Debat om designuddannelserne - om at opnå en balanceret udvikling

På bloggen Idoart er der i disse dage en livlig debat blandt designstuderende her fra KADK og fra Designskolen Kolding (DSKD). Anledningen er en artikel, der gør status over uddannelsernes strukturforandringer og udtrykker bekymring over kvaliteten. 

Jeg hilser denne debat varmt velkommen! Den har været savnet, og den viser, at vi skal fortsætte arbejdet med at få en stærk studenterorganisation op at stå, med at invitere studerende med i råd og udvalg og med at etablere fora til debat.

I arbejdet med at forme nye institutter og programmer på KADK, de seneste år, har det været en fornøjelse at lytte til de skarpe iagttagelser fra studerende. For eksempel spillede I en vigtig rolle og sad med direkte ved bordet, da vi sammen, og på tværs af Arkitektskolen og Designskolen, skulle udvælge den nye pallette af studieprogrammer. Jeg er heller ikke et øjeblik i tvivl om, at jeres stemme er afgørende, når det handler om en løbende kvalitetsforbedring af uddannelsen.

Som nogen af jer er inde på, så er det ikke altid, man som studerende synes det giver mening at bruge tid på studenterpolitisk arbejde, som jo oftest handler om forbedringer, man knap nok selv når at få gavn af. Hertil kommer at designstudiet er meget tidskrævende. Kun få studerende i Danmark bruger lige så megen tid, som I gør. 

Jeg forstår godt, mange vælger at blande sig uden om de strukturændringer, der synes at komme i en lind strøm. Men det er vigtigt at I blander jer. Det er kun jer der præcis ved, hvordan det er at være studerende på Designskolen.

Derfor vil jeg opfordre jer til at engagere jer endnu mere i studenterorganisationen, som jo sidder med i bestyrelsen, i fagligt råd, i institutråd – faktisk hele vejen rundt i den organisation, som I nu er del af. Tro mig, I bliver hørt.  Vi vil også bede om jeres mening gennem studenterevalueringer og bruge jer som aktiv stemme i al designuddannelsens kvalitetsarbejde.

Stærke megatendenser i samfundet skal ikke vælte dit studiebord

Omstruktureringer af designuddannelsen ér nødvendige. Det var for eksempel godt, at vi fik forskningsunderbygget uddannelsen. Der skal forskes i emner, som er helt specifikke for designbranchen, og vi har brug for at I undervises i den videnskabelige metode af undervisere, som mestrer den. Denne metode giver designere en systematisk tilgang til analyser og teorier, og det er bydende nødvendig, hvis branchen skal overleve. Især i en global verden, hvor virksomheden i højere grad skal verbalisere sine kompetencer og sælge systemer. Det er også nødvendigt, at vi nu fokuserer på dimittendledigheden. Men som flere af jer er inde på, så duer det ikke hvis det politiske pres fører til hovsa-manøvrer. Det synes jeg faktisk, vi har gjort en del for at undgå på KADK.

De nye institutter og programmer, der er oprettet på KADK fra studiestart 2014 løser grundlæggende problemer med den tidligere modulstruktur, som betød at ikke alle studerende havde såvel kunstneriske, som videnskabelige og praksiskompetencer, og ikke blev tilstrækkelig specialiserede, fordi de selv sammensatte delelementerne i deres studium. I de nye institutter og deres programmer er alle typer af undervisere sammen om at sikre sammenhæng og progression i dette trefoldige viden-grundlag.

De store tendenser i samfundet og de mange og skriftende krav til jer som kandidater og os som uddannelsesinstitutioner, ændrer sig næppe.  Et regeringsnedsat udvalg ser netop nu på de kreative uddannelser og uddannelsesreformerne står i disse år i kø. Forhåbentlig får de store ændringer, som vi har gennemgået på KADK, som bl.a. er målrettet bedre beskæftigelse, lov at virke. Også helt ude ved studiebordet.

Vi suger til os af jeres konstruktive og kritiske kommentarer, men endnu vigtigere via undervisningsevalueringer og den kvalitetsindsats, som ligger i uddannelsen. For det er vigtigt for alle at afgangsbevis eller ansættelseskontrakt fra Kunstakademiets designuddannelse fortsat opfattes som et internationalt kvalitetsstempel i et CV. Samtidig skal de fem år på uddannelsen i sig selv være inspirerende og lærerige for et selvstændigt studium, og dermed forhåbentlig leve op til de forventninger man har, når man har arbejdet hårdt for at være en af de udvalgte få, der kom ind.

Så problemet er ikke, at vi omstrukturerer. Det gør resten af samfundet i stor stil. Men det er et problem, hvis I ikke forstår, hvorfor vi gør det, eller synes at jeres uddannelsestid lider for meget undervejs. Her er dialog vejen frem, og netop derfor er det så glædeligt, at den nu blomstrer!