Landskabssnit
Kort
Opstalt syd

Efter.Landskab

Navn
Sandra Stubban-Hansen
Uddannelsesgrad
Kandidat
Fagfelt
Arkitektur
Institut
Arkitektur og Teknologi
Program
Bosætning, Økologi og Tektonik
År
2026

Brøndby Strand Parkerne blev opført i begyndelsen af 1970'erne ud fra en tabula rasa-tilgang, hvor alt var nøje planlagt ned til mindste detalje, og hvor beslutninger blev truffet gennem en topstyret planlægningsproces. Den omhyggelige planlægning har medført, at området i dag fremstår stort set uændret, som et vidnesbyrd om 1970'ernes modernistiske boligbyggeri. Samtidig har demografien ændret sig markant gennem årene. Nye generationer er kommet til, samfundet har udviklet sig, og nye behov er opstået.

Engang var Brøndby Strand Parkerne præget af et aktivt hverdagsliv, hvor fællesskaber udfoldede sig naturligt i gårdrum, foreninger og klubber. Beboerne kendte deres naboer og deltog i høj grad i det lokale fællesskab. I dag er disse fællesskaber mindre synlige, men de eksisterer fortsat. De gemmer sig i kælderlokaler og bag lukkede betonfacader, beskyttet af en arkitektur, der kan få fællesskabet til at fremstå som en hemmelig klub, som du skal kende nogle for at blive en del af.

Dette projekt ønsker at se på Brøndby Strand Parkerne med et fornyet blik. Ambitionen er at udfordre den eksisterende stigmatisering og synliggøre de kvaliteter og ressourcer, der allerede findes i området. Der er meget, der fungerer i Brøndby Strand; projektet handler derfor ikke om at erstatte de eksisterende fællesskaber, men om at fremhæve og styrke de fællesskaber, der allerede er. 

Projektet er et bud på, hvordan vi kan genbruge og videreudvikle fundamentet i vores moderne kulturarv og skabe rammer, der kan tilpasses fremtidens behov.

Dette projekt er lavet i samarbejde med Miriam Windfeld & Pernille Bredal Jørgensen

Eksteriør visualisering
.
Interiør visualisering
.

Fælleshuset Smagen er ét af fire kulturhuse placeret mellem Brøndby Strands karakteristiske højhuse. Hvert kulturhus tager afsæt i én af sanserne og undersøger, hvordan sanselige oplevelser kan understøtte fællesskab og tilhørsforhold. Den tilknyttede sans aktiveres både gennem husenes programmering og i landskabet via ny beplantning omkring fælleshusene samt langs den 2 km lange esplanade.

Fælleshuset Smagen fokuserer på madens evne til at samle mennesker. Huset rummer et fælleskøkken, hvor beboere kan tilberede måltider i fællesskab, udveksle opskrifter, dyrke madkulturelle traditioner og dele viden om råvarer og krydderier.

Til hvert fælleshus er der desuden knyttet et selskabslokale, som beboerne kan booke til private arrangementer. Samtidig fungerer disse rum som en integreret del af kulturhusenes daglige aktiviteter. I Fælleshuset Smagen er selskabslokalet udformet som et orangeri, hvor beboerne kan dyrke tomater, krydderurter og andre grøntsager i egne plantekasser og dermed skabe en direkte forbindelse mellem dyrkning, madlavning og fællesskab.

Perspektivisk snit

4 principper har dannet grundlag for projektets udvikling. De er opstået gennem en iterativ proces bestående af analyser, feltarbejde og observationer på sitet og fungerer som retningsgivende greb for projektets arkitektoniske bearbejdning.

Den løse montage
Den løse montage (adaptivitet)
Taktilitet og mere menneskelig skala
Taktilitet og mere menneskelig skala (vidnesbyrdet)
Den forhandlede tærskel
Den forhandlede tærskel (bilisten, den cyklende og den gående)
Det uplanlagte overskud
Det uplanlagte overskud (det tredje sted & den tredje natur)

Stedet i øjenhøjde

Thumbnail
Smalfilm optaget på udløbet Kodak Tri-X giver en unik oplevelse af lys og skygge

For at undgå at reproducere den topstyrede planlægning, der prægede opførelsen af Brøndby Strand Parkerne, har vi bestræbt os på at undersøge stedet i øjenhøjde og med udgangspunkt i den kropslige erfaring. Gennem filmoptagelser og metoden serial vision har vi registreret, oplevet og sanset området med fokus på de rumlige sekvenser og hverdagslige møder, der udfolder sig på sitet.

Optagelserne er udført på udløbet smalfilm, hvis analoge egenskaber fremhæver lysvariationer, skygger, struktur og kontraster. Da optagelserne blev foretaget ved det første møde med stedet, rummer de samtidig en umiddelbarhed og oprigtig nysgerrighed, der indfanger de første sanselige indtryk af Brøndby Strand Parkerne.

SerialVision
.
Smalfilm
.
Skitse
.

Via en transparant og åben arkitektur, skaber vi synlighed dér, hvor fællesskabet har til huse. Gennem principper om adaptiv montage imødekommer vi evt. ændrede behov i fremtiden, og giver mulighed for at tilpasse os det specifikke kvarter og dets omgivelser. En ny tærskel etableres for at skabe bedre forbindelse mellem trafik og menneskeligt ophold.

Situationsplanen viser, hvordan en ny trappe organiserer bevægelsen på tværs af niveauer og skaber en tydelig, lokal forbindelse mellem cykelstien, esplanaden og det hævede betongitterdæk, som danner fundament for fælleshuset.

1
/2
Situationsplan
Situationsplan, kælder
Situationsplan, stuen
Situationsplan, kælder

Snit og opstalter viser, hvordan bygningen åbner sig op mod både syd og nord og samtidig skaber en varieret og inviterende ankomst fra øst og vest. De høje vinduespartier mod nord sikrer et jævnt og diffust arbejdslys og fungerer som den fjerde facade i relation til Terrassehusene, der er placeret i landskabet som traditionelle trelængede, nu firelængede, gårde.

Glasfacaderne mod syd sikrer visuel kontakt mellem fælleshuset og de omkringliggende bevægelsesstrømme. Den høje grad af transparens er tænkt som et middel til at vække forbipasserendes nysgerrighed og synliggøre de aktiviteter og fællesskaber, der udfolder sig i bygningen. Sydfacaden er forsynet med et ekstra tagudhæng, der skaber et overgangsrum mellem inde og ude samt bidrager til et forbedret indeklima ved at reducere mængden af direkte sol.

1
/4
Snit og opstalt, øst
Snit og opstalt, syd
Snit og opstalt, vest
Snit og opstalt, nord
Snit og opstalt, øst
Snit og opstalt, syd
Snit og opstalt, vest
Snit og opstalt, nord

Det Kongelige Akademi understøtter FN’s verdensmål

Siden 2017 har Det Kongelige Akademi arbejdet med FN’s verdensmål. Det afspejler sig i forskning, undervisning og afgangsprojekter. Dette projekt har forholdt sig til følgende FN-mål
CV

Kandidat i arkitektur (Cand.arch) med akademisk overbygning i klimatilpasning (Master in Climate Adaptation). Uddannet fra Institut for Bygningskunst og Teknologi samt Bosætning, Økologi og Tektonik, hvor jeg arbejdede med biogene byggematerialer og projekter i den store skala med fokus på byudvikling, arealanvendelse og samfundsmæssige problemstillinger. Gennem min specialisering i klimatilpasning har jeg opnået erfaring med bæredygtig byudvikling, vandhåndtering, grøn omstilling og fremtidsprognoser samt arbejdet med GIS-værktøjer og dimensionering af klimatilpasningsløsninger.

Konkurrencer, publikationer og priser

Debatindlæg i Magasinet Byrummonitor

Arkitektstuderende: Murstenen har mistet sin funktion og er blevet pynt i en falsk fortælling.
Debatindlægget fra 2023 vidner om at vi er kommet en lang vej fra de 3 år siden publikationen udkom. Men visse ting er dog stadig relevante fra indlægget: "Med nye materialer kommer nye tektoniske muligheder, formgivninger og udtryk. Det burde der være plads i bygningsreglementet til at udforske mere."
Uddannelse og relevante kurser
-

Kandidat i arkitektur

BØT, Bosætning, Økologi & Tektonik ved Det Kongelige Akademi.
-

Akademisk overbygning (AO) - Master in climate adaptation

Et årig kandidat fra Syddansk Universitet - University of Southern Denmark.
På uddannelsen arbejdede jeg med bæredygtig byudvikling, vandhåndtering og grøn omstilling.
-

Bachelor i arkitektur

IBT, Institut for bygningskunst og teknologi ved Det Kongelige Akademi.
Erhvervserfaring
-

Arkitekt praktikant hos MAP Arkitektar

I løbet af min praktik deltog i møder og debatter vedrørende en ny stor bydel i Thorshavn, Stóratjørn.
Dette vækkede en politisk interesse for hvor der kan, bør og skal bygges. Og hvordan vi bygger i og MED naturen.
Hos MAP sad jeg med en transformations opgave på Suðuroy. En gammel fyrmester bolig skulle transformeres til et resort for masterclass' i klassisk musik. Jeg havde ansvaret for de indledende bygherremøder, hvor jeg præsenterede mine idéer og skabte dialog for udviklingen efter deres ønsker og drømme for stedet.
IT-kompetencer
PhotoShop
InDesign
Illustrator
AutoCAD
Rhino
Sprog
Dansk
Engelsk