Om programmet

Arkitektur & Landskab uddanner selvstændigt reflekterende arkitekter, der formår at koble et æstetisk motiv med en progressiv, økologisk tilgang, og som kan tænke og tegne en arkitektur frem, der omfatter sanselige og rumlige kvaliteter i relation til kritiske og filosofiske diskurser. 

Vores studerende interesserer sig for positioner og spændingsfelter mellem bygningskunst, by og landskab. Særlig landskabsfeltet ses ofte som en indgang til at tænke arkitektur i helheder, og det præger projekterne på programmet. Vores studerende er optagede af at udvikle tankegange og arkitektursyn, der formår at bryde skellet mellem natur og kultur, bygning og landskab, og derigennem åbne for nye handlemuligheder. 

Vi lægger vægt på, at man får et generelt og vidtfavnende vidensniveau inden for de landskabsfaglige discipliner, såsom geologi, klimateknik, botanik og planlægning. Derudover gives en indføring i historiske og aktuelle positioner i tilknytning til særligt vigtige begreber, som natursyn, kartografi, topologi, bydannelse og kulturlandskabet. 

De aktuelle positioner vi orienterer os mod, er både af praktisk, filosofisk og teoretisk karakter, og de afsætter ofte nye værkmæssige udtryk og nye praksisorienterede tilgange i de studerendes projektudvikling. 

’Landskab’ både som begreb, som metafor og som profession giver anledning til at de studerende udfører undersøgelser af de netværker eller strømninger der knytter sig til netop dette sted på jorden; fx globaliseringsprocesser - finansielle, teknologiske og ideologiske 'scapes' og hyperobjects som fx klimaet - der hænger sammen og arbejder på tværs af det enkelte sted og territorie og landegrænser. Sådanne strømme kan også være økologiske systemer af vand, flora og fauna der rækker langt ud over en afgrænset lokalitet, men i høj grad påvirker den. 

Vi ser det som en definerende egenskab ved arkitektur, at man derfra kan til at stille kritiske spørgsmål til det vi kender, og udvikle nye modeller for det vi endnu ikke kender. Vi ser netop det som en central egenskab ved det at være et Akademi. De studerende på programmet undersøger, hvordan nye teknologier, materialer og medier kan give uventede og alternative perspektiver på by- og landskabsudvikling, og hvordan udviklingen af nye repræsentationsformer påvirker og ændrer arkitekturens og landskabsarkitekturens tænkning, formgivning og realisering. Dette giver ofte en uventet skønhed og stor gennemslagskraft i projekterne. 

På Arkitektur & Landskab har vi særlig fokus på det kompositionelle; hvordan projekterne er organiseret som kunstneriske helheder. Metodemæssigt lægger vi stor vægt på at projekterne gennemgår flere iterationer i en stadig dialog mellem afsøgning og kvalificering af de materialer, rum, tid og strømme der indgår i projekterne. Projekterne undersøges gennem flere forskellige medier; blandt andet fotografi, 3D-scanning, tegning og model.

Altid med udgangspunkt i kontekstuelle studier. 

Formgivningen veksler mellem at være intuitiv og analytisk, og vi stræber hele tiden efter at projekternes forskellige medier udvikler sig til at kunne håndtere begge niveauer, og på den måde bære information af både æstetisk og vidensmæssig karakter. Kortet – og kartografien som disciplin – er et godt eksempel på en særlig type af tegning vi interesserer os for, og som netop kan virke både et på kunstnerisk, fagligt og videnskabeligt niveau. 

På Arkitektur & Landskab involverer bygning og landskab et fælles og uadskilleligt udsagn. Det programmatiske indhold defineres i høj grad af den studerende; allerede fra første semester vægter vi en selvstændig refleksion og opbygning af en egen og særlig, faglig interesse, og den dertil hørende kunstneriske og sproglige bevidsthed og præcision. 

Den stadige opmærksomhed på sammenhænge og forbundethed præger programmet og de studerendes tilgang til arkitektur på alle niveauer. På samme måde som vi er optagede af hvordan vi gennem de forskellige mediers indbyrdes relationer fremkalder en mangfoldighed af arkitektoniske motiver hvor bygning, rum og landskab er uadskillelige, er vi optaget af, hvordan de kunstneriske, praktiske og analytiske dimensioner af et projekt flettes sammen fra start til slut.

Kandidatuddannelsen på Arkitektur & Landskab består af 4 selvstændige semestre, der hver tager udgangspunkt i dels en særlig tematisk ramme og dels en semesteropgave. Tidligere tematikker har blandt andet været ’Kunstige Landskaber’, ’Scapes & Elements’, ’Assemblage Tokyo’ og ’Københavns kyster’. 

Tegnesalen og de medstuderendes arbejde er det centrale omdrejningspunkt for studiet, der suppleres af feltarbejde, studieture og arbejdet på Akademiets værksteder.

Første semester
har fokus på de spredte situationer i det byggede og landskabelige der ikke så nemt lader sig definere. Vi ser særlig på rurale territorier og på de fortællinger der knytter sig dertil som ofte strækker sig på tværs af tid og rum. 

Vi tager på studietur i nogle af de mest markante danske landskaber og studerer hvordan geologien betinger geografi, kultur, arkitektur og landskabsarkitektur. Vi undersøger og udvikler forskellige kortlægningsmuligheder, og arbejder med hvordan information fra disse kortlægninger transformeres og processeres gennem forskellige medier. På den måde oparbejdes et meget righoldigt materiale for den enkelte studerendes projektudvikling. 

Andet semester
har fokus på de tætte situationer i det byggede, bymæssige og landskabelige, og vi studerer urbane territorier og rumlige og arkitektoniske begivenheder der får sin karakter fra mange, sammensatte strømme. 

Vi tager på studietur til storbyer, og undersøger på hvordan virtuelle og materielle strømninger danner knudepunkter og begivenheder i form af blandt andet bygninger, organismer, kulturelle praksisser, forestillinger og værker. Vi udvikler mere avancerede opmærksomheder på forskellige måder at anvende kortlægning på, særlig hvordan kortlægningen kan opfattes og udvikles som diagrammer. Vi udvikler måder og metoder at håndtere det sammensatte uden at reducere kompleksiteten. Vi øver os i at bære denne mangfoldighed hele vejen igennem til den endelige forslagsstillelse.

Tredje semester
følger samme tematiske ramme som første semester, men her har vi et større fokus på den selvstændige fordybelse og formulering af et særlig fagligt fokus, der understøtter den enkeltes interessefelt. 

Dette sker blandt andet gennem en større skriveopgave, der giver mulighed for at dykke ned i semesteropgavens motiver og problematikker gennem sproget, og de muligheder som herved gives for en anderledes præcisering og skærpet opmærksomhed. Vi forstår ikke sproget som mere præcist end andre repræsentationsformer, men udgår fra at hvert medie har sin særlige måde at artikulere på, og at samspillet mellem disse måder at opnå præcision på giver projektmaterialet en større rigdom at arbejde med, og giver de endelige projekter flere nuancer og større dybde.   

Fjerde semester
består i at udarbejde et selvstændigt formuleret afgangsprojekt.

Alle programmets kurser forholder sig semesterets overordnede tematik, og er således dele af et integreret forløb der leder frem til et fuldt udfoldet arkitektonisk projektforslag.  

Tegning
På Arkitektur & Landskab efterstræber vi hele tiden at opbygge et generaliseret tegningsapparat der kommunikerer, projicerer og sætter mål til verden. Derfor ser vi særlig arkitekturtegningen som et centralt lærings- og refleksionsrum; et medium vi tænker og formgiver med, og et medium der holder på den information og viden vi har om projektet. Denne tegningspraksis knyttes til og udfordres løbende af andre arkitektoniske fremstillingsformer, så som fotografi, tekst, kortlægning, 3D-scanning og modellering. Gennem en fælles workshop for begge årgange i efterårssemesteret, sætter vi fokus på tegningens relation til forskellige repræsentationsformer, og undersøger hvordan indsamlet information transformeres gennem de forskellige medier. 

Natursyn
På Arkitektur & Landskab mener vi at et reflekteret og velinformeret natursyn er en afgørende optik, både for den aktuelle projektudvikling og for arkitektfaget i det hele taget.

Derfor har vi udviklet et særligt undervisningsrum, hvor vi løbende studerer begrebets forskellige positioner, teoretiske såvel som værkorienterede og historiske. Vi interesserer os for, hvordan samtidens forskellige natursyn forholder sig til det antropocæne, og på hvordan det dikotomiske forhold mellem natur og kultur har præget udviklingen af civilisationerne og deres arkitektur. Særligt undersøger vi betydningen af naturgenopretning, der af FN har fået en særlig status i det kommende decennium. 

Teori og Program
I tæt relation til den studerendes projektarbejde arbejdes der med tekstudvikling som et refleksionsinstrument. Udarbejdelsen af programmer er en del af tekstarbejdet. Her opøves evnen til at inddrage relevante teorier og referencer, både litterære, forskningsmæssige og værkmæssige, og til at folde større eller mindre dele af projektets idé ud som sproglige overvejelser. Særlig gennem programskrivningen opøver man evnen til at komponere med tekst og billeder, og til at kommunikere sit projekt. 

Forelæsninger
Programmet præsenterer løbende aktuelle forelæsere, der giver indføringer i grundlæggende viden om landskabsfagets udvikling. Derudover gives der forelæsninger i de tekniske og videnskabelige omstændigheder der relaterer til semesterets tematikker, som f.eks. plantelære, geologi, anlægs- og klima-teknologi.

Vi lægger stor vægt på at introducere til væsentlige aktuelle faglige og kunstneriske positioner. Vi har løbende vægtige landskabsarkitekter, arkitekter, kunstnere og videnskabsfolk på besøg på programmet, vi besøger førende tegnestuer og vi arrangerer projektvandringer og oplever de enkelte værker in situ. 

Studiekreds
Programmets tilbagevendende studiekreds er et væsentligt omdrejningspunkt, hvor vi udnytter det fælles erkendelsesrum vi som studerende og undervisere udgør. Her går vi i tæt dialog med det tekstlige, og hvordan faglige, forskningsmæssige og kunstneriske positioner fremskrives og begreber udvikles og diskuteres. Vi læser udvalgte tekster og diskuterer indholdet i fællesskab, og vi gør det sammen med anerkendte forskere i de udvalgte emner. I tidligere studiekredse har vi blandet andet læst tekster af Robert Smithson, Donna Haraway, Bruno Latour, Sophia Psarra, Doreen Massey og Gilles Deleuze. 

Fredagsseminar
Fredagsseminarerne sætter en rytme gennem efterårssemesteret. Seminarerne giver teoretisk og filosofisk indsigt i begrebernes betydningsdannelse, og deres historiske udvikling og aktuelle status i kunstneriske, arkitektfaglige og landskabsarkitektfaglige diskurser. Formatet er struktureret som en række forelæsninger med interne og eksterne forskere. Tidligere fredagsseminar har blandt andet fokuseret på fænomener som infrastruktur, forskellige økologier, skalaproblematikker og monstrøse landskaber. 

Spatial Planning
Kurset ’Spatial Planning’ er Institut for Bygningskunst, By og Landskabs fælles, intensive introduktion på 1. semester til historie, teori og praksis for arkitektonisk baseret landskab, bydesign og byudvikling i Danmark og internationalt. Kurset baserer sig på forelæsninger om formiddagen og de studerendes læsning af en række udvalget tekster om eftermiddagen.

Digitale redskaber
Der undervises i at finde information og at arbejde med kort gennem Geografisk Informations System (GIS). Studerende introduceres til SCALGOs vand-simuleringsprogrammer, samt 3D-scanningsteknikker og bearbejdning gennem bla. Cloud Compare. 

Læreanstalternes Fælles Byplankursus
Kendt som ’Fælleskurset’, er dette kursus et avanceret, tværfagligt kursus om den rumlige udvikling af byer og landskaber og aktuelle planlægningspraksisser. Kurset er åbent for studerende fra alle danske universiteter. Kurset er informeret af vores Master i Strategisk Byudvikling og af de faglige positioner på Arkitektur & Landskab og Urbanism & Societal Change. Fokus er på aktuelle udfordringer og praksis i danske og europæiske byer, og det er obligatorisk for alle kandidatstuderende på instituttet. Institut for Bygningskunst, By og Lanskab er i disse år vært for kurset, der ligger i starten af forårssemesteret.

Dansk.