Dansk design står stærkt i udlandet. Invester nu også ambitiøst i fremtiden!

Den britiske regering har doneret en halv milliard til The Royal College of Art for at styrke koblingen mellem design og naturvidenskab. Vi har brug for en lignende politisk vision, hvis vi skal bevare dansk designs styrkeposition på det globale marked.

Den årlige designuge i Milano, som lige har været afholdt, er et af verdens brændpunkter for design. Gader og stræder, butikker, gamle fabrikker og enorme messehaller bugner af design fra hele verden. Alle de store, internationale spillere inden for områder som mode, interiørdesign og teknologi kæmper om at fange de besøgendes opmærksomhed.

Danmark står stærkt
I denne kamp står Danmark stærkt også i forhold til de nye talenter: I hele tre af de mest anerkendte designmagasiner, blev udstillingen 'Different Bodies', som er udarbejdet af studerende fra KADK og CBS fremhævet som absolut spydspids. 

Udstillingen udfordrer den stereotype opfattelse af menneskekroppen, og viser, hvordan design både gennem en konceptuel og en kunstnerisk formgivende tilgang, kan skabe nye bud på, hvordan vi kan leve bedre sammen. Dansk demokratisk design har stadig en stor, social appel, som skaber international bevågenhed! 

Design er en styrkeposition 
Men vi må ikke hvile på laurbærrene, for den teknologiske udvikling inden for designfeltet rykker rundt på førerpositionerne og sætter vores nationale designbrand i en helt ny konkurrencesituation. Det er på høje tid, at vi tager stilling til, om vi fortsat ønsker at være i front. 

For måske er det, som H.K.H. Kronprins Frederik sagde i forbindelse med Danish Design Award sidste år, sådan, at vi ikke kan se skoven for bare træer. Vi har svært ved at få øje på vores unikke kompetencer inden for designfeltet, fordi vores hverdag er gennemsyret af godt design. Det er blevet en selvfølge og ikke noget, vi ser på som en styrkeposition, der skal udvikles og investeres i.

Regeringen tog et skridt i den rigtige retning, da de oprettede et vækstteam for de kreative erhverv i foråret 2018, der et halvt år senere fremlagde en rapport med en række anbefalinger til, hvordan de kreative erhverv kan styrkes i Danmark.

Forskningsmidlerne skal have et servicetjek
Rapporten viser, at det på mange måder går godt i designbranchen. Designseksporten stiger, og den samlede kreative erhvervseksport er vokset næsten dobbelt så meget årligt som den øvrige samlede danske eksport. Det er utrolig positivt. Men rapporten pegede samtidig på behovet for øgede kompetencer i krydsfeltet mellem teknologi og design og på mere forskning, så dansk design bliver fremtidssikret og fortsat kan stå i spidsen for en positiv vækst. 

Regeringen har netop fremlagt en opfølgende vækstplan, der viser nogle meget positive takter, som vi hilser velkommen her på KADK. Bl.a. bevilges der midler til et innovationslaboratorium for de kreative erhverv, og også flere midler til efter- og videreuddannelse. Men der er stadig en lang vej at gå. Og det er godt set, når vækstudspillet anerkender, at forskningsmidler til de kreative fag skal have et servicetjek. 

Fra STEM til STEAM
For der er desværre ikke stor hjælp at hente i det danske forsknings- og innovationssystem for branchen. 

I Danmark har vi de senere år satset hårdt på såkaldte STEM-kompetencer (Science, Technology, Engineering & Mathematics), og en ny international evaluering af Innovationsfonden viser, at kun 0,3% af midlerne er gået til humanistiske fag. De kunstneriske fag nævnes slet ikke. Det er problematisk, står der i evalueringen, fordi store potentialer for tværfaglig innovation går tabt. 

I Storbritannien går man også helt anderledes til værks. Her tænker man ikke i kun i STEM, men også i STEAM, hvor ”A-et” står for kunst og humaniora. The Royal College of Arts (RCA) i London, der rankes internationalt som den førende designuddannelse i verden – har fået omkring 500 mio. kr. af den britiske regering til at understøtte en ambitiøs plan om at styrke koblingen af design og naturvidenskab i et nyt flagskibsprojekt, der også indbefatter bygningen af en helt ny campus. Det gør de, fordi de ved, at der markedsmæssigt er brug for et paradigmeskifte inden for design, og at det skal ske nu. 

Vi har brug for en visionær indsats
Det er denne form for visionær indsats, vi har brug for i Danmark, så alle kan få glæde af demokratisk og socialt design, der udnytter de nyeste teknologiske muligheder. Det vil være en overbevisende måde at bygge videre på de styrkepositioner vi allerede har, i forhold til dansk designs brandværdi og eksportpotentialer. 

Designmetoder skal hele tiden kritisk og forskningsbaseret udvikle sig i relation til nye globale udfordringer og teknologiske muligheder. Udviklingen kommer ikke af sig selv, og slet ikke på et tidspunkt, hvor designuddannelserne dimensioneres hårdt. 

Lad os bruge den nye vækstplan for de kreative erhverv, de internationale evalueringer af vores innovationssystem og de mange visionære tiltag inden for STEAM i udlandet som afsæt til at udstikke en meget mere ambitiøs retning for, hvordan vi sammen kan videreudvikle dansk design.

Dette blogindlæg er skrevet af rektor Lene Dammand Lund og fagleder for Designskolen Mathilde Aggebo. Det har været bragt i Børsen den 19.5.2019