Terra Hybrid – Blandform fra jorden
Ensretning og standardiserede løsninger kan ikke afhjælpe arkitekturens pres på de planetære grænser. Projektet Terra Hybrid præsenterer en forestilling om en mere hybrid og sammensat fremtid, hvor vi skal bruge alt, hvad vi allerede har, og tilføje så lidt så muligt.
Vi skal genbruge og blande materialer, der kan dyrkes og opgraves i rigelige mængder lige der, hvor de skal bruges. Det kan både bidrage til en mere regenerativ forvaltning af det danske landskab og fastholde og udvikle vores rige murværkskultur.
Forskningsnetværket Terra undersøger forskellige hybrider af lerjord, ubrændte lersten og tegl. Installationen Terra Hybrid er en Ziggurat, der betyder ”at strække sig højt”. Zigguraten er kendt helt tilbage fra de første templer af soltørrede mursten i det gamle Mesopotamien. Den afspejler en formverden, vi kender fra meget af Danmarks bedste teglarkitektur, som eksempelvis i kirker tegnet af P.V Jensen Klint.