Lag

Børsen 2.0 - En vævning af tider

Navn
Sigrid Friis Christiansen
Uddannelsesgrad
Kandidat
Fagfelt
Arkitektur
Institut
Arkitektur og Kultur
Program
Kulturarv, Transformation og Restaurering
År
2025
Udmærkelser
VELUX Dagslyslegat

Projektet foreslår en genopbygning af Børsens interiør med fokus på at revitalisere bygningens tabte symbolik og arkitektoniske budskab. Med en differentieret transformationsstrategi stilles forslag til restaurering, reparation og nye interventioner, hvor nødvendigt. Gennem tre rumlige nedslag undersøges, hvordan stoflighed, rumlig karakter og genanvendelse kan genfremkalde den kulturhistoriske og arkitektoniske fortælling om handels­erhvervets udvikling gennem 400 år.

En forårsmorgen i april 2024 bryder Børsen, et af Danmarks mest markante bygningsværker fra renæssancen, i brand og vi mister et historisk vidne om det handelsimperie Christian IV skabte i 1600-tallets København.

Vi er efter branden efterladt med et hav af bygningshistoriske vævninger, og genopførelsens spørgsmål rækker derfor langt udover hvad der blot synes nyt og gammelt, nutidigt og oprindeligt. Når kulturarven brutalt tages fra os, opstår et uventet mulighedsrum for at gentænke måden vi anvender og oplever den på. Giver den tabte kulturarv anledning til at skabe nye værdier og meninger, eller har vi som arvtagerne en pligt til at bevare og videreføre den i dens oprindelige form?

Projektet undersøger og udforsker, hvilket spænd af transformationsstrategier der kan sikre både bevaring og formidling af de kulturarvs- og fredningsbærende værdier – samtidig med, at bringe Børsen ind i en ny tid.

Afgangsopgavens afsæt er, at bygningen ejes af Dansk Erhverv og før branden fungerede som kontorbygning med repræsentationslokaler for en af Danmarks største erhvervs- og arbejdsgiverorganisationer. Det undersøges derfor hvordan bygningen kan genopføres inden for fredningsrammerne, så både de kulturarvsbærende værdier bevares – samtidig med, at bygningen tilpasses nutidens krav til en moderne arbejdsplads.

Projektet bygger videre på det opmålings- og registreringsarbejde, kandidatprogrammet, Kulturarv, Transformation og Restaurering, udførte i samarbejde med Leif Hansen Arkitekter, Dansk Erhverv og Lektor Thomas Kampmann i efteråret 2024.

De anvendte metoder omfatter opmåling og registrering, skriftlig analyse og værdisætning, arkivstudier, bygningsarkæologiske undersøgelser, samt inddragelse af konservatorer, arkæologer og ingeniører.

Afgangsprojektet er tegnet i samarbejde med Louise Noes Kolding. 

Situationsplan af Slotsholmen 1:1000
Situationsplan af Slotsholmen 1:1000

Siden Børsens opførelse i 1624 har markante danske arkitekter og skiftende idealer fortolket og formet handelsbygningen gennem interiøret, hvor foranderlighed har været en central præmis for udvikling.

1
/8
Første sal
Første sal
Første sal
Første sal
Første sal
Første sal
Første sal
Første sal
Første sal i 1624 af Lorenz og Hans II Steenwinckel for Christian IV
Første sal i 1748
Første sal i 1816 af C. B. Hornbech og J. H. Koch
Første sal i 1857 Harald Stilling
Første sal i 1898
Første sal i 1943 af Kai Gottlob
Første sal i 2024 før branden
Første sal i 2024 efter branden

Børsen er opført i hollandsk renæssancestil som et grundmuret længehus i en karakteristisk pakhustypologi med portindgange i hele den nedre etage, der typisk hører handels- og magasinbygninger til. Den er 128 meter lang med 41 fag og 21 meter bred med 7 fag. Med sin taktfaste rytme fremstod bygningen før branden som et selvstændigt, sluttet bygningsværk på Slotsholmen.

Aksonometri af Børsen efter branden 1:200
Aksonometri af Børsen efter branden 1:200

Grundet bygningens tilstand har det været nødvendigt at foretage opmålinger af hele huset. I løbet af foråret 2025, er der udført et nyt tegningssæt ud fra 3D-scanninger af hele bygningen. 

Opmålingstegning 1:50 - Længdesnit
Opmålingstegning 1:50 - Længdesnit

Under opmålingsfasen blev det tydeligt, at bygningen står tilbage i forskellige tilstandsniveauer. Vi har derfor valgt at affotografere og lave beskrivelser af alle rum på første sal gennem en rumlig tilstandsrapport. Rummene er beskrevet ud fra gulve, lofter og vægge. I projektfasen blev to kategorier tilføjet; opbevarede bygningsdele og bærende fredningsværdier. 

1
/12
Rumlig tilstandsrapport
Rumlig tilstandsrapport
Rumlig tilstandsrapport
Rumlig tilstandsrapport
Rumlig tilstandsrapport
Rumlig tilstandsrapport
Rumlig tilstandsrapport
Rumlig tilstandsrapport
Rumlig tilstandsrapport
Rumlig tilstandsrapport
Rumlig tilstandsrapport
Rumlig tilstandsrapport
Rumlig tilstandsrapport

På baggrund af den rumlige tilstandrapport udpegede vi tre rum som repræsenterer bygningens tre tekniske tilstande og tre arkitektoniske perioder. Modernismen, historicismen og den nye periode efter branden. 

1
/3
Børssal brandtomt
Komitésalen - den ubrændte del
Rum 1.12 - den sanerede del
Fænomenologisk fotoregistrering af den tidligere Børssal - brandtomt
Fænomenologisk fotoregistrering af Komitésalen - den ubrændte del
Fænomenologisk fotoregistrering af rum 1.12 - den sanerede del

Gennem en analytisk tegningsfremstilling har vi i de tre udvalgte rum på første sal kortlagt skader, historiske spor, skjulte paneler og pudslag, som er trådt frem efter branden. Interiøret før branden er indtegnet for at kunne kortlægge rummet i en tidslig dimension og deraf dets tidligere fremtræden. 

1
/3
Komitésalen
Rum 1.12
Børssalen
Komitésalen fra Kai Gottlobs modernistiske ombygning. Her ses skader på finér i form af skrammer og ridser, hul og afblegninger fra nedtagne kunstgenstande.
Den tidligere komitésal fra historicismens ombygning i midten af 1800-tallet. Her ses revner og vandskader på det imiterede gyldenlædertapet. Panelvægge, døre og gerigter er fjernet og opbevaret. Bag disse ses historiske paneler og spor.
Børssalen fra 1857 står tilbage som ruin og ingen opbevarede bygningsdele da disse er gået tabt. Den blotlagte bagmur har spor fra tidligere pudslag.

Med henblik på genopsætning har vi affotograferet og registreret opbevarede bygningsdele på depot. Flere af bygningsdelene inkorporeres i projektforslaget med fokus på ressourceforbrug, samt at sikre den kulturhistoriske overlevering og fortælling om Børsens histore.

1
/3
Hillerød
Hillerød
Hillerød
Volut fra loftudsmykningen i rum 1.10 fra historicismen.
Hænger fra loftudsmykningen i rum 1.10 fra historicismen.
Mønster i parket fra Kai Gottlobs modernisering i 1943.

Som led i analysen og værdisætningen har vi, for at strukturere projektforslagets tiltag, formuleret en række paradigmer for genopbygningen forud for selve projektforslaget.

Transformationsstrategi
Transformationsstrategi
Transformationsstrategiske tiltag
Transformationsstrategiske tiltag

I hovedtegningerne arbejdes der med fire farvesignaturer der hver fortæller om transformationsindgrebets karakter. Rød - addition, grøn - rekonstruktion, gul - genopsætning og grå - eksisterende. 

Plan
Plantegning af første sal
1
/4
Første sal
Første sal
Første sal
Første sal
Den nye ankomst har en ottekantet vestibule med inspiration fra historicismen ankomstrum. Den skaber overgangen til den nye foyér.
Børssalens rumlige karakter genopføres og gulvet rekonstrueres ud fra tegninger af Leif Hansen Arkitekter.
Det nye bibliotek fungerer som et nyt hjerte både vertikalt og horisontalt. En ny trappe forbinder alle etager og trækker geometrien fra det ikoniske dragespir ned gennem huset.
I øst genoprettes kontorrummene i hovedtræk som før branden. I Børsgangen genopsættes parketgulve og vægpaneler. I de øvrige kontorrum lægges nye parketgulve med inspiration i de eksisterende.
1
/3
Tværsnit af den nye ankomst - 1:50
Tværsnit af Børssalen - 1:50
Tværsnit i den østlige del - 1:50
Tværsnit af den nye ankomst - 1:50. I tagværket rekonstrueres hængeværkskonstruktionen.
Tværsnit Børssalen - 1:50. Børssalens hovedskib, sideskibe og søjler genintroduceres.
Tværsnit i den østlige del - 1:50. Her genopsættes bjergede panelvægge og loftudsmykninger. I kontorrummet til højre opsættes et nyt panel hvor de gamle er gået tabt.
Længdesnit 1:50
Længdesnit 1:50
1
/3
Længdesnit
Længdesnit
Længdesnit

Ved restaurering, udføres nænsomme indgreb som ikke ændrer på det eksisterende arkitektoniske udtryk og atmosfære. Restaurering udbedrer pådragede skader ifb. med branden, særlig kritisk slitage, som revner, løstsiddende bygningsdele m.m. som sikrer en levetidsforlængelse - uden at fjerne den historiske værdi. Almindelig vedligehold. Tiltag fremstår ikke synlige for det blotte øje.

1
/3
Komitésalen
Komitésalen
Komitésalen
Komitésalen - restaurering. Teakgulv slibes og poleres som det oprindeligt har stået.
Komitésalen - restaurering. Nedtagende bygningsdele genopsættes. I fodhøjde skiftes finérpanelerne til nye hvor der før var skader fra tidligere interiører.
Komitésalen - restaurering. Steder hvor ahornfinér er beskadiget repareres med et lus.

Ved reparation, genopsættes opbevarede bygningsdele, og mistede bygningsdele og forringer såsom paneler, puds, gulve og tapeter genetableres gennem nyfortolkninger med et aflæseligt afsæt i historien. Rummene genetableres i hovedtræk som før branden for at sikre den arkitektoniske helhed og overlevering, uden at slette spor. Gemte og glemte historiske lag, som efter branden træder frem, inkorporeres i rummenes nye foringer. Tiltag fremstår synlige for det blotte øje.

1
/3
Rum 1.10
Rum 1.10
Rum 1.10
Reparation – rum 1.10. Opbevarede bygningsdele, som paneler og loftdekorationer, genopsættes og afrenses for hvid plastmaling. En ny pigmenteret linolie får rummets åretegninger frem som dengang det stod ådret.
Reparation – rum 1.10. Rummenens nye farvesætninger er valgt på baggrund af Konservatorskolens farvearkæologiske undersøgelser.
Reparation – rum 1.10. Et nye panel skriver sig ind i den eksisterende apteringslogik hvor der ikke kan genopsættes.

Ved addition, genopbygges den samlede helhed som opleves stærkt svækket efter branden. Genopbygningen peger på nye strukturer, rum og bygningsdele, som sikrer Børsens fortælleværdi og historiske narrativ. De nye arkitektoniske indgreb tilføjes som et nyt lag, der indgår harmonisk i bygningen, og samtidig viderefører de mistede rums særlige stemning og atmosfære.

1
/3
Børssal
Børssal
Børssal
Addition – Børssalen. Den nye Børssal opføres i lysere toner i natureg og røget eg. Loftet finder inspiration i renæssancens kassettelofter.
Addition – Børssalen. I Børssalens hovedskib placeres højtsiddende vinduer som før branden. Disse er udsmykket med byvåben fra betydningsfulde danske handelsbyer.
Addition – Børssalen. Et lyst tekstil spændes op hvor der før var imiterede gyldenlæder og opslagstavle for at skabe et lysere interiør.
“[…] THE BUILDING WAS EDITED AS IF IT WERE A TEXT; EARLIER AND LATER MODIFICATIONS WERE EVALUATED AND ALLOWED TO BECOME PART OF THE ARCHITECTURAL AND HISTORICAL PATINA, SUCH THAT EVERY VISITOR BECOMES, INADVERTENTLY, A TIME TRAVELLER”
- Robert Sandford, Julian Harrap Architects

Det Kongelige Akademi understøtter FN’s verdensmål

Siden 2017 har Det Kongelige Akademi arbejdet med FN’s verdensmål. Det afspejler sig i forskning, undervisning og afgangsprojekter. Dette projekt har forholdt sig til følgende FN-mål

VELUX Dagslyslegat

Juryen sagde: I arbejdet med Børsen foreslås en genopførsel af brandtomten med et nyt indre, der væver tiderne sammen. Gennem omfattende arkivstudier, registreringer og analyser skabes en ny tid, som trækker på stilhistorien, men skaber nye situationer til fremtidig brug som moderne kontorhus. 

Børssalens lys genetableres som direkte sidelys fra de store rekonstruerede facadevinduer i samspil med det diffuse lys som filtreres til hovedskibet gennem højtsiddende vinduesbånd med slebet matteret glas. De nye træudskæringer efterligner de oprindelige forgyldninger og tegner profileringer med lyst og mørkt træ, som absorberer lyset på forskellig vis, ligesom gulvets glans reflekterer lyset ind i rummet midte.

CV
Uddannelse og relevante kurser
-

Falkonergårdens Gymnasium & HF

-

Krabbesholm Højskole

-

Det Kongelige Akademi, Bachelor

Institut for Bygningskunst og Teknologi
-

Det Kongelige Akademi, Kandidat

Kulturarv, Transformation og Restaurering