Forskning og kunstnerisk udviklingsvirksomhed

Instituttets forskning underbygger programmerne og organiseres i følgende klynger:

Visuel Orientering
Her forskes i områderne skrift og wayfinding. Forskningen i skriftdesign fokuserer både på de funktionelle og på de æstetiske aspekter i skriftformgivning, herunder emner som skrifthistorie, skriftens konnotation, og skrifttypers perception/læsbarhed, mens forskning i wayfindig handler om mere almene adfærdsmæssige problematikker.

Visuel Oplevelse og Interaktion
Forskerklyngen beskæftiger sig med teoretisk produktion og kunstnerisk udvikling i forhold til visuelle medier som for eksempel computerspil, film, tv og animation. Klyngen interesserer sig desuden for områder som udstillingsdesign, oplevelsesdesign, spildesign, motion graphics og immersive design.

Form:lab
Gruppens forskningsinteresser er orienteret mod, hvordan form fremkommer og fornyes, hvordan form indgår i forskellige kulturelle praksisser, og hvorledes formbegrebet historisk har udviklet sig i forskellige fagområder.