The Host: Forest Eyes

Udstillere
Ralph Nabil Nasrallah, Blake Hillebrand

Kan man forestille sig en fremtid, hvor skove bliver opfattet som politiske aktører i stedet for ressourcer, som mennesket kan ødelægge for profit? 

Det spørgsmål stiller projektet, der udspringer af idéen om, at parasitten er en, der snylter på en vært. Er det dog altid entydigt, hvem der er værten? 

I fem måneder studerede Ralph Nabil Nasrallah & Blake Hillebrand en skov i Sydsverige med et simpelt fartøj, kaldet The Host. De observerede, lyttede og reflekterede i stedet for at agere som dominerende aggressorer. De fandt blandt andet ud af, at bark, der normalt anses som et affaldsprodukt, er et af skovens essentielle materialer. 

The Host: Forest Eyes er en invitation til at gentænke hvilke dele af naturen, der er værdifulde. Projektet udfordrer det generelle syn på verdens skove ved at vise, hvordan arkitektur kan understøtte planetens behov i stedet for at ødelægge. Projektet er drevet af både et akut behov for handling og af håb for en fremtid, der bygger på respekt, balance og ansvarsfuldhed. 

Sort hvid collage med noter og billeder
Collage af research, designidéer, interviews, feltrejsenoter, indsamlede materialer fra skoven osv. Ralph Nabil Nasrallah
Tegning - skov
Tegningen viser skoven som et ukendt sted for eksperimenter. Tegning: Ralph Nabil Nasrallah
Tegning - skov
Efter The Host blev en række interventioner udviklet under titlen ‘Forest Eyes’, baseret på forskning i symbiotiske relationer i skoven, med det formål at skabe ly for artsoverskridende bevidsthed. Ralph Nabil Nasrallah
collage i farver, sort baggrund
Collage. Ralph Nabil Nasrallah
Tegning
Rejsen mellem de to skove blev struktureret af flere stop undervejs. Disse steder dannede ramme om etableringen af The Host – et eksperimentelt greb til udforskning og studier. Ralph Nabil Nasrallah.