Samarbejder
Institut for Bygningskunst og Kultur har et tæt og bredt samarbejde med faget. Det er mere reglen end undtagelsen at studieprojekter gennemføres sammen med eksterne aktører som arkitekttegnestuer, kommuner, bygherrer eller borgere samt andre forsknings- og undervisningsinstitutioner i både Danmark og udlandet.
For at styrke denne læringsrige udveksling mellem instituttet om omverdenen, har vi etableret et dialogpanel med udvalgte repræsentanter fra et bredt fagligt felt. Dialogpanelet og instituttet samarbejder om at udvikle begrebet ”bygningskultur” i både undervisning, forskning og kunstnerisk udviklingsarbejde.
Ud over samarbejdet med dialogpanelet har instituttet en række tætte og strategiske samarbejder med organisationer, faglige miljøer, undervisnings- og forskningsinstitutioner, myndigheder, virksomheder interesseorganisationer og almennyttige fonde. Instituttet indgår i virksomhedssamarbejder med producenter, der f.eks. arbejder med bæredygtige teknologier inden for eksisterende og nybyggeri, samt med tegnestuer, hvis tilgang er relevant for instituttets programmer.
Instituttet indgår i forskningsnetværk bl.a. med: CBS (Institut for Ledelse, Politik og Filosofi); Københavns Universitet (Kunst & Kultur, Antropologi, ”Waterworlds”); Lunds Universitet; University College London; Universität Basel; ETH Zürich; Max Planck Institut; RMIT; London Metropolitan University; KULife; Arkitektskolen Aarhus; Arkitektur- og designhögskolen Oslo; ETSAB/UPC i Barcelona, Hong Kong University m.fl.
Dialogpanelet på Institut for Bygningskunst og Kultur
- Arkitekttegnestuer
Nicolai Sebastian Richter-Friis, arkitekt MAA, partner, Lundgaard og Tranbjerg arkitekter
Mads Bjørn, arkitekt MAA, Partner Praksis Arkitekter
Anne Lene Jørgensen, arkitekt MAA, Byggeøkonom, indehaver Varmings Tegnestue - Forskning
Thomas Bo Jensen, arkitekt MAA, professor, Arkitektskolen Aarhus - Kommuner
Mette Prag, arkitekt MAA,Chef for områdefornyelsen, Københavns Kommune
Kristian Kipp, arkitekt, planlægger Middelfart Kommune - Bygherreorganisation
Annette Straagaard, arkitekt MAA, Enhedschef, Slotte og Kulturejendomme og haver, Slots- og Kulturstyrelsen - Forvaltning
Merethe Lind-Mikkelsen, arkitekt, Enhedschef, Fredede bygninger, Center for Kulturarv, Slots- og Kulturstyrelsen - Kunstner
Morten Stræde, kunstner, billedhugger - Håndværker
Martin Staunsager, smed, formand, Frilandsmuseets håndværkere, Frilandsmuseet