Restaurering af ældre bygninger er mere klimavenligt end nybyggeri

Det er meget mere klimavenligt at restaurere gamle bygninger end at rive ned og bygge nyt. Et nyt forskningsprojekt udarbejdet af Det Kongelige Akademi og DTU peger på at det er nødvendigt at inkludere livscyklusanalyser og levetider i bygningsreglementet. 

Danmarks Tekniske Universitet, Institut for Teknologi, Ledelse og Økonomi og Det Kongelige Akademi – Institut for Bygningskunst og Kultur har arbejdet sammen om at lave en komplet livscyklusanalyse, (LCA), på ”Lærlingenes Hus” et gammelt bindingsværkshus på Bornholm fra1887.

Undersøgelserne ser på de forskellige efterisoleringsgrader og istandsættelsesmetoder, man kan anvende, og sammenligner dem med klimaaftrykket fra helt nye bygninger. Projektet viser, at den mest klimavenlige måde at håndtere ældre byggeri på er – ikke at nedrive – men derimod at restaurere og i forbindelse med restaureringen at benytte de samme materialer, der oprindelig blev brugt ved opførelsen af bygningen. 

Og det kan få stor betydning for den måde vi tilgår gamle bygninger på. 

” Vores forskning viser, at det er nødvendigt med et paradigmeskift omkring hele vores tids trend med at rive gamle bygninger ned og bygge nye, ofte ud fra et ønske om at mindske klimabelastningen, " siger lektor Thomas Kampmann. "Det er nødvendigt at Bygningsreglementet ændres fra ensidigt fokus på varmetab til at tage større hensyn til LCA og levetider i den samlede bygningsmasse.”

Ny livscyklusanalyse og arkitektoniske restaureringsforslag
Projektet tager afsæt i fire forskellige scenarier, som forskerne har lavet LCA-beregninger på. Resultaterne er herefter sammenlignet med, hvis man alternativt byggede et helt nyt, enten murstenshus eller træhus, så de opfyldte Bygningsreglementet 2020. 

Projektet tager afsæt i fire forskellige scenarier, som forskerne har lavet LCA-beregninger på. Resultaterne er herefter sammenlignet med, hvis man alternativt byggede et helt nyt, enten murstenshus eller træhus, så de opfyldte Bygningsreglementet 2020.

Scenarie 1: Huset restaureres som var det fredet. Alle de oprindelige vinduer, døre, spær, ydervægge mm., hvoraf flere allerede er 135 år gamle, repareres og istandsættes. Der efterisoleret med fortrinsvis diffusionsåbne, organiske isoleringsmaterialer og med forsatsrammer med energiglas for de oprindelige vinduer. Der er isoleret indvendigt på væggene med 75 mm isoleringsmateriale.

Scenarie 1b: Som 1, men med 200 mm isoleringsmateriale indvendigt på ydervægge og 40 mm på yderdørene.

Scenarie 1c: Som 1, men helt uden nogen form for efterisolering eller forsatsvinduer.

Scenarie 2: Huset renoveres som hvis huset skulle opfylde Bygningsreglementet 2018 med moderne materialer og teknikker. Der isoleres med 300 mm indvendig mineraluldsisolering og alle vinduer og yderdøre tænkes udskiftet til nye tolags energiruder fremstillet i træ/aluminium.

Den laveste klimabelastning opnås af scenarie 1b tæt fulgt at 1. Selv scenarie 2 er bedre end både et helt nyt murstens- og træhus, medens den største klimabelastning kommer fra det gamle hus, hvis der slet ikke udføres nogen form for efterisolering (1c). Fordelene ved at restaurere frem for at renovere bliver endnu mere markante, hvis man forøger restlevetiden fra 50 til 100 år.