Kunstneriske uddannelser skal bygges på forskning

Dette blogindlæg har været bragt som debatindlæg i Politiken, 12. marts 2021.

Af-akademisering en farlig glidebane i et land, som skal leve af innovationshøjde og international konkurrenceevne. 

Æbler og pærer blandes gevaldigt for tiden, når fremtiden for Danmarks kunstneriske uddannelser bliver debatteret i medierne. Hører det akademiske nu også hjemme på de kunstneriske uddannelser, bliver der spurgt.

Debattørerne har åbenlyst svært ved at skelne mellem de kunstneriske uddannelser, der ligger under henholdsvis Kulturministeriet og Uddannelses- og forskningsministeriet, selv om det nu er ti år siden, at arkitektur, design og konservering flyttede over i sidstnævntes regi.

De flyttede ikke mindst, fordi de er baseret på forskning af høj kvalitet. Kravene til uddannelser inden for arkitektur, design og konservering er præcis de samme som dem, man stiller til universiteterne.

Derudover baserer arkitektur og design sig på praksis og det, man kalder kunstnerisk udviklingsvirksomhed, som udforsker det kunstneriske formsprog. Uddannelserne slår bro mellem den viden, man læser sig til, og de konkrete erfaringer, man får gennem arbejde med fysisk formgivning, og som påvirkes af alt fra materialernes egenskaber, til miljømæssige hensyn og menneskelige behov. Den bro er afgørende i en verden, hvor vi producerer viden som aldrig før, men har udfordringer med at få den omsat til innovation, som brugere, erhverv og velfærdsinstitutioner tager til sig.

Formgivning i topklasse baseret på facts
Der er rigeligt med udfordringer. Lige nu svarer behovet for nybyggeri globalt til, at der skal bygges en ny New York City hver måned. Hvordan gør vi det hensigtsmæssigt og bæredygtigt? Her er der brug for at forene den nyeste viden om CO2-neutrale byggemetoder, materialer og byplanlægning med en kompleks forståelse for menneskers kulturelle og æstetiske behov. For at gøre det kvalificeret og konkurrencedygtigt, skal man ligge forrest i det forskningsmæssige felt.

Bygherrer over hele verden efterspørger formgivning i topklasse, og samtidig vil de have rådgivning, der baserer sig på facts – lige fra viden om fremtidens kontorlokaler til vindberegninger. Formgivning og videnskab ses som to sider af samme sag. Af-akademisering en farlig glidebane i et land, som skal leve af innovationshøjde og international konkurrenceevne.

Fremtiden efterspørger kreative kompetencer
Det havde man blik for, da man for et par år siden, lavede en vækstplan for de kreative erhverv. Med afsæt i grundige analyser lancerede Kulturministeren, Uddannelses- og forskningsministeren, Erhvervsministeren og Udenrigsministeren sammen en ambitiøs plan for de kreative brancher. Vækstplanen fremhævede rapporter fra World Economic Forum og McKinsey, som viste, at kreative kompetencer i fremtiden vil blive mindst lige så efterspurgte som digitale og teknologiske kompetencer, og at de to sider ikke udelukker hinanden, men netop skal spille sammen. Det videnskabelige og det kunstneriske løfter hinanden.

Planen understregede, at vi i Danmark bør styrke de kreative uddannelsers samspil med erhvervslivet og med andre fagligheder. Og den fremhævede behovet for yderligere styrkelse af uddannelsernes vidensgrundlag – både forskning og kunstnerisk udviklingsvirksomhed. Design- og arkitektuddannelserne er i fuld gang med sætte skub i samarbejde med såvel universiteter som erhvervsliv.

Kunst og forskning er hinandens styrke
Ud over denne stigende 'akademisering' af uddannelsernes vidensgrundlag har vi også udbygget den viden, der kommer fra praksis, for eksempel ved at styrke digitalisering i vores værksteder, gennem obligatorisk praktik og gennem erhvervssamarbejde.

Lad mig give et eksempel på, hvordan forskningen - 'det akademiske' - styrker vores uddannelser og i sidste ende det danske kreative brand. For nylig blev et af vores kandidatprogrammer Architecture and Extreme Environments kåret til en af de fire mest innovative arkitektuddannelser i verden af den internationale arkitektursammenslutning International Union of Architects.

Programmet arbejder med afsæt i områder på kloden med ekstreme klimaforhold på at ruste kommende arkitekter til at skabe helt nye og lokale løsninger. Uddannelsen baserer sig på ekspertviden, samtidig med at de studerende arbejder med og udfordrer det kunstneriske udtryk.

Kunst, forskning, samarbejde med praksis og systemer for opbygningen af uddannelser, der gør det muligt at arbejde på tværs af fagligheder, er ikke hinandens modsætninger, men hinandens styrker. Vil vi i Danmark fortsætte med konkurrere globalt på de kreative kompetencer, har vi brug for at styrke – ikke svække – vores akademiske grundlag.