Den nye struktur på designuddannelserne er et løft – og en udfordring

Hen over sommeren har der været debat om designuddannelsen på Kunstakademiets Designskole ved KADK foranlediget af en kronik i Politiken ultimo juli 2016.  Kronikken udtrykte bekymring for designfagets tilstand i Danmark på grund af en ny stillingsstruktur, som Ministeret for Forskning og Uddannelse har vedtaget. Debatten er fortsat siden, og desværre ikke altid på et helt retvisende grundlag. 

Den nye stillingsstruktur betyder, at underviserne på Kunstakademiets Designskole og Designskolen Kolding fremover skal have en kandidatgrad for at kunne blive ansat som undervisere. Hvis man er påbegyndt en kunstnerisk designuddannelse fra og med 2003 har man en sådan grad, fordi uddannelserne på dette tidspunkt blev suppleret med undervisning, som baserer sig på forskning og kunstnerisk udviklingsvirksomhed.Den nye stillingsstruktur er en logisk følge af dette. 

Udfordringen ved at indføre en stillingsstruktur fra den ene dag til den anden er at designere, som ikke har fået kandidatstatus ikke kan blive fastansat som undervisere.  KADK har dermed ikke mulighed for at ansætte de dygtige designere, vi har brug for. Det har kaldt på en overgangsordning, og Ministeren har nu givet en to-årig dispensationsperiode. I denne periode kan KADK dispensere fra kvalifikationskravet om en formel kandidatgrad til stillingerne som studieadjunkt og studielektor. 

Uddannelserne skal naturligvis ændre sig i takt med samfundet, og den stigende grad af akademiske kompetencer styrker de unge designeres muligheder - både nationalt og internationalt - for at kunne markere sig og bidrage til vores komplekse videnssamfund. 

De unge designere skal i dag ud over at være dygtige formgivere, kunne besætte en bred vifte af stillinger i mange forskellige sektorer:  i dialogen mellem myndigheder og borger, i de politiske beslutningsprocesser og i virksomhedsledelsen. Fra at være en ren kunsthåndværkeruddannelse tilbyder vi i dag en unik længere videregående uddannelse, der både ækvivalerer universiteternes akademiske krav, men samtidig står på tre videns-ben: praksis, kunst og forskning. 

Netop dette vidensgrundlag - som er helt unik for uddannelserne på KADK - hvor man høster det bedste af videnskaben, af kunsten og af århundreders praksis fra erhvervslivet, er utrolig nyttig i en tid, hvor der mere end nogensinde er brug for løsninger, som både er rationelt informeret af data, og som er baseret på drømmen om det liv, vi gerne vil leve. 

Hvis Danmark fortsat vil høste international anerkendelse for dansk design er det afgørende, at vi på de kunstneriske designuddannelser sikrer en høj kvalitet – det starter naturligvis med underviserne.

Vi er gået i gang med at undersøge, hvordan designere, der påbegyndte designuddannelsen inden 2003, fremover kan blive kvalificeret til at søge stillinger som studielektor på KADK. Derfor er vi også fortrøstningsfulde i forhold til at finde løsninger, som både drager fordel af det kvalitetsstempel, en stillingsstruktur giver, og som sikrer, at det kunstneriske og praksis fortsat står stærkt i uddannelsen.