Kunst og forretning

Skal nyuddannede fra en kunstnerisk uddannelse have en idé om, hvordan man tjener penge – og skal man fra sin første dag som nyuddannet kunne kobles ind som funktionsduelig motor på arbejdsmarkedet?

I en undersøgelse blandt undervisere på de kunstneriske uddannelser (arkitektur og design) fremgår det, at vi over en bred kam mener, at uddannelsen bygger på kunsten, kaldet, akademiet og dannelsen. Vi ser det som vores primære opgave at hjælpe de studerende med at kultivere deres talent og få det til at blomstre. Sådan kan man læse i rapporten udarbejdet af Udvalget til Fremtidssikring af de kunstneriske uddannelser.

Dette er gode værdier på en kunstnerisk uddannelse. Ikke desto mindre står de i kontrast til de meldinger, der kommer fra aftagere og politikere. Her er man enige om, at uddannelserne også skal tage et medansvar for at flere kandidater kommer ud på det private arbejdsmarked og for at hæve antallet af nyetablerede forskningsbaserede virksomheder. I rapporten fremgår det, at aftagerne forventer, at vi klæder de studerende på med kompetencer inden for forretningsforståelse, produktion og tværfagligt samarbejde. 

Med efterårets store debat i uddannelsessektoren om dimensionering af uddannelser med høje ledighedstal for helt nyuddannede kandidater er der for alvor sat streg under disse synspunkter. 

Højdespringere til det private erhvervsliv
Heldigvis er de kunstneriske uddannelser højdespringere, når det handler om at uddanne til det private erhvervsliv. 81 % af arkitekterne og 73 % af designerne finder deres karrierevej her. Vi har derfor et solidt udgangspunkt for den opgave, vi står over for. Da jeg tiltrådte som rektor i 2012 sagde jeg, at vi skylder de studerende at gøre alt hvad vi kan for at de får et job, og for at de får en livsindtægt, der kan måle sig med lægernes og juristernes. Det står jeg ved - også selv om der lige nu er et stykke vej derhen. 

Jeg står også ved, at dannelsesbegrebet skal udvides til at omfatte spørgsmålet om relevans i forhold til arbejdsmarkedet og samfundets behov. 

Siden jeg tiltrådte har jeg fået større indblik i, at det er et meget stort arbejde at få uddannelsesprogrammerne til at bygge på både praksis, forskning og kunst - og at de ressourcer vi har til rådighed ofte kommer til kort. Det arbejder vi som ledelse fortsat for at forbedre. Imens er det en vigtig pointe, at de kunstneriske uddannelser og KADK i de senere år har taget massive skridt i retningen af at målrette vores uddannelser. Vi har fået mere dybde i specialerne og også helt nye markedsrelevante programmer, f.eks. inden for belysningsdesign, som der netop i disse år er et stort fokus på. Vi har etableret flere virksomhedssamarbejder og tværfagligt samarbejde med andre uddannelsesinstitutioner. Vi har ændret optagelsesproceduren, så den giver plads til ansøgere med et bredere erfaringsgrundlag. Vi har forbedret praktikordningen på Arkitektskolen. Vi udvikler nye indsatser sammen med brancheforeningerne osv. Det er altsammen initiativer som styrker KADK's forbindelse til arbejdsmarkedet - og ikke mindst letter vores kandidaters vej derind.  

Krav til samfundsværdi
Vi skal have tid til at vise, at vores mange nye erhvervsrettede tiltag virker. Men opgaven er ikke færdig og vi er nødt til grundlæggende at være enige om formålet med vores uddannelser. Det er klart, at der er tale om en balanceakt: For det er vigtigt, at de studerende får en basis af almen viden, kompetencer og færdigheder. En kunstnerisk uddannelse fordrer en særlig personlig modningsproces hos de studerende - og i den henseende er fem år ikke lang tid. 

Når man går ind i kunstens rum forholder, man sig ikke til relevans i økonomisk forstand. Man er fri af den slags bindinger. Men det kunstneriske rum er ikke nødvendigvis en identitet. Det er et rum, man kan træde ind og ud af. Den indsigt, man har hentet i det kunstneriske rum, kan bringes ind i andre sammenhænge. Når kandidater fra KADK skal skabe samfundsværdi, sker det oftest i ikke-kunstneriske sammenhænge. Politikerne og samfundet har givet nogle klare signaler om, at det ikke er acceptabelt, at vores kandidater skal bruge et par år efter endt uddannelse til at få fodfæste på arbejdsmarkedet. I løbet af deres studie skal vores studerende altså tilegne sig kompetencer, som skaber værdi for arbejdsgiverne fra dag 1. Det er vores ansvar over for samfund, for nye og kendte aftagere – og ikke mindst over for vores kandidater. 

At designe den succesfulde kandidat uden slingrekurs
Grundingredienserne har vi på plads på KADK. Vi har undervisere hentet ind direkte fra praksis. Vi har projektorienteret undervisning, hvor der arbejdes med real life-cases og konkrete problemstillinger – ofte i samarbejde med en kommende arbejdsgiver, og altid på uddannelsens præmisser. Vi ser nu at flere studerende benytter muligheden for en studiepause mellem bachelor- og kandidatuddannelsen, og her bruger mange tiden på at tilegne sig konkret og relevant erhvervserfaring, hvilket vi kun kan bakke op om. Samtidig har vi et historisk tæt samarbejde med design- og arkitektorganisationerne om at skabe flere arbejdspladser. På KADK er erhvervslivet tæt på de studerendes læringscyklus fra start til slut, så vi har skabt et godt fundament for at rykke tættere på aftagernes behov uden at give køb på forskning og på de kunstneriske, formgivende kompetencer, som de mest af alt efterspørger.

Om et år eller to kan vi tilbyde vores kandidater et fuldt kandidatprogram i samarbejde med CBS. Allerede i efteråret 2015 tester vi samarbejdet af i et semesterforløb. Forløbet rummer både forretningsforståelse og tværfagligt samarbejde med studerende, der har en helt anden arbejdsmetode end os. Sammen med alle KADK's andre tiltag vil det styrke vores kandidaters jobmuligheder – og være med til at skabe et scenario, hvor omverdenen står i kø for at bestille arkitekt- og designydelser.

Svaret på mine indledende spørgsmål - om nyuddannede skal have en idé om, hvordan man tjener penge og kunne træde direkte ind på arbejdsmarkedet -   er et rungende ja! Vores kandidater skal være parat til at blive koblet på joblivet fra 1. dag. Der er en iboende modsætning mellem kunst og forretning, men vi skal uddanne vores kandidater til at kunne navigere i og bygge bro mellem begge rum. Vi skal for alt i verden ikke have en slingrekurs, hvor vi nu tilsidesætter det kunstneriske og det forskningsbaserede for en praksis-tilgang.

Vi skal knække den nød, det er at uddanne vores kandidater på et trefoldigt vidensgrundlag! For det er her vores uddannelser er unikke i et dansk og internationalt udbud.