Mathilde Serup fortsætter som institutleder på nyt arkitekturinstitut

Med fokus på mennesker, materialer og grøn omstilling fortsætter Mathilde Serup som institutleder – nu på det nyoprettede Institut for Arkitektur og Rum på Det Kongelige Akademi. 

Efter 5 år på posten som institutleder for Institut for Bygningskunst og Design står Mathilde Serup nu i spidsen for det nye Institut for Arkitektur og Rum, der ikke blot beskæftiger sig med arkitekturens fysiske rammer, men også med dens sociale og klimamæssige betydning. Visionerne er klare: Arkitekturen skal være tæt på mennesket, tage ansvar for planeten og skabe rum, der inkluderer alle.

Med sin baggrund som direktør i arkitektbranchen og erfaring som programchef ved Dansk Arkitektur Center/DAC har Mathilde Serup bragt et værdifuldt eksternt perspektiv ind i akademiets indre liv. Det har været afgørende i arbejdet med at definere det nye institut, hvor ambitionen er at skabe relevans og resonans i samfundet.

“Vi arbejder med arkitektur i menneskelig skala. Det handler om boligen, arbejdspladsen og de rum, vi lever, arbejder og er sammen i, og hvordan de kan formgives og transformeres med respekt for både klima og livskvalitet,” siger Mathilde Serup.

Dekan for arkitektur på Det Kongelige Akademi, Jakob Brandtberg Knudsen, glæder sig over, at det netop er Mathilde Serup der står i spidsen for det nye arkitekturinstitut. Han ser hendes faglighed og visioner bliver forenet i stillingen som institutleder:

”Jeg kan ikke komme i tanke om nogen, der egner sig bedre til at stå i spidsen for det nyoprettede Institut for Arkitektur og Rum. Mathilde har allerede vist, at hun kan forene nytænkning, innovation og forskning. Mathilde er en stærk leder med faglig viden og et godt blik for, hvordan vi styrker forskning og kunstnerisk udviklingsvirksomhed samtidigt med, at vi uddanner de bedste arkitekter til fremtiden,” siger Jakob Brandtberg Knudsen.  

Rum med mennesket i centrum

På Institut for Arkitektur og Rum arbejdes der med arkitektur i den nære og menneskelige skala. Det handler om at skabe dialog med steder, samfund og hverdagsarkitektur – og om at forstå arkitektur og rum som møder mellem mennesker, materialer og tid. Kort sagt: At forme de rum, vi lever i.

Materialer og bygningskomponenter er centrale forskningsfelter, der peger mod nye bæredygtige løsninger, alternative byggemetoder og nye materialeformer, som både forbedrer indeklima og reducerer klimaaftrykket. Der er på Institut for Arkitektur og Rum særligt fokus på rumlige kvaliteter i nye materialer samt lysets betydning i arkitekturen.

Visionerne for det nye institut omfatter også sociale dagsordener i rum og arkitektur som "sufficient dwelling", den tilstrækkelige bolig - en boligform, der balancerer behov, ressourcer og livskvalitet”- og "spatial inclusion", hvor arkitekturen skal favne alle, uanset alder, evner eller livssituation.

“Inklusion handler ikke kun om adgangsforhold. Det handler om at designe rum, der aktivt inviterer og omfavner forskellighed,” understreger Mathilde Serup.

Dialogen kommer også til udtryk på kandidatprogrammet Architecture and Extreme Environments, som undersøger hvordan arkitekturen kan finde sin form og sit udtryk under ekstreme forhold - fra globale klimaforandringer til demografiske forskydninger. Sammen med kandidatprogrammet Spatial Design, som befinder sig i krydsfeltet mellem arkitektur og design, arbejder de med feltstudier og brugerinddragelse og skaber på den måde en praksisnær og modtagerorienteret tilgang til arkitekturen.

Velfærdsdesign er en stor del af dagsordenen. Her kobles arkitekturens potentiale til livskvalitet og trivsel – i boliger, hospitaler, skoler og arbejdspladser. Det er en ambition om at gøre arkitekturen til en aktiv medspiller i samfundets udvikling, ikke blot som æstetisk disciplin, men som social og funktionel kraft.

Et Institut med blikket rettet udad

Med et stærkt fokus på samarbejde med omverdenen, kunstnerisk udviklingsvirksomhed og akademisk tyngde, står instituttet nu rustet til at tage fat på fremtidens udfordringer. Og med Mathilde Serup, der både har blik for det strategiske og det menneskelige, er kursen sat mod en arkitektur, der ikke blot bygger, men også forbinder.

“Vi skal lytte, forstå og arbejde med mennesket i centrum. Det er ikke nok at skabe æstetisk smukke bygninger – de skal også give mening for dem, der bruger dem,” siger Mathilde Serup.

Og blikket udefra har hun tænkt at beholde:

"Jeg kom hertil med et blik udefra, og det har jeg stadig. Jeg er modtagerorienteret og forstår værdien af eksternt samarbejde. Her opstår relevansen for vores uddannelser og vores forskning. Vi skal skabe projekter og stærke samarbejder, der engagerer omverdenen, uden at gå på kompromis med vores akademiske og kunstneriske niveau. Det kræver høj faglighed, dialog og åbenhed,” siger Mathilde Serup.