Radiogrunden - en transformation af Herstedvester Radiofonistation

Projektet tager udgangspunkt i det tidligere radioanlæg i Albertslund, der blev opført i 1932 af Post- og Telegrafvæsenet, som led i udbygningen af Danmarks landsdækkende radiotransmission. Radiostationen har siden 1930’erne været en del af dansk radiokommunikations infrastruktur og senere fungeret som et vigtigt led i dansk og international radiosending. Bygningen er løbende blevet udvidet og ombygget i takt med den radiotekniske udvikling, og dens arkitektur er præget af dens funktion som teknisk anlæg. 

Anlægget består i dag af en stationsbygning, en bestyrerbolig og 8 funktionærboliger. Nord for bygningen, på samme matrikel ligger en telemast, der stadig er i funktion og beregnes for kritisk infrastruktur. Opslugt af Vestskoven fra nord og indrammet af Albertslund øvrige tætte og lave bebyggelser mod syd står Radiostationen i dag tom og i nødlidende forfald. 

Herstedvester Radiostation indgår i et særlig netværk med Skamlebæk og Kalundborg Radiostation, der alle står uden formel beskyttelse. Som typologi kalder disse tekniske anlæg på nye funktioner, der kan sikre og bevare denne særlige industrielle kulturarv. 

Projektet er udført i samarbejde med Mathilde von Schoubye

FELTARBEJDE

MOTIVATION

I dag befinder radiostationen sig i en overladt mellem by og skov, teknik og natur. Netop disse spændinger er centrale i projektet. Projektet tager afsæt i radiogrundens nuværende situation, hvor anlægget står funktionstømt og i et accelererende forfald som følge af materialetyveri, hærværk, manglende vedligehold og komplekse ejerforhold. 

I arbejdet med stedet blev det tydeligt, at mange aktører har interesser knyttet til matriklen. Naboer og aktivister ønsker at beskytte naturen omkring Vestskoven, mens udviklingsinteresser peger på fuldstændig omdannelse af området. Radiostationen som bygningsmasse og kulturarv er ikke en del af den eksisterende debat om grunden, og det har derfor været vigtigt for os at arbejde med stationen i både et transformations- og restaureringsperspektiv.  

PROGRAM

Vi foreslår, at det statsanerkendte Kroppedal Museum og Albertslund Lokalhistoriske Samling flytter ind i anlægget. Ved at indflytte en arkiv- og museumsfunktion stiller vi forslag til en transformation, der styrker og iscenesætter stationens rolle i dansk kommunikation- og formidlingshistorie. Derudover bærer den nye funktion også en forvaltende rolle. Vi forestiller os et samarbejde mellem Kroppedal Museum og Naturstyrelsen, så både bygning og landskab kan forvaltes.

Arkitektonisk ønsker vi at styrke bygningens fortælling som teknisk anlæg. De konstruktive forskelle i om- og sambygninger bærer vidne om radioteknologiens og byggeindustriens udvikling i mellem- og efterkrigstiden. Flere af disse spor er i dag slørede og ønskes i transformationen tydeliggjorte.

Med få indgreb skabes der sammenhæng mellem bygningens akser og forbindelsen både skov, by og himmel styrkes. Anlæggets arkitektoniske sammenhæng med de 8 nærtliggende funktionærboliger styrkes i et samlet kulturmiljø. 

TEGNINGER 1:50

GREB

Transformationens hovedgreb er etableringen af en række nye ankomster. Besøgende på museet, skoletjenesten, arkivet og haven kan ankomme fra vej og sti – på hest, cykel, gående eller i bil.  

Et centralt element i projektet er tilknytningen til Kroppedal og Naturcenteret Herstedhøje. I dag opleves de som to adskilte destinationer, men projektet arbejder med at skabe en tydeligere sammenhæng gennem landskabet og skoven. Naturstyrelsens eksisterende stier og skovområder bliver en aktiv del af ankomsten til museet og naturcenteret. 

Da bygningen står uden vinduer og døre har projektet rummet en særlig opmærksomhed på bygningens åbninger. Facadernes takt er styrket ved at genetablere blændede åbninger, mens tekniske åbninger blændes, men forbliver som spor på især nordfacaden. Enkelte nye portåbninger etableres mod Vestskoven, så indlevering af udstillingsemner og arkivmaterialer kombineres med udsigten mod skoven. 

En ny hovedindgang etableres i sydfacadens midte, hvor sendesale og maskinhal er sammenbygget. Et nyt vindfang etableres og konstruktive forskelle mellem den nyere og ældre sendesal fremhæves. I de tidligere sendesale etableres udstillingsrum og arkivfunktionen flytter ind i den tidligere maskinhal. 

Arkiv- og magasinfunktionen synliggøres og iscenesættes for de besøgende, der bevæger sig gennem bygningen.  

DETALJETEGNINGER 1:10

REPARATION 

I arbejdet med at sikre stationen bør bygningen saneres og sikres. Bygningen vil stå frem som et råhus efter sanerings- og sikringsarbejde, men flere materialer og bygningsdele kan høstes og repareres. De eksisterende materialer og bygningsdele; betonspær og -søjler, hasleklinker, egeparket, gule tegl og profilerede snedkerdøre værdisættes højt og repareres hvor muligt. 

Da stationen ikke længere har et fungerende tag, tegnes en ny tagfod, der kan rumme 200 mm celleglasisolering. Bygningens murværk efterisoleres med 75 mm hampebeton i stueetagen og kalciumsilikat i kælder. 

Det nye stålvindues proportionering tager udgangspunkt i vinduesrytmen fra de nærtliggende funktionærboliger og arkivstudier, og bidrager med en menneskelig skala i de ellers højloftede sale. Arkivstudier, studier af tidens arkitektoniske nybrud og sammenhængen med funktionærboligerne har løbende informeret projektet.