A
Topmøde i arkitektfamilien
14. november inviterede DANSKE ARK til Topmøde 2014. Emnet for mødet var: Hvordan kan arkitekternes- og arkitekturens organisationer stå stærkere sammen for at styrke den synlige værdi af arkitektbranchen og arkitekturen? Jeg blev inviteret at bidrage til en paneldebat med to minutters oplæg, hvor jeg blev bedt om at svare på, hvordan hele den danske arkitektfamilie sammen kan skabe mere værdi for branchen og samfundet:
Med to minutters taletid bliver mit budskab nødvendigvis lidt skarpskåret:
Jeg mener, at det største problem er, at vi savner innovation. Det vil sikkert støde nogen, som mener at kreativitet og innovation er arkitekters mellemnavn.
Indledningsvist vil jeg citere Anne Beim og Peter Andreas Sattrup fra en analyse i Politiken. De siger:
opsamling af den viden som genereres i arkitektfaget er hindret af manglende satsninger på forskning, og i det hele taget en ringe forståelse af, hvordan arkitekturforskning bidrager til værdikæden i byggeriet og samfundet som sådan (….) For at kunne skabe reel innovation på internationalt niveau, er det nødvendigt at have en ambitiøs og klar strategi for hvordan viden kan skabes, forvaltes og omsættes i en vekselvirkning mellem forskningsmiljø og erhvervsparter.
Politiken 2013, 1 januar 2013
Innovation i arkitektbranchen foregår gennem projekter. Med undtagelse af de største arkitektvirksomheder, er der meget lidt systematisk vidensopbygning, som omsættes kommercielt – eller bare i bedre løsninger.
Danmark er det land i verden, der investerer fjerde mest i offentlig forskning og udvikling. Virksomheder i vidensbrancherne, som har systematiserede med forsknings- og udviklingsaktiviteter oplever gennemsnitlig 9 pct. højere produktivitet per medarbejder.
Der er ingen grund til at tro at denne ”kur” ikke også ville virke for arkitektbranchen, hvor produktiviteten pr. fuldtidsbeskæftiget arkitekt er lavere end i 2004.
Danske arkitektvirksomheder har tre ansatte pr. virksomhed i snit. De laver det samme de altid har gjort, altså sælger arkitektrådgivning til bygge- og anlægsprojekter til lave timepriser.
Dette mønster skal vi ud af. Forskning og innovation er vejen frem.
- Den enorme spildprocent på det ikke-systematiserede udviklingsarbejde, der ligger i arkitektkonkurrencerne skal, ved hjælp af nye forretningsmodeller, kanaliseres over i mere systematiseret forskning og udvikling
- Dette skal ske i samarbejde med arkitektskolerne, som skal facilitere forskningssamarbejdet og også skabe bedre adgang til eksisterende forskningsresultater
- Arkitektskolerne skal uddanne kandidater, hvis viden i højere grad er forskningsbaseret og som har kendskab til forskningsmetoder som supplerer den arkitektfaglige metode (Det sidste er vi i fuld gang med i vores nye institutter på KADK)
- Vi skal have livslang læring: Arkitekters viden og kompetencer skal opgraderes. (Det er vi også i gang med)
Forsknings- og udviklingsaktive virksomheder, der samarbejder med offentlige vidensinstitutioner, har gennemsnitlig 15 pct. højere produktivitet pr. medarbejder end forsknings- og udviklingsaktive virksomheder, der ikke samarbejder.
Den gennemsnitlige forsknings- og udviklingsaktive virksomhed, som investerer en krone i forskning og udvikling får en øget omsætning på 1,66 kr. og et marginal afkast på 30 pct. Hertil kommer de samfundsøkonomiske effekter i form af vækst, beskæftigelse, velfærd og en mere bæredygtig omgang med vores ressourcer.
