Efterisolering med ålegræskalk

Navn

Sakina Nazeer Jhanda

Uddannelsesgrad

Kandidat

Fagfelt

Arkitektur

Institut

Arkitektur og Teknologi

Program

Arkitekturens teknologi

År

2026

Projektet tager afsæt i den opskyllede ålegræsbiomasse, som i flere danske kommuner fortsat håndteres som affald. Gennem udviklingen af biobaserede isoleringselementer undersøges potentialet for at omsætte denne lokalt tilgængelige ressource til et alternativ til konventionelle isoleringsmaterialer i energirenoveringen af den eksisterende bygningsmasse.

Opskyllet ålegræs som potentiel ressource i energirenovering

Typehuse opført i perioden 1960-1979 udgør en væsentlig del af den danske parcelhusbestand. Mange af husene blev opført før skærpede energikrav trådte i kraft og har derfor betydeligt potentiale for energirenovering. Ifølge Energistyrelsen sker 23% af varmetabet i husene fra perioden gennem ydervæggene, hvilket gør efterisolering til et oplagt indsatsområde.¹

Projektet undersøger, hvordan opskyllet ålegræs og kalk kan anvendes til udviklingen af præfabrikerede isoleringselementer til udvendig efterisolering. Kalk anvendes som bindemiddel i udviklingen af et biobaseret kompositmateriale med henblik på at forbedre materialets sammenhæng, holdbarhed og brandegenskaber. Som reference anvendes en typisk ydervægskonstruktion fra perioden med skalmur, isolering og porebetonbagmur, baseret på bygningsfaglige kilder om periodens konstruktionsprincipper og samtidige beskrivelser af periodens byggeskik.

¹ Energistyrelsen - Spar Energi. (2026). Spar energi i parcelhuset. https://sparenergi.dk/privat/faa-hjaelp-til-renovere-din-hustype/parcelhus

Ålegræs

Materialeundersøgelser og prototypeudvikling

Gennem udvikling og afprøvning af prototyper undersøges potentialet for at anvende ålegræs og kalk i præfabrikerede isoleringselementer med fokus på isoleringsevne, fugttekniske forhold, brandegenskaber og integration i facadesystemer til udvendig efterisolering af typehuse fra 1960-1979. Der eksperimenteres med forskellige sammensætninger af ålegræs, kalkbindere og tilslag for at afdække materialets tekniske potentialer og begrænsninger.

Et centralt tema i projektet er at samle isolering og facadefunktion i ét materiale. Dette stiller særlige krav til holdbarhed og fugthåndtering og har ført til undersøgelser af, hvordan tagudhæng, terrænafstand og kontrolleret vandafledning kan beskytte materialet mod vejrpåvirkning og forlænge dets levetid.

Målet er at udvikle et efterisoleringssystem, hvor både elementernes opbygning og montageproces er enkel, så løsningen kan anvendes af både professionelle håndværkere og selvbyggere med begrænset byggefaglig erfaring.

Indledende prototyper

Indledende prototype med ålegræs og kalk

Indledende prototype med ålegræskalk og savsmuld

Indledende prototype med dekorativ overflade

Indledende prototype med ålegræskalk og knust tegl

Indledende prototype med ålegræskalk, savsmuld og tegl

EelCrete – tre bud på biobaseret efterisolering

På baggrund af udvikling og undersøgelse af indledende prototyper er der udarbejdet tre videreudviklede prototyper – EelCrete Blok, EelCrete Hybrid Blok og EelCrete Plade – som repræsenterer forskellige materiale- og konstruktionsmæssige tilgange til efterisolering baseret på biobaserede kompositter af opskyllet ålegræs og kalk.

3 billeder

Efterisoleringssystemer med EelCrete-elementer

3 billeder

Efterisolering med EelCrete Hybrid blokke

Det Kongelige Akademi understøtter FN’s verdensmål

Siden 2017 har Det Kongelige Akademi arbejdet med FN’s verdensmål. Det afspejler sig i forskning, undervisning og afgangsprojekter. Dette projekt har forholdt sig til følgende FN-mål