Analyse: Potentiale for at nedbringe ledighed blandt kreative

Uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen har varslet, at hun agter at skære op mod 30 pct. af studiepladserne i et udsnit af særligt humanistiske og kreative uddannelser. Sammen med brancheforeningerne og Arkitektskolen i Århus har jeg skrevet et svar, som netop er bragt i (let modereret form) i Politiken.

Selvom titlerne ”arkitekt” og ”designer” klinger eksklusivitet, er det intet mindre end dybt u-eksklusivt at stå uden en lønseddel, når huslejen skal betales, og studiegælden bankes af. Og det gør mange nyuddannede arkitekter og designere. Derfor har en række organisationer i den kreative branche, nærmere bestemt Kunstakademiets Arkitektskole i København (KADK) og Arkitektskolen Aarhus, Akademisk Arkitektforening samt Danske Arkitektvirksomheder og FOAD (Forbundet af Arkitekter og Designere) taget tyren ved hornene og ransaget sig selv med en undersøgelse, udført af Rambøll, blandt kandidater, uddannet i perioden 2006-2013. Formålet har været at afdække, hvor der er brug for at sætte ind, for at få flere kreative kompetencer i arbejde.

Der er flere gode nyheder i undersøgelsen, der er foretaget blandt 601 kandidater, som er dimitteret fra arkitektskolen i København eller Aarhus i perioden 2006 til 2013.

For det første falder ledigheden blandt de nyuddannede markant og hurtigt: Af alle dimittender fra arkitekt- og designskolerne fra perioden 2006-2013 er der i dag kun 12 pct. uden job. 

For det andet bliver de studerende hurtigt færdige med uddannelsen: 76 pct. af kandidaterne er uddannet, før de fylder 30, og 85 pct. tager uddannelsen på 6 år eller derunder og kun 18 pct. har ikke fået en eller anden form for job i løbet af de første 6 måneder efter endt uddannelse.

Endelig viser undersøgelsen, at der er potentiale for at nedbringe ledigheden, uden at skære i studiepladser på arkitekt- og designskolerne, og at der er en god balance mellem kandidaternes kompetencer og arbejdsgivernes forventninger. Den viden er tilvejebragt på baggrund af stikprøveundersøgelse med 121 arbejdsgivere.

Det kræver dog, at der arbejdes hårdt og målrettet for at skabe et hurtigere match mellem kandidater og arbejdsgiverne. Samtidig kræver det, at arkitekt- og designkandidaterne klædes meget bedre på til at varetage en bredere vifte af jobs i flere forskellige typer af virksomheder. Der er ikke nok tegnestuejobs til alle. Ej heller i designbureauet. Ledighedshullet skal lukkes ved, at de kreative kompetencer ansættes langt bredere i erhvervslivet, og det har de kreative organisationer derfor lavet en handlingsplan for, der er sendt til uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen.

Et andet sted, hvor der skal gøres en indsats, er i forhold til de studerendes forberedelse til arbejdsmarkedet. Rambøll-undersøgelsen viser, at en stor del af de studerende for sent går i gang med overvejelserne om, hvor de gerne vil arbejde. Undersøgelsen peger også på et behov for at få afklaret, om generelle erhvervskompetencer, som for eksempel projektledelse, skal ligge på studiet eller efterfølgende.

På vores arkitektskoler er der fuld gang i initiativer, der skal afdække, hvordan kandidaterne bedre kan få beskæftigelse og hvilke områder, som både virksomheder og samfundet har brug for fremover. Det sker blandt andet gennem aftagerpaneler. Der er, som det også fremgår af regeringens vækststrategi for de kreative erhverv, et enormt potentiale i dansk design, arkitektur og mode. Især når det gælder eksporten, er de kreative erhverv inde i en god udvikling. Den globale eksport af kreative varer er mere end fordoblet i perioden 2002-2008, viser tal fra FN. Herhjemme er der også bud efter de kreative kompetencer – i hvert fald i teorien. I en undersøgelse fra Center for Oplevelsesøkonomi svarer 50 pct. af danske virksomheder, at de gerne vil bruge kreative kompetencer, men kun 5 pct. gør det.

Derfor er det afgørende, at der bliver skabt en struktur i branchen, på uddannelserne og på efteruddannelsesområdet, som gør, at potentialet kan udnyttes til fulde. Det er en langt mere farbar vej end at skære i studiepladserne, som dels er et meget langsomt redskab og yderligere har den risiko, at vi kommer til at mangle designere og arkitekter i fremtiden. Men der er bestemt også brug for at erhvervslivet rent faktisk begynder at rekruttere blandt de kreative, i stedet for kun at ytre ønske om det.

Undersøgelsens vigtigste resultater

• Arkitektstuderende bliver hurtigt færdige. 76 pct. af kandidaterne er uddannet, før de fylder 30, og 85 pct. tager uddannelsen på 6 år eller derunder.
• Ledigheden falder markant og hurtigt. Af alle dimittender fra perioden 2006-2013 er der i dag kun 12 pct. uden job.
• Kun 18 pct. har ikke fået en eller anden form for job i løbet af de første 6 måneder efter endt uddannelse.
• Overordnet set har kandidaterne de kompetencer, de har brug for, når de kommer ud på arbejdsmarkedet, men de mangler kompetencer på nogle konkrete faglige områder.
• Erhvervsrettet fokus kan med fordel styrkes.
• Optimeringsmulighederne ligger blandt andet i følgende områder: balance mellem faglige arkitektoniske og generiske færdigheder og projektstyring.

Fakta om kreative erhverv

• Den globale eksport af kreative varer mere end fordoblet i perioden 2002-2008, viser tal fra FN.
• Vækst i kreative erhverv er et prioriteret indsatsområde i regeringens vækststrategi.
• Danske virksomheder efterspørger kreativ arbejdskraft. Ifølge Center for Kultur- og Oplevelsesøkonomi efterspørger op mod 50 pct. af danske virksomheder kreative ydelser, men kun 5 pct. køber dem.