Bæredygtighed: Fra 'bør' til 'gør'

Den 31. januar blev projektet ”Baseline for Verdensmålene” præsenteret ved en åbningsevent på Dansk Arkitektur Center. Projektet skal vise, hvordan det egentlig går med verdensmålene i Danmark, og hvordan vi kan bruge verdensmålene til at skabe en fælles bæredygtig udvikling frem mod 2030, og den første baseline har fokus på verdensmål 11 om bæredygtige byer. Hovedtalere ved eventen var overborgmester Frank Jensen og KADK’s rektor Lene Dammand Lund.

Her bringer vi Lene Dammand Lunds tale.  

Tak fordi jeg må være med til at skubbe den nye baseline ud over rampen. Måling af tingenes tilstand er afgørende når vi skal sætte ind for at komme videre med en bæredygtig udvikling. 

Inden vi dykker helt ned i lokale indikatorer, så lad os lige tage en tur i drone-perspektiv og se på nogle store tal. 

Det første tal er 60. 

Så stor en procentdel af verdens borgere ventes i 2030 at bo i byerne. Det er mange flere end i dag – og boligmanglen er allerede stor. Millioner af mennesker bor i slum eller for ringe boliger. 

Det andet tal er også 60. 

Så stor en procentdel af de nødvendige boligarealer mangler. Over de kommende 40 år har vi brug for yderligere 230 milliarder boligkvadratmeter globalt set. 

Det tredje tal er 40. 

Så stor en procentdel af verdens CO2-udslip står byggerier for. Cirka halvdelen kommer fra opvarmning og nedkøling, og den anden halvdel kommer fra materialeforbrug. 

Det sidste tal er 35. Så stor en procentandel udgør byggeaffaldet af det samlede affald i Danmark.

Byerne vokser eksplosivt
Tallene fortæller, at byerne vokser eksplosivt, og at det har en negativ konsekvens for både klimaet og borgerne. Tallene fortæller også, at byerne både er en del af problemet og en del af løsningen. Det er altså et godt sted at tage fat. 

Baseline-rapporten hjælper godt på vej. Rapporten måler på prisudviklingen i alment boligbyggeri, antallet af hjemløse, luftforurening, affaldsmængde og -genanvendelse, tryghed i byerne og meget mere. Det er væsentlige indikatorer at tage afsæt i, når vi vil skabe både socialt og miljømæssigt, bæredygtige byer. 

Det er samtidig områder, hvor de nye kandidater der uddannes, og den nye viden, der produceres – også inden for arkitektur og design, som jeg repræsenterer i dag - spiller en vigtig rolle. 

For her tænkes der holistisk og det er der brug for, når vi skal forbedre de mange indikatorer. De skal nemlig ikke forbedres én af gangen, men gives et samlet løft.   

De kreative brancher tager verdensmålene på sig
Lad mig nævne et eksempel lige rundt om hjørnet: Den nyanlagte plads foran Christiansborg, hvor tidligere professor og landskabsarkitekt Steen Høyer har skabt et smukt byrum, der både medvirker til at beskytte kulturarv (delmål 11.4), og samtidig indgyder tryghed i et offentligt rum - i dette tilfælde tryghed i forhold til en dyster terrortrussel (delmål nr. 11.7). Det skaber også et politisk rum for dialog med borgere (mål 11.3) – og jeg kunne blive ved. 

Ser vi på de kreative brancher har de generelt været meget hurtige til at tage verdensmålene til sig. Jeg tror blandt andet det er fordi den holistiske tænkning bag verdensmålene passer med den måde, vi arbejder på. 

Eksemplet fra Christiansborgs slotsplads illustrerer en tilgang til verdensmålene som vores studerende deler med rigtig mange andre unge mennesker: De sætter kultur og livskvalitet forrest som driver for verdensmålene. Det handler om at finde frem til de løsninger, som både har en stor effekt, og som samtidig er så tillokkende og indlysende rigtige, at folk vælger dem mere af lyst end af nød. 

Nødvendighed er nemlig ikke nok, hvis vi skal have udbredt de rigtige løsninger i tide. 

Selvom rigtig mange mennesker godt ved, hvad de bør gøre, så er det ikke sikkert at de evner eller prioriterer at gøre det. 

Vi skal flytte bæredygtighed fra ”bør” til ”gør”. 

Det bæredygtige valg skal være det indlysende, det fristende, det glædeskabende valg – uanset om det handler om fremtidens boliger, elbiler, kollektiv transport eller klimasikring.

Fra tomt kontorbyggeri til boliger

Lad mig nævne et par eksempler på projekter fra KADK, som både vil øge livskvaliteten og den baseline, vi nu har på mål nr. 11. 

En af vores kandidater, Pauline Faaborg, har kigget på alternative måder at løse boligmanglen i København. 

Hver år flytter tusindvis af mennesker til byen. Siden 1995 er der blevet 30 procent flere københavnere og forventningen er, at befolkningstallet vil stige med omkring 100.000 borgere frem mod 2030. 

Vi halter bagud med løsninger på denne udfordring og priserne stiger. Mange studerende og børnefamilier har reelt ikke råd til at etablere sig. Samtidig står over en million kvadratmeter kontorbyggeri tomt og venter på at blive revet ned eller bygget om. 

Med afsæt i et konkret kontorbyggeri på Islands Brygge har Pauline vist, at det med forholdsvis enkle greb er muligt at transformere en kontorbygning fra 1970’erne med en sund bærende betonkonstruktion til et moderne og attraktivt boligbyggeri i den billige ende. 

Fordelene står i kø. Adgangen til billige boliger øges, der spares penge, og der spares CO2. Beton er energikrævende at fremstille, så der er en kæmpe klimagevinst ved at transformere bygninger frem for at rive dem ned og bygge nyt.

Ny bæredygtig strategi for byudvikling
Et andet eksempel er fra et forsknings- og studiesamarbejde med Københavns kommune. 

Samarbejdet bestod i, at de studerende skulle udarbejde en række forslag til nye strategier for byudvikling. Forslag, som samtidig sikrer mod stormflod og havstigning. 

De studerende udviklede kort-, mellem- og langsigtede planlægningsscenarier på by- og kvarterskala og udforskede nye rumlige og æstetiske potentialer. På den måde skabte de løsningsforslag til, hvordan man kan vende en kritisk situation til en ny bæredygtig strategi, der både benytter vandet positivt i forhold til etablering af grønne områder og bl.a. gennem en terrassestruktur skaber nye byrum af høj kvalitet. 

Studierne skabte et partnerskab (mål nr. 17) med den by vi hører hjemme i om en problemstilling der truer bæredygtigheden i kystbyerne – på globalt plan. 

Jeg vil gerne kvittere for det givtige samarbejde og håber, at det vil udvikle sig endnu mere. For det er netop i samarbejdet med bystyrerne, at vores forskere og studerende for alvor kan bidrage med deres faglighed og visioner i en politisk realitet.

Vi skal investere i ny viden
Når jeg ser hvordan vores studerende arbejder, så vokser min optimisme. Problemerne er store. Men de er faktisk også til at overkomme, hvis vi vender bøtten om og skaber nye bæredygtige løsninger. Løsninger som ikke blot teknisk set løser problemerne, men som mennesker også har lyst til at bruge, så vi på den måde kan ændre ved adfærdsmønstrene. 

Jeg vil opfordre til at der investeres mere i udvikling af ny viden. Det kalder tiden på. Vi kan ikke vente med den radikale omstilling der skal til. Denne viden skal udvikles i tæt samarbejde med erhvervslivet og på tværs af fagligheder og institutionelle skel. Og ja: på tværs af verdensmål! 

Med den nye baseline har vi starten på det, man kan kunne kalde ’den lærende by’. 

Den lærende by opstår når forskningsresultater og indikatorer holdes op mod visioner og innovative bud på nye løsninger. Så skabes et træk i den rigtige retning: Det er i spændingsfeltet mellem hvor vi er og hvor vi gerne vil hen at der opstår en dynamik, der skal skrue op for den nødvendige udvikling. 

Hvis I får lyst til at se nogle eksempler på, hvordan de unge arkitekter og designere fra KADK arbejder med løsninger til verdensmålene, så kig forbi Rigsdagsgården ved Christiansborg i begyndelsen af april, hvor vi åbner en udstilling med bud på alle 17 mål!