Danmark er fuld af søvnige landsbyer – arkitektstuderende fra Kalundborg gentænker deres fremtid

I Kalundborg er det første hold arkitektstuderende i gang med at afslutte deres bacheloropgave. Ligesom med alle andre opgaver har de taget udgangspunkt i en konkret problemstilling fra lokalområdet. Det blev den lille landsby, Kærby, der ligger nær Kalundborg. 

Peter Møller Rasmussen, der er programansvarlig og vejleder på opgaverne, forklarer byen som liggende ”decideret ude på landet”: 'Kærby har en klassisk fortælling om, at det er landbruget, der har formet byen – men nu er fuldstændig forsvundet. Så selvom landsbyen er bygget op om gårde og landbrug, er det ikke længere en del af det daglige liv, og landsbyen har på en måde mistet sin identitet. Der mangler en sammenhængskraft, og området er præget af faldende ejendomspriser.'

Kærby repræsenterer 100-vis af lignende landsbyer

De udfordringer som Peter Møller Rasmussen og holdet så, afspejler de udfordringer man finder i mange danske landsbyer. Netop derfor er lokationen god som ramme for bacheloropgaven. Der er mange temaer i spil, herunder landbrugsfortællinger, industrielle kræfter og naturspørgsmål. Rent politisk er spiller den grønne trepart også en stor rolle, og det har været obligatorisk, at de studerende har skulle indtænke den i opgaven. 

'Et af målene for opgaven er at opfinde et scenarie for Kærby og dens udvikling. De studerende skal tænke langt ud i fremtiden og overveje mulighederne i den grønne trepart. Nogle har arbejdet med, at der bliver rejst skov rundt om hele byen, så det bliver en skovlandsby,. Der er flere, der har arbejdet med vand i forhold til vådområder og delvis tilbagerulning af den dræning, der er sket af hele det danske landskab. Begge dele er scenarier, der kan gives støtte til gennem den grønne trepart,' siger Peter Møller Rasmussen.

To studerende forestiller sig et land med 100 jordskoler

Mads og Ida er to af de studerende som arbejder med opgaven og Kærby. 

'Vi har tænkt på Kærby, som én ud af mange Kærbyer. Og så er den grønne trepart jo også en stor del af opgaven. Så vi har skulle overveje klimaudfordringer, og det politiske aspekt,'  fortæller Mads. 

Sammen med Ida og resten af holdet, er han ved at færdiggøre de skala-modeller, der skal udarbejdes som en del af opgaven. 

'Vi har prøvet at foreslå en forlængelse af den grønne trepart, ved at indføre et nyt fag i folkeskolen. Så vi har foreslået, at man bygger 100 jordskoler –  én i hver kommune, hvor alle folkeskoleelever kommer ud en gang om måneden,' siger Ida.

Helt konkret tager de udgangspunkt i en af Kærbys gamle gårde, der gennem både renovering og transformation kan være en koloni for kommunens børn, som også kan bruges til undervisning. 

Rigtige cases skaber bedre forståelse for lokal kompleksitet

I starten af projektet mødtes hele holdet med lokale ildsjæle fra landsbyen. En kvinde ved navn Lise Kristoffersen har købt landsbyens gamle skole og ønsker at bruge den som kulturhus. Det var hende, der inviterede de bachelorstuderende i Kalundborg til at kigge nærmere på Kærby. 

Det har givet de studerende mulighed for at få lokale inputs og bedre forstå den historiske kontekst. Netop dét møde var godt, mener Mads: 'Jeg synes egentlig, at det er ret fint at få lov til at møde dem. Også der var nogen, der havde gået på den skole, hvor vi besøgte Lise.'

Mads og Ida mener, at projektet har givet dem en dybere forståelse af kompleksiteten i landsbyen og dens beboere: 'Altså, vi mærker at ting er komplekse og har mange facetter. Det har gjort opgaven relevant.'