Towards a New Perception of the City

Udstillere
Knud Aarup Kappel, Lauge Floris Larsen
Studerende
Studerende fra Institut for Arkitektur, By og Landskab samt Urbanism and Societal Change
Eksterne Partnere
Dansk Arkitektur Center, Kulturministeriets ekspertgruppe for en ny national arkitekturpolitik, Olala, Søren Ulrik Thomsen, Atelier for Byers Rum

Kan man på en og samme tid genfortrylle byområder og skabe nye mulighedsrum for vild natur? 

Projektet Towards a New Perception of the City – a City Wall of Nature er en radikal vision for byplanlægning i Danmark anno 2050. Projektet viser gennem forskellige medier og i en samlet film, hvordan eksisterende byområder kan transformeres og genaktualiseres, fremfor at fremstå udtyndede, forladte eller forfaldne.

En ny trehundrede meter bred by- og landskabsbeskyttelseszone omkredser alle danske byer. Det begrænser byers uendelige ekspansion og giver i stedet mulighed for, at det urbane rum genskabes inden for bymuren af natur. Projektet viser på den måde, hvordan transformation kan erstatte ekspansion. Projektet undersøger, hvordan et fokus på det lokale og den eksisterende bygningsmasse kan skabe grobund for genanvendelse og nye fællesskaber. 

Projektet er kommissioneret af Kulturministeriet som inspiration til en ny, national arkitekturpolitik.

grafik: cirkler