Kære Sofie Carsten Nielsen

Blogpost af:
Lene Dammand Lund
Dato

Vi kunne for nylig markere en festdag. Kunstakademiets 261 års fødselsdag blev fejret på Charlottenborg. Din gave kommer få uger efter: En udvalgsbetænkning, om hvordan vi kan fremtidssikre de kunstneriske uddannelser. Herunder Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering (KADK). Da du i efteråret meldte ud, at der skulle dimensioneres på de øvrige videregående uddannelser, fik vi denne tænkepause. Det var klogt, og det vil vi gerne sige dig tak for.

Vores uddannelser er allerede dimensionerede, modsat de mange beslægtede design- og arkitekturrelaterede uddannelser, der de seneste år er knopskudt på et frit uddannelsesmarked og er mere end fordoblet. Der er nu omkring 6. gange flere ’beslægtede designuddannelser’ end kunstneriske. Der er god grund til at stoppe op og tænke over, hvilken type af arkitekter og designere, vi ønsker, og hvor små de kunstneriske uddannelser kan være for at kunne levere den kvalitet, der forventes af os.

Små, men verdens førende

Din gave bør tilgås med enorme ambitioner og stor varsomhed. De kunstneriske arkitekt- og designuddannelser udgør 1,4 % af alle videregående uddannelser og 1,9 % af de lange videregående uddannelser - og KADK er, til sammenligning, mindre end de fleste af landets gymnasier. Bag de procentuelle ledighedstal, som meget styres efter disse år, står et meget overskueligt antal hoveder. Tager man arkitekterne, så var der i alt 296 ledige i 2014. Arbejdsløsheden er nominelt lav, og tallet er faldende. Og ud af de små kunstneriske uddannelsers elitestuderende, har Danmark fostret nogle unikke og verdenskendte arkitekter og designere. Udlandet roser Danmark for vores tradition: Henning Larsen, Kjærholm, Utzon, Børge Mogensen mv., og de nye unge som Bjarke Ingels Group trækker store overskrifter over hele verden, mens arkitekt- og designduoen Kasper Salto og Thomas Sigsgaard for nylig har stået for en nyindretning af Finn Juhl-salen i FN’s hovedsæde i New York. De har alle trukket vækst med sig i andre brancher.

Men vores uddannelser er i lige så høj international kendt for at have præget hele den nordiske velfærdsmodel. De har bidraget til at skabe høj kvalitet i vores omgivelser og øge vores samlede livskvalitet i alle skalaer. I det nære design, i byggeriet og i udviklingen og skabelsen af vores byer. De kreative industrier beskrives som EU's nye vækstlokomotiv og stigningen i eksporttallene bekræfter, at det gælder for Danmark. Efter nogle år i krise er de kreative virksomheder igen i vækst.

Store politiske ambitioner for færre ressourcer

Regeringen har de seneste år givet os mange svære udfordringer. Det må være fordi, I tilskriver os stor robusthed. Forståeligt nok: KADK’s 261-årige forbindelse til kongehuset og placeringen i hovedstaden giver institutionen en tyngde, som har stor betydning i en international sammenhæng. Fusionen i 2011 har styrket KADK som en sværvægter på den internationale scene, og det kommer til udtryk i ratings, der f.eks. placerer Arkitektskolen som nr. 4 på listen over verdens bedste arkitektskoler. Designskolen hitter tilsvarende lister. Disse brands er af stor betydning for kandidaterne, når de senere søger job og opgaver i udlandet, og det tiltrækker dygtige medarbejdere og stor international bevågenhed.

Da fusionen af Arkitektskolen, Designskolen og Konservatorskolen landede, fik vi de første kastevinde. Over tre år fik vi 10 % færre midler, vi overgik til nye ledelsesprincipper med en bestyrelse og en ansat rektor som universiteterne, vi skiftede ministerium, Designskolen flyttede ud på Holmen, I rullede et nyt studieadministrativt system - STADS - ud, og Rigsrevisionen har med stor ildhu vendt hver en sten med et enormt administrativt ressourceforbrug til følge. På det uddannelsespolitiske område er I også gået til stålet: Først skulle vi forske mere – så vi rettede sejlene ind og satte ny kurs. Så skulle vi have alle mand i job – så søsatte vi et væld af initiativer for at forbedre dimittendernes jobmuligheder.

Midt i alt dette står en engageret stab af medarbejdere, som forsøger at holde fokus på det, det hele handler om: at uddanne konservatorer, arkitekter og designere til en international topliga. Slingrekurs er ikke deres privilegium. Det tager 5 år at uddanne en kandidat og lige så lang tid at se resultaterne af de ændringer, vi foretager. Undervejs skal alle have en helstøbt uddannelse.

Et økosystem af praksis, videnskab og kunst, der åbner sig mod verden

Bestyrelsen på KADK lancerede i 2013 en ambitiøs strategi, som handler om at styrke det trefoldige vidensgrundlag, som adskiller vores kandidater fra de internationale konkurrenter: Undervisningen skal både baseres på branchens nyeste praksis og på forskning; og skal den udvikle den kunstnerisk forståelse og formsans, der er vores særkende.

Det er en ordentlig mundfuld, men vi er godt på vej. Det videnskabelige felt er i 2014 blandt andet styrket med en tværgående ph.d.-skole. For vi har i Danmark brug for, at der forskes i emner, som er helt specifikke for vores brancher, for at de kan udvikle sig. Hvem skal ellers opsamle og systematisere ny viden om f.eks. effekten af nye hospitalsmiljøer, som i højere grad er designet med patienten i centrum? De mange små og mellemstore virksomheder har brug for kunstneriske kandidater, der som en selvfølge også behersker den videnskabelige metode med en systematiske tilgang til analyser og teorier. De skal hjælpe virksomhederne til at sætte ord og form på deres ydelser og sælge dem på nye måder – også som systemeksport. Præcis som beskrevet i regeringens vækstplan for de kreative erhverv. Design og arkitektur er vigtige konkurrenceparametre for virksomheder i Danmark.

KADK startede dette studieår med mere end 30 nye uddannelsesprogrammer, som er udvalgt af en bred kreds af medarbejdere og studerende. En del af dem i et nyt tværfagligt institut mellem Arkitektskolen og Designskolen, som vil skabe ny vitalitet og arbejdspladser inden for dansk møbel, lys og interiør. Det kunstneriske element i disse programmer giver kandidater, som bringer det menneskelige sanseapparat med ind i løsningerne, så de føles vedkommende for dem, der skal bruge dem. De er eksperimenterende i deres natur og i dele af studiet bevidst friholdt fra kortsigtet nytteværdi. Præcis derfor bidrager kandidaterne med mere langsigtede løsninger, som ingen umiddelbart havde efterspurgt, men som taler til hjertet. Hvem havde lige tænkt at en gammel parkeringsplads på Hausers Plads i København kunne blive til lyse lokaler for kommunens renholdningsfolk og samtidig en frodig legeplads, hvor byens børn elsker at være?

Hausers Plads – Polyform Arkitekter. Foto: Ty Stange
Hausers Plads – Polyform Arkitekter. Foto: Ty Stange

Private og offentlige organisationer er i stigende grad bevidste om, at de kunstneriske uddannelser er en væsentlig drivkraft for innovation. Og samtidig har vi gjort vores uddannelser mere erhvervsrettede. Vi har oprettet nye specialer, som retter sig mod nye jobs bredere i samfundet. Vi har udarbejdet handlingsplaner med vores brancheorganisationerne for sammen at knække dimittendledigheden, vi har aftagerpaneler i direkte dialog med vores programmer, vores studerendes løser case-baserede projektopgaver, der formuleres og udarbejdes sammen med virksomheder, og vi har styrket praktik-indsatsen. Alt dette har vi sat i gang for at få større beskæftigelse, og vi håber, du har tålmodighed til at lade virkningen indtræffe.

Vi beder om strategisk tålmodighed

Kære Sofie. Jeg beder om, at du ikke ønsker os tillykke ved at ødelægge det unikt balancerede økosystem af videnskabelighed, praksis og kunst, som vores arkitekt- og designuddannelser bygger på. Det er tre tilgange, der løfter alle vores specialer. Fra beklædning, industriel design og keramik - til bevaring af monumentalkunst, design af nye byer og nye, innovative teknologiske produkter. Forunderligt nok, men måske netop fordi vi trækker på en gedigen tradition og dedikerede medarbejdere, har vi formået at bevare det kunstneriske niveau i de seneste års tumult. Og på trods af, at vi har markant færre forskningsressourcer end universiteterne, har vi i 2014 hentet mere end 25 millioner kroner fra eksterne fonde, heraf halvdelen i europæisk konkurrence. Vi er helt med på at skabe vækst og udvikling, som når langt ud over Danmarks grænser.

De mange initiativer, som er sat i gang, vil betyde at flere af vores dimittender kommer hurtigt og langvarigt i arbejde. Men uddannelse tager tid. Når de første kandidater fra vores nye programmer kommer ud i 2016, vil vi se de første resultater. Vi skal frem til 2019 for at se kandidater, der har fået den fulde effekt af de nye tiltag. Jeg beder om, at du udviser strategisk tålmodighed med de kunstneriske arkitekt- og designuddannelser. Til gengæld lover jeg, at vi også de næste 261 år vil levere arkitekter, designere og konservatorer, som går ud i verden og gør en forskel. Kandidater som dine udenlandske kollegaer vil skæve dybt misundeligt til!

 

Lene Dammand Lund

Gå til blog oversigt