, hvor svært er det, hvordan ser det ud? Kan jeg opnå en troværdig farve?” Til dette formål anvender hun en vaskebjørn som forsøgsobjekt, hvor forskellige metoder afprøves og sammenlignes.

Vaskebjørnenes oprindelige farver genskabes, og måske kan det være med til, at flere udstoppede dyr kan bruges længere i formidlingen. Som naturhistorisk konservator udstopper man ikke dyr, men arbejder med at bevare dem og andre naturvidenskabelige objekter i museumssamlinger, så de både kan bruges til fremtidig forskning og formidling.