Om programmet

Det faglige indhold på Arkitektur og Landskab er centreret omkring nogle særlig tematiske og begrebsmæssige opmærksomheder, som udfoldes i det følgende. For at læse nærmere om kandidatforløbets konkrete opbygning og kursusindhold, se under fanebladet ’Opbygning’.

Sammenhæng

Vi kan ikke længere adskille verden i kategorier som natur og kultur, men må spørge kritisk til det vi kender, og udvikle nye modeller for det vi endnu ikke kender. Presset på natur og klima betyder, at vi skal blive bedre til at designe landskaber, hvor forskellige arter og miljøer kan trives side om side. Når vi siger, at vi tænker med landskaber i arkitekturen på programmet, giver det os en lang række faglige muligheder til at udvikle projekter, der udvikler tætte og sanselige sammenhænge mellem biotoper, territorier og arkitektoniske idéer.
Vi arbejder altid ud fra, at vi ved at tænke og gennemarbejde de rumlige sammenhænge mellem de mange forskellige krav, der er til vores landskaber og byer, kan bidrage til både at gøre dem mere robuste og samtidig æstetisk og oplevelsesmæssigt rigere.

Tid

Det at forstå tid som faktor er en afgørende del af arbejdet med landskaber. At fremtegne landskabers tidslighed og deres langstrakte processer både tilbage og frem i tiden er en vigtig del af de projekter, der udvikles på programmet. Derfor er både viden om den dybe geologiske tid og fortidens aftryk på landskaberne, og viden om hvordan vi fremkalder relevante og holdbare forestillinger om fremtiden gennem fx data, analyser, litteratur og kunst, en væsentlig del af det faglige rum på programmet.

Komposition

Komposition som begreb og metode er en del af Arkitektur og Landskabs faglige, kunstneriske og teoretiske grundlag. Evnen til at kunne komponere rumligt, og til at forholde sig kritisk og udviklende til eksisterende kompositioner, driver arbejdet med at få komplekse sammenhænge til at mødes i overbevisende arkitektoniske og landskabsarkitektoniske udtryk – altid i en vekslen mellem det æstetiske og analytiske. Gode kompositionsfærdigheder øver blikket til at se de enkelte dele i en helhed, og hvordan de hænger sammen. Dette gælder både i forhold til konkret formgivning og i forhold til at sammenpasse alle delene i et stærkt projekt.

Jord

Materialitet og stoflighed er en afgørende del af de æstetiske og oplevelsesmæssige kvaliteter, vi stræber efter. I en tid, hvor store mængder information og data er tilgængelig langt fra de steder, det handler om, bliver feltarbejde vigtigere end nogensinde. De fysiske møder med konkrete steder og landskaber giver materiale til vores forestillingsevne. Gennem sansning og kropslig tilstedeværelse får vi resonans med den verden, vi skal forme. Gennem rumlige og kompositoriske analyser får vi overblik. Og gennem viden om jordens bestanddele og økosystemer nærer vi grundlaget for en etisk arkitekt- og landskabsfaglig praksis.

Teknologi

På Arkitektur og Landskab ser vi teknologi som et praktisk og æstetisk anliggende. I projektudviklingen studeres det, hvordan teknologier til enhver tid former landskaber. Det betyder, at der løbende er en levende og velinformeret debat på programmet om hvilke muligheder og udfordringer forskellige teknologier har i forhold til fremtidens landskaber. Vi har særlig fokus på teknologiernes kunstneriske potentiale og på hvordan de kan virke på rumdannelser og på forestillinger om ’naturen’. Vi ser det som afgørende at forholde sig både åbent og kritisk til nye teknologier og at styrke evnen til refleksion og ansvarlighed i mødet med dem.

Mediering

De medier, vi bruger til at fremtegne forestillinger om fremtiden, er med til at forme verden. En vigtig del af undervisningen går derfor på at udvikle et reflekteret forhold til forskellige medieringsteknikker, såsom fotografi, tegning, scanning, film, model, tekst og kort. Kortet er et afgørende omdrejningspunkt i mødet mellem arkitektur og landskab, og der udforskes hvordan det kan bære information af både kunstnerisk, oplevelsesmæssig og kvantitativ karakter.

Filosofi

Arkitektur og Landskab uddanner arkitekter, der har et stærkt refleksivt og teoretisk fundament. Studier af filosofi og æstetisk teori er med til at understøtte den kunstneriske og sproglige præcision som en integreret del af projekternes udvikling. En særlig opmærksomhed rettes mod naturbegrebet, og hvordan vi forstår dette i en filosofisk, etisk og æstetisk kontekst. Selvstændighed vægtes højt, og som ambitiøs studerende har man gode muligheder for at præge sin uddannelse mod en særlig arkitektfaglig og/eller landskabsfaglig position.

Kandidatuddannelsen på Arkitektur og Landskab består af fire selvstændige semestre, der hver tager udgangspunkt en særlig tematisk ramme som udgangspunkt for semesteropgaven. Alle opgaverne indeholder både landskabsfaglige og bygningskunstneriske elementer. 

De studerendes arbejde på tegnesalen er det centrale omdrejningspunkt for studiet, og vi lægger meget stor vægt på tilstedeværelse og deltagelse her. 
Studierne på programmet er også præget af det vigtige feltarbejde, hyppige forelæsninger, studieture, tegnestuebesøg, faste studiekredse og arbejde på skolens værksteder.

Første semester

Det åbne land er genstand for første semester. Den studerende introduceres til en række relevante kortlægnings- og analysemetoder, såvel som viden om danske landskaber dannelse gennem natur- og kulturhistorie. Der gives også en introduktion til planlægning som et felt der er i afgørende dialoger med både arkitektur og landskabsarkitektur.
Den studerende introduceres til en kunstnerisk tilgang til kortlægning og komposition, og til hvordan man grundlægger en eksperimenterende praksis i medieringsteknikker som udgangspunkt for projektudviklingen. 

Semesteropgaven baserer sig aktuelle problemstillinger i det åbne land, såsom skovrejsning, rewilding, destinationsudvikling, vandhåndtering, forurening, og fødevare- og energiproduktion.   En stor del af opgaven består af kortlægning og analyse, hvor både det kunstneriske og faktuelle indgår i alle faser. Den studerende præger selv valget af skala og fokus, og har stor indflydelse på hvordan opgaven fortolkes. Selv om processen er en vigtig del af opgaven, vægtes også evnen til at formidle et gennemarbejdet arkitektfagligt og landskabsarkitektfagligt udsagn, med både sproglig og billedmæssig præcision. 

På første semester går studieturen enten til Danmark eller en international destination. Alle studerende får mulighed for at deltage i begge versioner, enten på 1. eller 3. semester. 

Andet semester

Byen er genstand for andet semester. Der gives en introduktion til planlægning og analyse af urbane situationer, og samspillet mellem landskab, by og klima på mere avanceret niveau. Der er fokus på håndteringen af det sammensatte uden at reducere kompleksiteten, og på samspillet mellem tværdisciplinære aktører i udarbejdelsen af projekter. 

I andet semester bliver der arbejdet videre og mere fokuseret med komposition og feltarbejde, gennem et to-ugers intensivt forløb på øen Hydra i Grækenland, hvor formålet er en seriøs fordybelse i tegningsteknikker med udgangspunkt i øens klima og topografi. Gennem tegningen som kompositionsfelt, omsættes registreringer fra feltarbejde til tegningselementer, og gennem at blive i den samme tegning over længere tid, indarbejdes naturens og tegningens dynamikker til fælles figurer. 

Semesteropgaven baserer sig på aktuelle problemstillinger i urbane territorier, såsom vandhåndtering, biodiversitet, turisme, heat islands, fødevareproduktion og rekreation. Som i første semester, har den studerende stor indflydelse på hvordan opgaven forstås og udføres. 

Tredje semester

Det åbne land er genstand for tredje semester. Her følges samme tematiske ramme som første semester, men med større fokus på den selvstændige fordybelse, og formulering af et særlig fagligt fokus og specialisering, der understøtter den enkeltes interessefelt. 

Dette sker særlig gennem en større skriveopgave, der giver mulighed for at dykke ned i semesteropgavens motiver og problematikker gennem sproget, og de muligheder som herigennem gives for præcisering og skærpet opmærksomhed. 

På tredje semester går studieturen enten til Danmark eller en international destination. Alle studerende får mulighed for at deltage i begge versioner, enten på 1. eller 3. semester. 

Fjerde semester

Det sidste semester i kandidatuddannelsen går til at udarbejde et selvstændigt formuleret afgangsprojekt. Den studerende vælger selv problemstilling i henhold til interesser og udviklingen af en egen, faglig og professionel profil. 
 

Arkitektur og Landskab har en række faste elementer og kurser, som både forholder sig til semesterets tematik, og programmets overordnede optik og prioriteter. 

Introworkshop

På Arkitektur og Landskab er arkitekturtegningen et centralt lærings- og refleksionsrum; et medium til tænkning og formgivning, og et medium der holder på den information og viden vi har om projektet. Denne tegningspraksis knyttes til og udfordres løbende af andre arkitektoniske fremstillingsformer, så som fotografi, tekst, kortlægning, 3D-scanning og modellering. Gennem denne workshop i starten af kandidatforløbet, sættes fokus på tegningens relation til forskellige repræsentationsformer, og hvordan indsamlet information transformeres gennem de forskellige medier. 

A&L Akademi

Kurset ligger som en serie forelæsninger i starten af hvert semester, og giver grundlæggende viden om landskabsfagets udvikling, praksis og vidensgrundlag. Der er tematisk fokus relateret til semesteropgaven, vinklet mod tekniske og taksonomiske perspektiver. 

Æstetisk Praksis

Kurset består af en række forelæsninger, sitebesøg og tegnestuebesøg, til væsentlige aktuelle faglige og kunstneriske positioner. Vi har løbende vægtige landskabsarkitekter, arkitekter, kunstnere og videnskabsfolk på besøg på programmet, vi besøger førende tegnestuer og vi arrangerer projektvandringer og oplever og analyserer de enkelte værker in situ. 

Studiekreds

I studiekredsen arbejdes der med forståelse af begreber og udviklingen af en fælles, faglig diskurs. Det foregår gennem en blanding af tekstlæsning, forelæsninger, og diskussioner, i tæt dialog med underviserne. Gennem studiekredsen gives der indblik i hvordan faglige, forskningsmæssige og kunstneriske positioner fremskrives ved hjælp af begrebsudvikling og teoretisk praksis. 

Fredagsseminar

Fredagsseminarerne giver teoretisk og filosofisk indsigt i begrebernes betydningsdannelse, og historiske udvikling og aktuelle status i kunstneriske, arkitektfaglige og landskabsarkitektfaglige diskurser. Formatet er struktureret som en række forelæsninger med interne og eksterne forskere. 

Spatial Planning 

Kurset ’Spatial Planning’ i starten af 1. semester er fælles for alle kandidatstuderende på Institut for Arkitektur, By og Landskab. Her gennemgås historie, teori og praksis for arkitektfaglig baseret landskabsarkitektur, bydesign og byudvikling i Danmark og internationalt. Kurset baserer sig på forelæsninger om formiddagen og de studerendes læsning af en række udvalget tekster om eftermiddagen.

Læreanstalternes Fælles Byplankursus

Et tværfagligt kursus om den rumlige udvikling af byer og landskaber og aktuelle planlægningspraksisser. Kurset er åbent for studerende fra alle danske universiteter, og er blandt andet informeret af Institut for Arkitektur, By og Landskab’s Masteruddannelse i Strategisk Byudvikling og af de faglige positioner på Arkitektur og Landskab og Urbanism & Societal Change. Fokus er på aktuelle udfordringer og praksis i danske og europæiske byer, og det er obligatorisk for alle kandidatstuderende på Institut for Arkitektur, By og Landskab, som i disse år vært for kurset, der ligger i starten af forårssemesteret.

Tegnesalon

Tegnesalonen løber over ca. fire eftermiddage hvert semester, og giver den studerende mulighed for at fordybe sig i tegningen som et eget, eksperimentelt rum, som ikke direkte forholder sig til semesteropgaven, men hvor forskellige teknikker, begreber og idéer kan prøves af. Alle tegner på hver sin store tegning, som følger den studerende gennem hele kandidatforløbet.  

Digitale redskaber

Der er flere kortere kursusforløb i digitale teknologier, som blandt inkluderer Geografisk Informations System (GIS) I og II, fotogrammetri, simulationer og parametrisk design. 

Hydra

Tegningsworkshop som foregår på den græske ø Hydra, som en samtænkning mellem den lokale topografi, øens klima, læringsrummet og tegningens kompositoriske muligheder. Undervisningen foregår hver dag i to uger, i omgivelser der fordrer fokus og fordybelse. 
 

Dansk.