A
Børsen 2.0 - En vævning af tider
Navn
Louise Noes Kolding
Uddannelsesgrad
Kandidat
Fagfelt
Arkitektur
Institut
Arkitektur og Kultur
Program
Kulturarv, Transformation og Restaurering
År
2025
Udmærkelser
VELUX Dagslyslegat
Projektet foreslår en genopbygning af Børsens interiør med fokus på at revitalisere bygningens tabte symbolik og arkitektoniske budskab. Med en differentieret transformationsstrategi stilles forslag til restaurering, reparation og nye interventioner, hvor nødvendigt. Gennem tre rumlige nedslag undersøges, hvordan stoflighed, rumlig karakter og genanvendelse kan genfremkalde den kulturhistoriske og arkitektoniske fortælling om handelserhvervets udvikling gennem 400 år.
En forårsmorgen i april 2024 bryder Børsen, et af Danmarks mest markante bygningsværker fra renæssancen, i brand og vi mister et historisk vidne om det handelsimperie Christian IV skabte i 1600-tallets København.
Vi er efter branden efterladt med et hav af bygningshistoriske vævninger, og genopførelsens spørgsmål rækker derfor langt udover hvad der blot synes nyt og gammelt, nutidigt og oprindeligt. Når kulturarven brutalt tages fra os, opstår et uventet mulighedsrum for at gentænkte måden vi anvender og oplever den på. Giver den tabte kulturarv anledning til at skabe nye værdier og meninger, eller har vi som arvtagere en pligt til at bevare og videreføre den i dens oprindelige form?
Projektet undersøger og udforsker, hvilket spænd af transformationsstrategier der kan sikre både bevaring og formidling af de kulturarvs- og fredningsbærende værdier – samtidig med, at bringe Børsen ind i en ny tid.
Afgangsopgavens afsæt er, at bygningen ejes af Dansk Erhverv og før branden fungerede som kontorbygning med repræsentationslokaler for en af Danmarks største erhvervs- og arbejdsgiverorganisationer. Fredningen er opretholdt efter branden, og der undersøges derfor, hvordan bygningen kan genopføres inden for fredningsrammerne, så de kulturarvsbærende værdier bevares, samtidig med at bygningen tilpasses nutidens krav til en moderne arbejdsplads.
Projektet bygger videre på det opmålings- og registreringsarbejde, kandidatprogrammet, Kulturarv, Transformation og Restaurering, udførte i samarbejde med Leif Hansen Arkitekter, Dansk Erhverv og Lektor Thomas Kampmann i efteråret 2024.
De anvendte metoder omfatter opmåling og registrering, skriftlig analyse og værdisætning, arkivstudier, bygningsarkæologiske undersøgelser, samt inddragelse af konservatorer, arkæologer og ingeniører.
Projektet er tegnet i samarbejde med Sigrid Friis Christiansen.
Situationsplan af Slotsholmen - 1:1000
Siden Børsens opførelse i 1624 har markante danske arkitekter og skiftende idealer fortolket og formet handelsbygningen gennem interiøret, hvor foranderlighed har været en central præmis for udvikling.
Børsen er opført i hollandsk renæssancestil som et grundmuret længehus i en karakteristisk pakhustypologi med portindgange i hele den nedre etage, der typisk hører handels- og magasinbygninger til. Den er 128 meter lang med 41 fag og 21 meter bred med 7 fag. Med sin taktfaste rytme fremstod bygningen før branden som et selvstændigt, sluttet bygningsværk på Slotsholmen.
Aksonometri - Børsen efter branden
Grundet bygningens tilstand har det været nødvendigt at foretage opmålinger af hele huset. I løbet af foråret 2025, er der udført et nyt tegningssæt ud fra 3D-scanninger af hele bygningen.
Opmålingstegning 1:50 - Længdesnit
Under opmålingsfasen blev det tydeligt, at bygningen står tilbage i forskellige tilstandsniveauer. Vi har derfor valgt at affotografere og lave beskrivelser af alle rum på første sal gennem en rumlig tilstandsrapport. Rummene er beskrevet ud fra gulve, lofter og vægge. I projektfasen blev to kategorier tilføjet; opbevarede bygningsdele og bærende fredningsværdier.
På baggrund af den rumlige tilstandrapport udpegede vi tre rum som repræsenterer bygningens tre tekniske tilstande og tre arkitektoniske perioder. Modernismen, historicismen og den nye periode efter branden.
Gennem en analytisk tegningsfremstilling har vi kortlagt skader, historiske spor, skjulte paneler og pudslag, som er trådt frem efter branden. Interiøret før branden er indtegnet for at kortlægge rummet i en tidslig dimension og deraf dets tidligere fremtræden.
Med henblik på genopsætning er opbevarede bygningsdele på depot affotograferet og registreret. Bygningsdelene inkorporeres i projektforslaget med fokus på ressourceforbrug, samt for at sikre den arkitektoniske og kulturhistoriske overlevering.
Som led i analysen og værdisætningen har vi, for at strukturere projektforslagets tiltag, formuleret en række paradigmer for genopbygningen forud for selve projektforslaget.
Transformationsstrategi
Transformationsstrategiske tiltag
I hovedtegningerne arbejdes der med fire farvesignaturer der hver fortæller om transformationsindgrebets karakter. Rød - addition, grøn - rekonstruktion, gul - genopsætning og grå - eksisterende.
Plantegning af første sal i 1:50.
Længdesnit af hele bygningen i 1:50.
Ved restaurering, udføres nænsomme indgreb som ikke ændrer på det eksisterende arkitektoniske udtryk og atmosfære. Restaurering udbedrer pådragede skader ifb. med branden, særlig kritisk slitage, som revner, løstsiddende bygningsdele m.m. som sikrer en levetidsforlængelse - uden at fjerne den historiske værdi. Almindelig vedligehold. Tiltag fremstår ikke synlige for det blotte øje.
Ved reparation, genopsættes opbevarede bygningsdele, og mistede bygningsdele og forringer såsom paneler, puds, gulve og tapeter genetableres gennem nyfortolkninger med et aflæseligt afsæt i historien. Rummene genetableres i hovedtræk som før branden for at sikre den arkitektoniske helhed og overlevering, uden at slette spor. Gemte og glemte historiske lag, som efter branden træder frem, inkorporeres i rummenes nye foringer. Tiltag fremstår synlige for det blotte øje.
Ved addition, genopbygges den samlede helhed som opleves stærkt svækket efter branden. Genopbygningen peger på nye strukturer, rum og bygningsdele, som sikrer Børsens fortælleværdi og historiske narrativ. De nye arkitektoniske indgreb tilføjes som et nyt lag, der indgår harmonisk i bygningen, og samtidig viderefører de mistede rums særlige stemning og atmosfære.
“[…] The building was edited as if it were a text; earlier and later modifications were evaluated and allowed to become part of the architectural and historical patina, such that every visitor becomes, inadvertently, a time traveller”