Udfordringerne er store – men I kan bidrage til at løse dem

Vinterens dimittender tager afgang i en tid, hvor teknologisk udvikling, klimakrise og ressourceknaphed sætter en udfordrende dagsorden for fremtiden. Husk på, at I har kompetencerne til at imødegå de udfordringer – at netop I kan bidrage til de løsninger, vi har brug for, lyder det i rektors tale til dimittenderne. 

For 5 år siden sådan cirka startede I jeres uddannelse på KADK. Det var en kraftanstrengelse at komme ind og blive studerende her og få lov at fordybe sig i det, I brænder for. Og mens vi har været sammen i dette intense uddannelsesrum, er der sket rigtig meget. Fusion, reformer og dimensionering har forandret og udviklet vores skoler. De største forandringer i de år, der er gået, er ikke dem, vi har oplevet konkret i vores hverdag her på KADK. Det er dem der buldrer afsted i verden omkring os. Når vi mærker konsekvenserne af dem, så vil de være markante. 

Verden i 2050 - udfordringerne
Jeg er ikke clairvoyant. Men når vi nu i dag markerer jeres overgang til et langt og rigt arbejdsliv, så vil jeg godt vove pelsen og komme med nogle bud på, hvordan verden ser ud i 2050, og hvilke mål vi må sætte undervejs for at Jorden i 2050 bliver et godt sted for mennesker og natur. Jeg vil også komme med mit bud på, hvorfor jeg tror, lige præcis I vil være nøglepersoner i den udvikling, der kommer til at finde sted. 

Med KADKs satsning på FNs verdensmål har vi tydeligt indikeret, hvilke udfordringer, vi mener arkitekter og designere skal adressere – og mange af dem skal nås i god til inden 2050. En del af verdensmålene adresserer jordens kritiske tilstand; Der er et stigende antal naturkatastrofer, der er stadig færre dyr og planter, vi bliver stadig flere (og ældre), megabyerne vokser, energien slipper op og jorden bliver varmere. Alt dette kalder på nye løsninger; huse skal stormsikres og byer skal designes, så man får noget positivt ud af de store mængder vand. Møbler, byrum og bygninger skal gentænkes – for eksempel skal der designes facader der producerer energi og forhindrer skadelige insekter i at komme ind. Vi skal genbruge – begrebet affald skal helt afskaffes, uanset om det handler om beklædning eller elektronik. Andre af FNs verdensmål adresserer sikkerhed og et retfærdigt leveniveau for alle mennesker hvad angår uddannelse, mad, sundhed, osv. 

Man kan forledes til at tro at det går rigtig godt her i DK med at opfylde FNs verdensmål. Vi er kommet langt med alternative energiformer og forleden udpegede BBC Danmark til at være det land i verden, der gør det bedst når det handler om at udfylde 'basale menneskelige behov', altså have adgang til mad, medicin, viden og kommunikation. Men inden vi bliver for selvfede er det værd at bemærke, at vi faktisk kun ligger nr. 32 ud af 140 på det såkaldte Happy planet index, som kombinerer en måling af borgernes velbefindende med landets økologiske fodaftryk og medtager faktorer som levealder og Gini-koefficient, altså forskel i indkomst. Udfordringerne – også for et foregangsland som vores – er altså fortsat massive. 

Om lidt skal vi derfor tale om løsningerne og jeres bidrag hertil. Men først skal vi omring den accelererende teknologiske udvikling, som man ikke kommer uden om, når man taler om 2050. 

Accelererende teknologisk udvikling
Når man taler om teknologi i nyere tid er det typisk koblet op på forskellige gennembrud inden for industrien; Industri version 1 var dampmaskinens indtog, version 2 var dengang elektriciteten muliggjorde masseproduktion, version 3, dengang hvor elektronik gjorde sit indtog, og computere banede vejen for robotter. Nu er der bred enighed om, at vi er nået til version 4, som er kendetegnet ved at den fysiske verden (mennesker, produkter og produktion) bliver koblet sammen i den digitale verden. Man kan diskutere hvad man tror version 5 vil være. Man kan forestille sig at det handler om en sammenkobling af menneske og maskine. Nogen tror på Singularity altså at ”kunstig intelligens” og menneske vil blive ét. 

Men sikkert er det, at version 4 udvikler sig i rasende fart, fordi prisen på sensorteknologi, cloud-baserede løsninger, båndbredde og computerregnekraft falder eksponentielt. Grundlæggende går det også hurtigt, fordi vi i dag har nøjagtige og komplette ligninger bag nuklear fysik, materialevidenskab, kemi og alle mulige former for ingeniørkunst. Når kalkulation af teknologisk udvikling kan erstatte eksperimenter, så går det stærkt. 

Når man hører folk i Silicon Valley og sådanset også mange herhjemme tale om den teknologiske udvikling, så får man den opfattelse, at teknologien næsten har sin egen vilje, at udviklingen er uafvendelig, at teknologisk innovation driver historien. Der er faktisk en meget udbredt fetischisme omkring teknologi, altså en tro på, at teknologien har sin egen vilje og kraft. Men det er ikke teknologien, der vil alt dette. Den vil ingenting! Vi er mange, der skal beslutte os for, hvilken teknologisk udvikling, vi ønsker. Og det er her I i den grad kommer ind i billedet. Som med-udviklere af teknologi, der fremmer det gode liv og det samfund, vi går og drømmer om. 

Bro mellem menneske og maskine
I en ny rapport fra McKinsey Global Institute fremgår det, at om bare 20-30 år vil robotter og kunstig intelligens erstatte halvdelen af de jobs, vi kender i dag. Det handler om alt fra offentlige services til fremstilling af fysiske og immaterielle produkter. Hvor stiller det jer? Hvis man læser de analyser der har den teknologiske udvikling som afsæt, så vil buddet være at mange af jeres arbejdsopgaver vil blive overtaget af computere. Men læser man analyser, som medtager megatrends som urbanisering, aldrende befolkning og klimaudfordringer, så er der masser af arbejde til arkitekter og designere. Alle disse trends har afgørende betydning for måden, vi lever på og de kræver masser af nye løsninger. 

Arkitekter og designere har en lang historie for at processer og produkter er ét med teknologi - både helt ny og meget gammel. Det ligger i jeres grundkompetencer. Der er masser af eksempler på at designere og arkitekter anvender teknologi på en måde, så det skubber lidt til – men dog taler til brugernes værdier og velvære. IC3 togene med styrepult i hver ende var et unikt teknologisk svar på Danmarks unikke geografi med færgefart og af –og tilkobling, og desuden et fremragende eksempel på et interørdesign med indstillelige sæder i æstetisk afstemte farver og displays med en særligt designet letlæselig skrift. De københavnske metrostationer med førerløse tog er ikke sorte huller i jorden, men er badet i dagslys, som medvirker til at skabe tryghed og velvære. Når Cecilie Manz designer højttalere for B&O presses teknologien til det yderste, og de er samtidig en fryd for øjet og patinerer smukt jo mere man bruger dem. Hjørnerne er runde, som en sten, der slibes i vandet, så de passer ind i hånden. 

Mange af nutidens udfordringer kræver ny teknologi. Men for at folk tager nye teknologiske løsninger til sig er det afgørende, at de opleves som et positivt tilvalg. Der er masser af gode løsninger, som folk vælger fra eller som medvirker til fremmedgørelse. Robotten får først betydning, hvis den er håndterbar for mennesket, og det bliver den først, når den er designet af og til mennesket, som i høj grad lader sine valg styre af æstetik, følelser og sanselighed.For at nå dette mål skal vi turde slå de skæve streger, eksperimentere og vove os ud på fremmed land, der hvor det, vi ikke vidste, vi kunne skabe, tager form.Teknologiske nyvindinger skal gå hånd i hånd med udforskning af spørgsmål om, hvordan teknologien kommer i øjenhøjde med os mennesker og bliver håndgribelig og meningsfuld. Og her er I en nødvendig brobygger og medskaber. 

Samfundssind og ansvar
Når den teknologiske udvikling accelererer - og det gør den – så er det afgørende, at I som arkitekter og designere har nogle tydelige billeder af, hvilket samfund I ønsker. Så det er disse billeder af en ønskelig fremtid, der styrer samfundsudviklingen, og så teknologien bliver et redskab ikke et mål i sig selv. Det danske velfærdssamfund bygger på historisk konsistente værdier, demokrati, lighed, åbenhed. Disse værdier er gennem arkitektur og design blevet omsat til fysiske og virtuelle genstande og miljøer, som omgiver os i dagligdagen og som betyder, at vores liv giver mening for os i forhold til de værdier, vi har. 

Jeg kan med stor glæde konstatere, at når jeg ser på jeres afgangsprojekter, så er det tydeligt, at I vil og tror på, at I på samme måde kan gøre en forskel. I forhold til den teknologiske problemstilling og i forhold til de øvrige udfordringer, vi er fælles om og som kommer til udtryk i FNs verdensmål. Vi har alle sammen et ansvar at løfte og I har et særligt ansvar, som i har taget på jer, og som handler om at vise vejen for konkrete løsninger, som folk vil vælge, ikke alene fordi de går rundt og bekymrer sig om klimaet og andre ubalancer, men fordi det er gode løsninger, som giver mening og vækker genklang hos dem. 

Der ligger en vigtig og svær samfundsopgave forude. Men det er en opgave, jeg ved, i er fuldt udrustede til at løfte. Jeg ser frem til at følge jer.

(uddrag af Rektors tale til dimittenderne, januar 2018)